P. Thisted Knudsen

dansk landsretssagfører, folketingsmedlem og borgmester (1904-1974)

Poul Birger Thisted Knudsen (født 4. april 1904 i Vinderød, død 30. maj 1974 i Ringsted) var en dansk landsretssagfører, folketingmedlem, landstingsmedlem og borgmester.

P. Thisted Knudsen
Personlige detaljer
Født 4. april 1904
Vinderød, Danmark
Død 30. maj 1974 (70 år)
Ringsted, Danmark
Politisk parti Venstre
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Han var søn af handelsgartner Hans Knudsen, Frederiksværk (død 1936) og hustru Martha Theodora født Thisted. Han blev i 1937 gift med Agnes (født 1904 i Skanderborg), datter af blikkenslagermester Chr. M Sørensen og hustru Ane Margrethe født Sørensen. Journalisten Karen Thisted er en datter.

Han blev exam.jur. i 1932 og i 1935 sagfører i Ringsted. Han blev landsretssagfører i 1947.

Han var næstformand i Venstres Ungdoms Landsorganisation fra 1935 og formand i 1937. Han var medlem af Ringsted Folketidendes bestyrelse og forretningsudvalg fra 1940; medlem af Ringsted byråd fra 1943; medlem af landstinget 1939-45 og af Folketinget (Ruds Vedby kreds) fra 1945. Han var borgmester i Ringsted fra 1965 til 1974.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér