Sankt Petersborg

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Sankt Petersborg (russisk: Санкт-Петербу́рг, tr. Sankt-Peterbúrg i daglig tale "Питер" (dansk: ~ Piter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt 5.351.935 (2018)[3] indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.

Sankt Petersborg
Санкт-Петербург Rediger på Wikidata
Sankt Petersborgs byvåben Sankt Petersborgs byflag
Coat of Arms of Saint Petersburg (2003).svg Flag of Saint Petersburg.svg
SPB Collage 2014-5.png
Overblik
Land Rusland Rusland
Motto Piter
Питер
Borgmester
(fra 2018)[1]
Aleksandr Beglov
Føderalt distrikt Nordvestlige
Føderal enhed Føderal by
Grundlagt 27. maj 1703 Rediger på Wikidata[2]
Postnr. 199406, 190000 Rediger på Wikidata
Telefonkode 812 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) 78, 98, 178, 198 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 5.351.935 (2018)[3] Rediger på Wikidata
 - Areal 1.439 km²
 - Befolkningstæthed 3.719 pr. km²
Storbyområde 5.400.000-6.200.000
Iflg. forskellige skøn
Andet
Tidszone Moskva-tid
Højde m.o.h. 3 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside gov.spb.ru
Oversigtskort
Nordvestlige føderale distrikts beliggenhed i Rusland
Nordvestlige føderale distrikts beliggenhed i Rusland
UNESCO Verdensarvsområde
Den gamle bydel i Sankt Petersborg og relaterede monumenter
Land Rusland Rusland
Type Kultur
Kriterium i, ii, iv, vi
Reference 540
Indskrevet 1990
Kanal i Sankt Petersborg

Byen har været kendt som Petrograd (russisk: Петроград, 1914–1924) og Leningrad (russisk: Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991.

En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.

HistorieRediger

Sankt Petersborg blev grundlagt i 1703 af Peter den Store i en sump i Ingermanland, der havde været under svensk kontrol siden freden i Stolbova i 1617, hvor Rusland afstod området. Det blev genindtaget af Rusland i begyndelsen af Den store nordiske krig (17001721). Området blev officielt afstået til Rusland i 1721. Byen blev anlagt som Ruslands "vindue til Europa" som led i Peter den Stores plan om at tiltrække vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle, håndværkere m.v.

Efter udbruddet af 1. verdenskrig blev byen omdøbt 31. august 1914 på ordre af tsar Nikolaj 2. for at undgå, at den russiske hovedstad bar et tyskklingende navn. Det nye navn Petrograd betød også "Peters By". Byen blev efter Februarrevolutionen 1917 og tsardømmets fald hjemsted for tre på hinanden følgende borgerlige regeringer, der arbejdede for at give Rusland en grundlov og afholde frie valg. De borgerlige regeringer blev imidlertid udfordret af bolsjevikpartiet, der krævede magten overdraget til fabriksarbejderne. (De udgjorde et meget lille mindretal i byen og et endnu mindre på landsplan).

 
Befolkningsudvikling i Sankt Petersborg.

Afgørende for at bolsjevikkerne kunne overtage magten i byen under Oktoberrevolution var Lenins ankomst til byen. Han var af tyskerne hjulpet ud af sit eksil i Schweiz.

Oktoberrevolutionen i 1917 brød ud i Petrograd og blev startskuddet til den russiske borgerkrig. Under den blev byen højborg for bolsjevikkerne og var sammen med Moskva deres stærkeste bastion. Byen forblev Ruslands hovedstad, indtil Lenin og hans styre flygtede til Moskva 5. marts 1918. Lenin døde i Moskva 23. januar 1924, og tre dage efter blev Petrograd omdøbt til Leningrad ("Lenins By").

Da Finland blev angrebet i november 1939, blev det søgt retfærdiggjort af en påstand om, at Sovjetunionen ville styrke forsvaret af Leningrad. Historiske finske bosætninger lå tæt på Leningrads forstæder, fordi Peter den Store havde anlagt sin hovedstad på nyerobret land. Stalin ønskede at deportere hele områdets finske befolkning.

