Ognenny Ostrov (Russisk: Огненный остров) "Ildøen", er en lille ø på Novozerosøen, beliggende i Vologda regionen, Rusland ca. 400 kilometer nord for Moskva. På øen ligger et tidligere kloster som nu er omdannet til et fængsel for dødsdømte russere.

Øens ortodokse kloster blev grundlagt i år 1517 af Sankt Cyril af Novozero, efter at han havde set en "ildsøjle" ramme øen. Klosteret danner baggrunden i filminstruktør Vasily Shukshins film “Røde roser” fra 1973 og i nogle af forfatteren Alexandr Yashin historier.

Efter Oktoberrevolutionen i 1917 blev klosteret konverteret til et fængsel beregnet på "revolutionens fjender". I løbet af 1930 og 1940erne fungerede det som fængselskoloni til ofrene for Stalins store udrensninger. Efter Stalins død i 1953 blev det omdannet til et regulært fængsel for ikke-politiske kriminelle.

I 1997 blev fængslet dedikeret udelukkende til indsatte med livstids- eller dødsstraf-domme. Efter eksekveringerne af dødsstraf blev indstillet i 1996 er dødsstraf automatisk blevet omgjort til livstid. Der er i dag omkring 193 indsatte i fængslet der officielt går under navnet Fængsel num. OE 256/5 – og "Pyatak" af de indsatte, efter det russiske ord for "fem" ("пять"), det sidste ciffer i det officielle navn.

Media redigér

  • Three Days and Never Again (Last Visit). Video. 53 min. Director: Alexsandr Goutman, 1998. (engelsk)

Eksterne henvisninger redigér

 Denne artikel om et fængsel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 59°57′N 37°15′Ø / 59.950°N 37.250°Ø / 59.950; 37.250