Olaf Gynt
Olaf Johannes Gynt (f. Hansen[1]) (11. august 1909 i Kerteminde, død 30. januar 1973 i Gentofte) var en dansk digter.
Olaf Gynt | |
---|---|
Født | 11. august 1909 |
Død | 30. januar 1973 (63 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han debuterede med et lille digt i Kjerteminde Avis i 1917 og skrev - til kritikens jubel[2] - sine første digte i bogform i 1926 (Titanic (digte)).
Succesen holdt ikke, da hans "umådeholdne verbositet ledte hans talent ind i tom retorik og forloren patos med henrykte bekendelser og hyldestdigte" (Torben Brostrøm)[2]. Olaf Gynt nåede at skrive 44 bøger og 10.000 digte[3]. I en periode agiterede han for afholdsbevægelsen og hyldede Lars Larsen-Ledet som medkæmper, hvilket dog ikke hindrede ham i også at prise Rindby Badehotel i et stort annoncedigt, hvori der forekom en linje om vin fra en ”vellagret kælder” [4]. Før afholdstiden var han en kendt skikkelse i det københavnske bohème-miljø i Minefeltet. Samtiden - og Gynt selv - antog, at figuren Hakon Brand i Hans Scherfigs roman Den døde Mand var modelleret over Olaf Gynt.[5]
Han modtog Carl Møllers Legat i 1938.
Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.
Noter
redigér- ^ Kirkebogen for Kerteminde 1892 - 1930, opslag 117
- ^ a b Torben Brostrøm i Information 21. juni 2010: Nekropol
- ^ Chr. Friis: Forfattere og digtere i vores område. Vejby-Tibirke Selskabet, Årbog 2002, p.29
- ^ Guide til Fanøs historie, Fanø Bad 1950 - 1959, del 1.
- ^ Arne Hardis: Idealisten - en biografi om Hans Scherfig, note 148
Eksterne henvisninger
redigér