Under 2. verdenskrig blev byen udsat for kraftige tyske angreb, men det lykkedes dem aldrig at erobre byen. De belejrede den i mere end 900 dage, hvor den kun havde forbindelse til resten af Sovjetunionen via en jernbane over Ladoga-søen. Belejringen af Leningrad kostede ca. 800.000 af byens 3.000.000 indbyggere livet. Byen blev på grund af sit mod den første sovjetiske by, der fik hæderstitlen "Helteby". I visse officielle sammenhænge bruges navnet "Heltebyen Leningrad" stadig.

Efter Sovjetunionens opløsning udskrev bystyret i Leningrad en folkeafstemning, om byen skulle have sit gamle navn tilbage. 54% stemte for, og 6. september 1991 var Sankt Petersborg tilbage på landkortet. Provinsen omkring byen bærer imidlertid stadig det sovjetiske navn Leningrad oblast. Selve byen er en føderal by.

GeografiRediger

Nevafloden løber gennem det meste af centrum af byen. Til venstre - Kysten af Vasilijøen, center - Neva, Peter og Paul-fæstningen og Treenighedsbroen, til højre - Paladsbryggen med Vinterpaladset
 
Den gyldne kuppel på Isak-katedralen dominerer byens horisont
 
Kort over den føderale by Sankt Petersborg. Se Administrativ inddeling af Sankt Petersborg.
 
Satellitbillede af Sankt Petersborg

Sankt Petersborg bys areal er 605,8 km², mens arealet for den føderale enhed, der indeholder Sankt Petersborg by er 1.439 km². Byen er delt i 81 kommunale okrugs, ni kommunale byer og 21 kommunale bosættelser. De kommunale byer er Kolpino, Krasnoje Selo, Kronstadt, Lomonosov, Pavlovsk, Petergof, Pusjkin, Sestroretsk og Zelenogorsk.

Byens delstat ligger omkranset af Leningrad oblast (russisk: Ленингра́дская о́бласть, tr. Leningradskaja oblast). Det administrative center ligger i Sankt Petersborg.

Petersborg ligger ved bredden af Nevabugten og Den Finske Bugt og på øer i floddeltaet. Den største er Vasilijøen (udover den kunstige ø mellem Obvodnijkanalen og Fontanka og Kotlin i Nevabugten), Petrogradskij, Dekabristov og Krestovskij. Sidstnævnte sammen med Jelagin og Kamennyj øerne er hovedsageligt dækket af parker. Det karelske næs, nord for byen, er et populært ferieområde. I syd krydser Sankt Petersborg Baltiske-Ladoga klint og når til Izjoraplateauet.

Sankt Petersborgs højde går fra havniveau til Orekhovaya bakken 175,9 m o.h. i Duderhofer bakkerne mod syd. Byen vest for Liteyny Prospekt 4 m over havet har lidt under talrige oversvømmelser. Oversvømmelserne i Sankt Petersborg bliver udløst af højvande i Østersøen forårsaget af vestenvind i Neva-bugten. De mest katastrofale oversvømmelser er: 1824, 421 centimeter over havets overflade, over tre hundrede bygninger blev ødelagt[4], 1924, 380 centimeter, 1777, 321 centimeter, 1955, 293 centimeter og 1975, 281 centimeter. For at forhindre oversvømmelser er Sankt Petersborgdæmningen bygget.[5]

Siden 1700-tallet er byområdet udvidet ved opfyldning: nogle steder er der fyldt op med mere end 4 meter og flere tidligere øer er blevet landfaste, samtidigt er hydrologien i byen blevet ændret. Ud over Neva og dens bifloder er andre vigtige floder i den føderale by Sankt Petersborg: Sestra, Óchta og Izjora. Den største sø er Sestroretskij razliv mod nord, fulgt af Lachtinskij razliv, Suzdal søerne og andre mindre søer.

På grund af placeringen ved ca. 60° N varierer dagens længde i Sankt Petersborg: fra 5 timer og 53 minutter til 18 timer og 50 minutter. Fra midten af maj til midten af juli, hvor tusmørket kan vare hele natten, kaldes "Sankt Petersborg hvide nætter".

KlimaRediger

Sankt Petersborg har ifølge Köppens klimaklassifikation (Dfb) et fugtigt kontinentalklima. Med udpræget modererende indflydelse fra Østersøen, der resulterer i varme, fugtige og korte somre og lange, kolde våde vintre.

