Onsild Herred
Onsild Herred var et herred i det tidligere Randers Amt.
Onsild Herred | |
---|---|
Amt | Randers Amt |
J.P. Trap Kongeriget Danmark | Onsild Herred |
Digdag | 136174 |
Kort | |
I Kong Valdemars Jordebog hed det Othænshyllæhæreth (1240: Othenshilla, 1403: Othenshül, 1440: Wonsildh); i middelalderen lå det i Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og efter 1660 hørte det en kort tid under Mariager Klosters Amt og derefter til Dronningborg Amt. Fra 1793 kom det under det da oprettede Randers Amt.
Onsild Herred er det nordvestligste i Randers Amt, og grænser mod øst og syd til Gjerlev Herred og Nørhald Herred, fra hvilke det for en del skilles ved Kastbjerg Å; mod vest og nordvest grænser det til Viborg Amt (Nørlyng og Rinds Herreder) og Aalborg Amt (Gislum og Hindsted Herreder.) og mod nord til Mariager Fjord. Det højeste punkt er den 110 meter høje Hohøj lidt uden for Mariager.
Ved Mariager Fjord har der været flere køkkenmøddinger, og derhar været omkring 650 forhistoriske monumenter, deriblandt 25 jættestuer, rund- og langdysser og dyssekamre, 15 høje med andre større Stengrave, men langt over halvdelen er sløjfet eller ødelagt.
Frem til kommunalreformen 2007 lå herredet i Hobro Kommune og Mariager Kommune, og ligger nu i Mariagerfjord Kommune.
Sogne i Onsild Herred
redigérSe også
redigérEksterne kilder og henvisninger
redigér- Onsild Herred i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901)
- DIS-Danmark om sogne og kommuner Arkiveret 4. februar 2007 hos Wayback Machine
- Trap Danmark 4. udgave 1924