For alternative betydninger, se Opdrift. (Se også artikler, som begynder med Opdrift)

Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.

Ved nedsænkning i en væske kan to legemer med identisk masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen.

Påvirkninger redigér

Der er to modsatrettede kræfter, der påvirker legemets position:

  • Tyngdekraften, der trækker legemet nedad.
  • Opdriften, der skubber legemet opad.

Tyngdekraften   er givet ved Newtons tyngdelov:

 

hvor   legemets masse og   er tyngdeaccelerationen.

Opdriften   derimod er beskrevet af Archimedes lov:

Ethvert objekt, helt eller delvist nedsunken i en væske, bliver påvirket af en opdrift lig den vægt af væsken forskudt af objektet.

Archimedes af Syrakus ca. 250 f.v.t.

Matematisk kan det skrives som:

 

  står for volumen, som i dette tilfælde er den fortrængte væske, mens   er densiteten af den fortrængte væske.

Den samlede kraft   på et legeme, der er helt eller delvist nedsunket i en væske, er altså givet ved:

 

Når de to kræfter er lige stor, er den samlede kraft altså nul, og legemet bliver ikke accelereret.

Eksempel redigér

Træ og vand redigér

Et stykke træ har lavere massefylde end vand, hvilket gør, at massen af det fortrængte vand er større end selve træets masse, og derfor vil træet flyde ovenpå.

Modsat dette er træets massefylde større end atmosfærens. Derfor er massen af det fortrængte stof en del lavere end selve træets, og opdriften på træet vil da være lavere end tyngdekraften på det, og det vil falde til jorden.

Opdriftsformer redigér

De skelnes mellem forskellige former:

Eksempler redigér

Andre eksempler:

  • Is stiger opad i vand.
  • Gasbobler (luft eller CO2) i øl og akvarier stiger opad.

Varm luft og kold luft redigér

Pga. en tordenstorms voldsomme statiske opdrift[1] i det østlige Australien blev den 35-årige paraglider Ewa Wisnierska suget op i ca. 9.940 meters højde, fra ca. 800 meters højde (gennemsnitlig 10 m/s; 36 km/t), i løbet af ca. 15 minutter med lyn og torden omkring sig og mistede bevidstheden i 30 minutter – og overlevede. Hun var blevet overiset, men formåede efter at være kommet til bevidsthed i ca. 500 meters højde, at lande og derefter kontakte sit team. Hendes højde (og position) blev målt med GPS. [2]

Se også redigér

Kilder/referencer redigér

  1. ^ theweatherprediction.com: HOW DOES DYNAMIC LIFT COMPARE TO CONVECTIVE LIFT? Citat: "...Dynamic lifting is a forced lifting of air. It is much slower than convective lifting but over time dynamic lifting can produce a significant amount of vertical uplift...Convective lifting is air rising due to positive buoyancy similar to the process of how a helium balloon rises quickly into the air since the air in the balloon is less dense than the surrounding air. This mechanism of rising air is very quick. Thus, convective uplift often produces thunderstorms while dynamic lift produces light to moderate precipitation...", backup
  2. ^ February 16, 2007, washingtonpost.com: Paraglider Survives High-Flying Ordeal Citat: "...She recalled feeling like an astronaut returning from the moon as her landing approached. "I could see the Earth coming _ wow, like Apollo 13 _ I can see the Earth," she said..."


 Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.