Den gennemsnitlige dagtemperatur i juli er 23° C; med maksimumtemperatur på 37,1° C, målt under den nordlige halvkugles hedebølge i 2010.[6] Vinter minimumstemperatur på -35,9° C blev målt i 1883. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 5,8° C. Nevafloden fryser normalt til i november/december, og isen bryder op i april. Fra december til marts er der i gennemsit 118 dage med snedække, som når en gennemsnitlig dybde på 19 cm i februar.[7] Byen er i gennemsnit frostfri i 135 dage om året. Byen har et lidt varmere klima end forstæderne. Vejrforholdene er ganske variable hele året rundt.[8][9]

Gennemsnitlig årlig nedbør er på 661 mm og når maksimum i sensommeren. Jordfugtighed er næsten altid høj på grund af lavere fordampning på grund af det kølige klima. Luftfugtigheden er 78% i gennemsnit, og der er i gennemsnitligt 165 overskyede dage om året.

Vejr for Sankt Petersborg
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C −3 −3 2 9,3 16 20 23 20,8 15 8,6 2 −1,5 9,1
Gennemsnitlig °C −5,5 −5,8 −1,3 5,1 11,3 15,7 18,8 16,9 11,6 6,2 0,1 −3,7 5,8
Gennemsnitlig min °C −8 −8,5 −4,2 1,5 7 11,7 15 13,4 8,8 4 −1,8 −6,1 2,7
Gennemsnitlig nedbør mm 44 33 37 31 46 71 79 83 64 68 55 51 661
Kilde (29. marts 2013): Pogoda.ru.net[7]

SeværdighederRediger

Den gamle bydel i Sankt Petersborg og dens monumenter blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1990 i henhold til kriterierne i, ii, iv og vi[10]

Vigtige seværdigheder i byen:

KulturRediger

Personer fra Sankt PetersborgRediger

  Kategorien Personer fra Sankt Petersborg indeholder alle eksisterende artikler.

Komponister fra Sankt PetersborgRediger

Forfattere fra Sankt PetersborgRediger

Videnskabsfolk fra Sankt PetersborgRediger

Bands fra Sankt PetersborgRediger

Zenit Skt. PetersborgRediger

Byens største fodboldhold hedder Zenit Skt. Petersborg. Det spiller i den bedste russiske række og vandt 2008-udgaven af UEFA cuppen. Klubbens forhenværende angriber Andrej Arsjavin er anfører for det russiske landshold, og klubben er i skarp konkurrence med hovedstadsklubben CSKA Moskva om at føre i ligaen.

VenskabsbyerRediger

Sankt Petersborg er venskabsby med følgende byer:[11]

ReferencerRediger

  1. ^ Officiel hjemmeside for Sankt Petersborg: Om guvernøren (russisk), hentet 30. oktober 2013.
  2. ^ Officiel hjemmeside for St. Petersburg. St. Petersburg in Figures
  3. ^ a b www.gks.ru.
    26. Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2018 года, Federal State Statistics Service, hentet 23. januar 2019 (fra Wikidata).
  4. ^ The level of flooding is measured near Saint Petersburg Mining Institute, which is normally 11 centimeter (4,3 in) a.s.l.
  5. ^ Нежиховский Р. А. Река Нева и Невская губа, Leningrad: Гидрометеоиздат, 1981.
  6. ^ Politiken: Om hedebølgen i 2010
  7. ^ a b "Pogoda.ru.net" (russisk). Weather and Climate (Погода и климат). Hentet 29. marts 2013. 
  8. ^ "Climate St. Peterburg - Historical weather records". Tutiempo.net. Hentet 16. november 2012. 
  9. ^ "Архив погоды в Санкт-Петербурге, Санкт-Петербург". Rp5.ru. Hentet 16. november 2012. 
  10. ^ UNESCO: Historic Centre of Saint Petersburg and Related Groups of Monuments, hentet 28. marts 2015, (engelsk)
  11. ^ Sankt Petersborgs officielle hjemmeside: Om venskabsbyer (russisk), hentet 30. oktober 2013

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger