Åbn hovedmenuen
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Broom icon.svgOprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.

Pædofili (græsk, pais: barn og filos: ven) er seksuel tiltrækning til børn. I medierne og den offentlige debat bruges begrebet pædofil oftest om kriminelle, der dyrker sex med børn. En person er ikke nødvendigvis særligt tiltrukket af børn, fordi vedkommende dyrker sex med et barn. Pæderasti.

  • Diagnose: Inden for psykiatrien er pædofili en diagnose, der i WHO's sygdomsfortegnelse ICD-10 tilhører hovedgruppen "Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen" (F60-F69). Undergruppen er "Seksuelle afvigelser (perversioner)" F 65.4 Pædofili. Pædofili er her defineret som "seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder eller tidlig pubertet." Tiltrækningen til børn skal være stærkere end til voksne. Det er ikke tilstrækkeligt at være tiltrukket af børn eller kunne lide at kigge på børneporno for få diagnosen pædofil. I den amerikanske DSM-IV kræves ikke, at tiltrækningen er primær, men at der hos patienten er ubehag, eller at vedkommende udlever sine lyster i kriminel adfærd, samt at barnet er 13 år eller derunder.
Pædofili
Klassifikation
Zichy Mihály rajz.jpg
Information
Navn Pædofili
Medicinsk fagområde psykiatri,
psykologiRediger på Wikidata
ICD-9-CM 302.2Rediger på Wikidata
MeSH D010378Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
  • Kriminalitet: I Straffeloven findes der ingen regler mod pædofili: Det at være tiltrukket af børn er ikke kriminelt i sig selv. Det er seksuel omgang med en mindreårig. Den seksuelle lavalder er i Danmark 15 år, men i andre lande findes der andre grænser.
  • Efebofili: En efebofil er en person, der finder sin primære seksuelle tilfredsstillelse (faktisk eller i fantasien) i forhold til unge i adolescens.
  • Infantofili: Nogle forskere skelner mellem pædofili og infantofili, der er seksuel tiltrækning til småbørn, da der er forskel på at interessere sig for tiårige og toårige. Samtidig er det sjældent at pædofile foretrækker småbørn, ligesom mange, der opfatter sig selv som pædofile, fordømmer infantofili.

PædofileRediger

Nogle mener, at kun et mindretal af alle seksuelle overgreb imod børn – herunder incest – begås af pædofile[kilde mangler]. I det hele taget er gruppen af seksuelle krænkere af børn meget sammensat. Hovedmanden bag en meget omtalt sag i Belgien, Marc Dutroux, er således af flere retspsykiatere og psykologer diagnosticeret som "farlig og antisocial" (tidligere psykopat), og ikke pædofil. Men mange andre anser ham for pædofil[kilde mangler]. Han er i 1989 idømt 13 års fængsel for voldtægt af børn og står nu anklaget for voldtægt, kidnapning og drab på børn.

Pædofile er mange slags mennesker, men de fleste er formentlig ikke-voldelige[kilde mangler]. En del pædofile afholder sig fra sex med børn, fordi de deler samfundets normer eller af etiske eller religiøse grunde[kilde mangler]. Hvor mange, det drejer sig om, er ukendt.

En del udøvende pædofile anses for at lide af kognitiv forvrængning, når de påstår, at det seksuelle forhold har været positivt for barnet[kilde mangler], eller når de benægter at være gerningsmanden[kilde mangler].

Det er muligt at komme i behandling for pædofili, hvorved man kan lærer at tage kontrol over sine seksuelle tanker og følelser. I Danmark er det især Sexologisk KlinikRigshospitalet, der udfører denne behandling. Sexologisk Klinik driver desuden rådgivningstelefonen Bryd Cirklen, der tilbyder gratis og anonym rådgivning for pædofile.

Årsagen til pædofili er meget omdiskuteret.

Nogle som Preben Hertoft mener, at alle parafilier i en eller anden grad findes i alle mennesker, også pædofili. Der er empiriske undersøgelser, der viser, at det er tilfældet for mindst en fjerdedel af voksne mænd (Freund & Costell 1970, Hall et al. 1995, Quinsey et al. 1975).

LitteraturRediger

  • Bo Møhl: Pædofili – den ulykkelige perversion. I: Psyke & Logos, Nr 2/1999. Dansk psykologforening. Temanummer om børns seksualitet.
  • Archives of Sexual Behavior, December 2002
  • Thomas Hammerbrink: Man jager et bæst – men man fanger et menneske. I: Pædofili – om seksuelt misbrug af børn og unge i samfundets institutioner. En antologi redigeret af Jan Andreasen, Frydenlund Grafisk, 1999.
  • Preben Hertoft: Klinisk Sexologi. Munksgaard 1987.
  • Sundhedsstyrelsen, Klassifikation af Sygdomme, Systematisk del, 2. Udgave.

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger