Hans Scherfig
Hans Christian Scherfig (født 8. april 1905, død 28. januar 1979)[1] var en dansk forfatter, billedkunstner og kommunist. Han voksede op i København, og var mangeårigt medlem af DKP. Han er mest kendt for romanerne Frydenholm, Det forsømte forår, Den forsvundne fuldmægtig, Idealister og for malerier og litografier med dyr i junglen.
Hans Scherfig | |
---|---|
Født | 8. april 1905 København, Danmark |
Død | 28. januar 1979 (73 år) Hillerød, Danmark |
Dødsårsag | Blodprop |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti |
Ægtefælle | Elisabeth Karlinsky (fra 1931) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Metropolitanskolen |
Hovedfag | Autodidakt maler |
Beskæftigelse | Kunstmaler, forfatter, illustrator |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Det Danske Akademis Store Pris (1973) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Liv
redigérScherfig blev født på Østerbro i København af den ugifte pige Claudine Nielsen (1876-1921). Udlagt som barnefader var Christian Diderik Scherfig (1859-1931), Østerbrogade 3, som senere ægtede Claudine. Ved dåben i Sankt Jakobs Kirke 8. april 1906 blev han døbt Hans Christian Scherfig.[2] Faderen var direktør for Det Hoffensbergske Etablissement, et af byens største trykkerier, og Scherfig voksede op i et solidt borgerligt hjem præget af konservative værdier. Hans bedstefar var bagermester i Nørregade; nogen mener, at det er Scherfigs bedstefar, der synges om i sangen "Der bor en bager på Nørregade"[3].
Efter at være blevet student fra Metropolitanskolen i 1924 påbegyndte han en uddannelse i zoologi og dansk på Københavns Universitet[3] men opgav den til fordel for maleriet. I henved 15 år arbejdede han på et værk om guldsmede, men han nåede ikke at færdiggøre det. Ifølge ham selv var dette hans vigtigste arbejde. Under sin studietid på Københavns Universitet lærte han blandt andet Carl Madsen, Jens August Schade og Johannes Wulff[3] at kende.
I 1929 rejste Hans Scherfig til New York for at gense den østrigske kommunist og kunstner Elisabeth Karlinsky (de), som han fire år tidligere havde mødt i Østrig. Scherfig blev i New York i syv måneder og blev her kun mere bekræftet i sin kommunistiske livsanskuelse og sin modvilje mod kapitalismen. Tilbage i Danmark meldte han sig et par år senere ind i DKP og forblev medlem til sin død. Han giftede sig i 1931 med Elisabeth Karlinsky, og fik med hende børnene Peter, Martin og Christine.
Hans Scherfig led af en alvorlig øjensygdom, som med tiden ville gøre ham blind. Han måtte i 1930'erne arbejde med lup for at kunne se bare lidt, men i 1940'erne fik han en øjenoperation, der betød, at han blev i stand til at arbejde med stærke briller.
Elisabeth Karlinsky og Hans Scherfig boede de første fem år af deres ægteskab i det indre København men flyttede i 1936 til Nordsjælland. Først boede de et par år på Tibirke Gamle Skole men flyttede snart til et bondehus i Såne ved Tikøb og i 1955 ind i en trelænget bondegård på Asminderød Mark.
Scherfig døde af en blodprop og er begravet på Assistens Kirkegård i København. Gravstenen er navnløs, godt skjult og forestiller en skildpadde, hugget af billedhugger Carl Otto Johansen i 1975.[1] Han fik skildpadden af sin kone, og ønskede den på sin grav til glæde for alle.[4]
Politisk engagement
redigérScherfig var fra 1932 til sin død i 1979[5] et af de fremtrædende medlemmer i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), hvor han i en årrække sad i centralkomiteen, som var partiets ledelse.
Under den tyske besættelse af Danmark blev Scherfig i juni 1941 arresteret, da Nazityskland gik i krig mod Sovjetunionen. Han blev i sit hjem om morgenen hentet af danske betjente og ført til Vestre Fængsel i København. På grund af tiltagende svækkelse af hans syn blev han løsladt. Efter løsladelsen sov han ikke hjemme af frygt for at blive hentet af Gestapo.
I 1968 skrev Ib Nørlund bogen Det kommunistiske synspunkt, hvor Scherfig i forordet konkluderede, at "kommunisme betyder fællesskab". Først i 1970'erne udtrykte han sin modstand mod EU, som han mente var en kapitalistisk monopolisering af Europa, og han sammenlignede i 1972 EU med Nazi-Tyskland.
Forfatterskab og maleri
redigérScherfig skrev syv romaner; Skorpionen udkom i mere end 20 lande. Men han udtrykte sig også på anden vis. Nævnes kan rejseskildringen fra Kirgisistan,[6] der ser verden gennem et helt andet filter end det, mange kender fra hans romaner. Derimod er hans noveller om USA voldsomt satiriske og af samme årsag væsentlig mere læseværdige. Han foretog i 1927 en rejse til Jugoslavien, hvorefter han søgte optagelse i Danmarks Kommunistiske Parti, men blev afvist. En rejse i USA 1929–30 befæstede hans marxistiske livssyn, og efter en rejse til Frankrig i 1931 blev han optaget i det danske kommunistparti i 1932.[7]
Ved siden af sit arbejde som forfatter var han maler. Maleri var egentlig hans oprindelige udtryksform, men hans øjensygdom, der nedsatte hans syn til ca. 2 %, gjorde – ifølge ham selv – at skriveriet blev opprioriteret. Scherfig er dog også meget anerkendt for sine malerier. Mælkereklamen fra 1962 på Kapelvej er udført af Scherfig, der har malet en frodig kvinde og to spædbørn med titlen: "Mælk, det er dejligt".[8]
I slutningen af 1920'erne malede han bl.a. kubistisk, og debuterede som maler i 1928 på Kunstnernes Efterårsudstilling med fire kubistiske malerier;[3] mest kendt er han for sine litografier, som idylliserer junglens dyr på en måde, der af nogle kaldes naivistisk – en kategorisering han ikke selv så nogen mening i.
