Ole Tobias Olsen
Ole Tobias Olsen (født 18. august 1830 på gården Bjøllånes i bygden Storvoll i Dunderlandsdalen, død 6. juli 1924 i Oslo), var en norsk skolemand, fotograf, salmedigter, folkemindesamler, organist, præst, borgmester og ingeniør. Han blev kendt som "Nordlandsbanens far".
| Ole Tobias Olsen | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
18. august 1830  Storvoll, Norge |
| Død |
6. juli 1924 (93 år) Oslo, Norge |
| Gravsted |
Vestre gravlund |
| Børn |
Ole Tobias Olsen, Anders K. Orvin, Ørjan Mikael Olsen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Fotograf, lærer, præst, jernbaneingeniør |
| Arbejdsgiver |
Norges Statsbaner |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden (1919) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han var søn af bonden Ole Pedersen Bjellånes (1774–1849) og Milda Nilsdotter (1800–78).[1] I 1877 giftede han sig med Christine Bernhardine Dahl (1855–1910) og fik ti børn,[2] deriblandt OL-skytten Ole Tobias Olsen (1878–1940) der var borgmester i Mosjøen, zoologen Ørjan Olsen (1885–1972) og geologen Anders K. Orvin (1889–1980).
Karriere redigér
Efter at være blevet uddannet arbejdede Olsen som lærer ved Tromsø Seminarium 1851, derefter i Hadsel og Oslo i 1855, hvor han blev en ivrig talsmand for Nord-Norge og var med til at stifte Nordlændingernes Forening i 1862, sammen med blandt andet Elias Blix. Som ingeniør stod han for et patent på blåkopiering. Han udviklede ideen om Nordlandsbanen op til Røsvik, samt ruten Mo i Rana-Haparanda-Sankt Petersborg-Beijing i 1881–1882.
Han fik et stipendium til at indsamle eventyr, sagn og folkeviser fra Rana, især fra Dunderlandsdalen, i 1870. Længe efter hans død blev de udgivet i bogen Folketonar frå Nordland (1982) samt indspillet på cd'en Folketoner fra Helgeland af Helgeland kammerkor, (2005). I Dunderlandsdalen opdagede han desuden visse forekomster af mineraler, der senere blev udvundet af Rana Gruber. Han var sognepræst og borgmester i Hattfjelldal 1883–1904. Efterfølgende flyttede han til Oslo, hvor han boede fra 1905 til sin død. Han var kendt som grundtvigianer.
Rana Blad kårede han som "Århundredets ranværing" i 2000. Der er opsat buster af ham ved fødegården Bjøllånes i Dunderlandsdalen, ved Mo i Rana Station på Nordlandsbanen og ved Hattfjelldal kirke.
Fra Olsens billedsamling redigér
-
Vaterlands bro fotograferet 26. juni 1865 -
Festningsplassen og Gamle Logen fotograferet mellem 1863 og 1883. -
-
Bentse Brug mellem 1863 og 1883.
Bibliografi redigér
- Nogle Indlednings-Salmer – Kristiania, 1891
- Norske folkeeventyr og sagn : samlet i Nordland, Kristiania, 1912
- Folketonar frå Nordland (red. af Øystein Gaukstad), Oslo, 1982
- Christiania og omegn / Otteogtyve bilder fotografert av Ole Tobias Olsen, med tekst af Else M. Boye og Harald Hals II, Oslo, 1963
Noter redigér
- ^ Hallgeir Elstad, Ole Tobias Olsen i Store norske leksikon.
- ^ Prytz 1924, side 6
Litteratur redigér
- Anton Frederik Winter Jakhelln Prytz (1924). Sogneprest Ole Tobias Olsen 1830–1924 (PDF). Oslo.
- Erling Svanberg (1990). Langs vei og lei i Nordland : samferdsel i Nordland gjennom 3000 år. Bodø: Nordland fylkeskommune. ISBN 8274160215.
Eksterne henvisninger redigér
- Nasjonalbiblioteket har dele af hans fotosamling.