Platt-Form

dansk satiregruppe
(Omdirigeret fra PLATT-FORM)

Platt-Form er en dansk satiregruppe bestående af Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby. De tre har kendt hinanden, siden de var børn. De dannede gruppen under et ophold på Fanø.[1]

Deres første show, julekabareten "Har du set min nissehue mor", blev opført på Nørrebro Teater fra 27. november til 21. december 2013.[2] Showet fik gode anmeldelser.[3][4]

Platt-Form har senere turneret med en turneudgave af showet under navnet "Et form for show".

Fra april 2016 har Platt-Form satiriske indslag to gange om ugen på DR P1.[5] Udsendelserne kaldes Kirkesangerne og Krisetelefonen for i-landsproblemer.[6] I 2017 udvidede de med udsendelserne P1 Caféen, Danmarkskanonen, De vragede danske værdier, Partisange og Morgenquicky.[7]

I 2017 var Platt-Form værter ved den årlige Bodil-prisuddeling[8]. Senere på året udkom de med deres andet show "En smule i overkanten"[9] og gentog efterfølgende deres værtsroller ved Bodilprisen i 2018.[10]

I 2022 havde Platt-Form premiere på deres tredje, "Er vi gået for langt?" i Glassalen i Tivoli.[11].

Personerne bag Platt-Form

redigér
  • Jakob Fauerby: Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2006. Har medvirket i teater, film og TV, blandt andet TV serien Lykke, spillefilmen Sorte Kugler og en lang række teaterforestillinger. I 2019 vandt Jakob Fauerby tv-programmet "Vild med dans".
  • Laus Høybye: Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater. Har medvirket i teaterstykker, film og tv-serier og lagt stemme til adskillige tegnefilm.

Teksterne er skrevet af de tre i fællesskab. Laus Høybye har skrevet musikken.

Show og radioprogrammer

redigér
  • Har du set min nissehue mor (2013)
  • Et form for show (2014-2015)
  • Kirkesangerne, Krisetelefonen for I-landsproblemer (radiounderholdning på DR P1 fra 2016)
  • P1 Caféen, Danmarkskanonen, De vragede danske værdier, Partisange og Morgenquicky (radiounderholdning på DR P1 fra 2017)
  • Bodilprisen (2017) - Værter[12]
  • En smule i overkanten (2017)[9]
  • Bodilprisen (2018) - Værter[10]
  • Årets Reumert (2018) - Værter[13]
  • Årets Reumert (2020) - Værter
  • Er vi gået for langt? (2022)
  • Året der Gak (2023) - Værter
  • Reumert-nomineret i 2015 i kategorien 'Årets musikteater/show' for debutshowet "Har du set min nissehue mor".[14]
  • Nomineret til en Prix Radio i 2015 for bedste satire
  • Reumert-nomineret i 2018 i kategorien 'Årets musical/musikteater' for showet "En smule i overkanten".[15]
  • Nomineret til Sceneprisen for showet "Er vi gået for langt?" ved Danish Rainbow Awards 2022
  1. ^ "Realen.dk". Arkiveret fra originalen 31. maj 2016. Hentet 29. april 2016.
  2. ^ Information.dk - Plattenslagere i juleform
  3. ^ B.dk - Så bliver det ikke meget sjovere
  4. ^ magasinetkbh.dk - Har du set min nissehue mor
  5. ^ Dr.dk - - Hver gang jeg hører Joachim B. Olsen udtale sig, har jeg lyst til at råbe Yes!
  6. ^ "dr.dk - Platt-form: Kirkesangerne". Arkiveret fra originalen 13. juli 2016. Hentet 29. april 2016.
  7. ^ http://www.dr.dk/radio/p1/platt-form/ (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ Bodilprisen 2017 - her er værterne! - Bodilprisen
  9. ^ a b "Platt-Form". Arkiveret fra originalen 8. juli 2017. Hentet 22. juni 2017.
  10. ^ a b Satiretrioen PLATT-FORM er igen værter ved Bodilprisen - Bodilprisen
  11. ^ PLATT-FORM: Er vi gået for langt? - Tivoli
  12. ^ Bodilprisen - Bodilprisen
  13. ^ "Årets Reumert hylder scenekunsten og sætter fokus på talenter og tendenser | Årets Reumert". Arkiveret fra originalen 16. maj 2018. Hentet 15. maj 2018.
  14. ^ "Nominerede 2014 | Årets Reumert". Arkiveret fra originalen 4. maj 2016. Hentet 11. juni 2014.
  15. ^ Prisregn over dansk teater: De løb med Årets Reumert | Kultur | DR