I grel modsætning hertil står hans essays, for eksempel Naturens uorden, samt Teodor Amsteds møde med naturen i Den forsvundne fuldmægtig. Her skildres naturen som kaotisk, vild og urimelig. Man er tilbøjelig til på denne baggrund at se Scherfigs kommunistiske idealer som en forestilling om et samfund, hvor den økonomiske frihed tøjles, og de svage beskyttes mod alles kamp mod alle.
Scherfig var en meget begavet forfatter, når det gælder skildringen af det samfund, han selv befandt sig i og kendte, men den antikommunistiske samtid og eftertid anså ham for samtidig at være "mærkeligt uvidende" i skildringen af Sovjetunionen.[9] Ligesom Hans Kirk skrev han ud fra sovjetisk ideologi, der uddrev psykoanalysen af psykologien med marxismen-leninismen som det eneste socialvidenskabelige fundament. I sin satiriske roman Idealister beskrev Scherfig psykoanalysen som ren svindel, ligesom han gjorde nar af moderne kunst.[10] Der findes en lille portrætfilm fra 1970'erne, hvor han, måske, indirekte indrømmer sin kritikløshed overfor Sovjetunionen som et fejltrin.
Den forsvundne fuldmægtig blev filmatiseret i 1971 instrueret af Gert Fredholm og med Ove Sprogøe i hovedrollen. Scherfig selv optræder i filmen, dels som fortæller, dels som statist i en lille cameooptræden sidst i filmen i en scene fra kirken ved Vestre Fængsel. En anden bog af Scherfig, Det forsømte forår,[11] blev filmatiseret i 1993, instrueret af Peter Schrøder og med Frits Helmuth i hovedrollen som den nærmest sadistiske lektor Blomme.
I 1973 modtog Hans Scherfig Det Danske Akademis Store Pris.
Værker
redigérBørnebøger
redigér- Lukas' bog. Forlaget Nemo. 2013. ISBN 9788792880017.[12]
- Christines bog. Forlaget Nemo. 2018. ISBN 9788792880178.[13][14]
Bøger
redigér- Hvad lærer vi i skolen?, 1933
Romaner
redigér- Den døde mand, 1937
- Den forsvundne fuldmægtig, 1938
- Det forsømte forår, 1940
- Idealister, 1944 i Sverige, 1945 i Danmark
- Skorpionen, 1953
- Frydenholm, 1962
- Den fortabte abe, 1964
Rejsebøger
redigér- Hans Scherfig (1965), Hos Kirgiserne, København: Gyldendal, Wikidata Q108899715
- Rumænsk Billedbog, 1967
Udvalgte priser
redigérReferencer
redigér- ^ a b Hans Scherfig på gravsted.dk
- ^ Kirkebog for Sankt Jakobs Sogn, ("1901-1906" s. 245; opslag 246, nr. 102) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
- ^ a b c d Jæger, Gitte (januar 2006). ""Jeg er en maler, der skriver bøger"". Club Danois. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 18. oktober 2020.
- ^ "Hans Scherfig". Kulturcentret Assistens. 17. april 2013. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 18. oktober 2020.
- ^ "Danske digtere fra 1900-tallet". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 6. november 2009.
- ^ Hans Scherfig (1965), Hos Kirgiserne, København: Gyldendal, Wikidata Q108899715
- ^ Jansen, F.J. Billeskov. "Hans Scherfig". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 18. oktober 2020.
- ^ "Magasinet Kunst". Magasinet Kunst. 18. februar 2016. Hentet 18. oktober 2020.
- ^ Scherfig, H. (1951). Rejse i Sovjetunionen (eBog) (Digitalisering af bogen:Tiden udgave). Lindhardt og Ringhof (udgivet 10. oktober 2017). ISBN 978-87-11-82057-5. Hentet 2020-10-18.
- ^ Schou, Søren (10. december 2012). "De danske sovjetsympatisører". lex.dk. Dansk litteraturs historie. Hentet 18. oktober 2020.
- ^ "Den sorte skole". Kulturcentret Assistens. 10. januar 2019. Arkiveret fra originalen 13. august 2020. Hentet 18. oktober 2020.
- ^ "Hans Scherfig: Lukas' bog by Forlaget Nemo - Butik". Forlaget Nemo - Butik. Arkiveret fra originalen 15. november 2016. Hentet 7. december 2018.
- ^ "Hans Scherfig: Christines bog by Forlaget Nemo - Butik". Forlaget Nemo - Butik. Arkiveret fra originalen 9. december 2018. Hentet 7. december 2018.
- ^ "Scherfigs bog til datteren Christine". Arbejderen. Arkiveret fra originalen 7. december 2018. Hentet 7. december 2018.
Eksterne henvisninger
redigér- Hans Scherfig på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Hans Scherfig på Bibliografi.dk
- Hans Scherfig på Dansk Forfatterleksikon
- Hans Scherfig 1905-1979 Arkiveret 18. marts 2015 hos Wayback Machine Link til artikler af og om Hans Scherfig
- Hans Scherfig på gravsted.dk
- Hans Scherfig på Forfatterweb.dk
Se også
redigér- Hans Scherfig (dokumentarfilm) - dokumentarfilm fra 1970
- Møde med maleren og forfatteren Hans Scherfig - film fra 1979 af Jacob Jørgensen
Spire |
Artiklen om Hans Scherfig kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |