PSA TU-motoren er en serie af små firecylindrede rækkemotorer, som bruges i forskellige Peugeot- og Citroën-biler, typisk mikro- og minibiler. Motoren blev introduceret i 1986 sammen med Citroën AX og afløste X-motoren, som den deler mange komponenter med. TU-motoren findes i benzin- og dieseludgaver, hvor sidstnævnte bærer betegnelsen TUD for at adskille den fra benzinudgaven. TU-motorens effekt går fra 29 kW/40 hk til 92 kW/125 hk. Benzinversionerne har et slagvolume på 954, 1124, 1294, 1360 eller 1587 cm³, dieselversionerne 1360 eller 1527 cm³.

TU-motoren bruges/har været brugt i følgende biler:

TUD-motoren blev kun benyttet i ti forskellige bilmodeller, hvoraf de syv ikke stammede fra PSA-koncernen:

Motorkodens opbygning

redigér

Alle TU-motorer er kendetegnet ved en kode som f.eks. TU3MC (KDX), som står på en pånittet aluminiumsplade.

På pladen er anført følgende informationer:

  • Det benyttede brændstof, som kan aflæses ud fra de to eller tre første bogstaver: TU = benzin, TUD = diesel.
  • Det første tal angiver hundrederne i motorens slagvolume: TU3 står dermed for en benzinmotor på 1360 cm³.

De resterende bogstaver og/eller tal angiver i følgende rækkefølge yderligere information om motoren:

  • M angiver, at brændstoffet tilføres af en elektronisk styret monopoint-indsprøjtning med én for alle cylindre fælles indsprøjtningsdyse.
  • C angiver et elektronisk tændingssystem uden fordeler.
  • F angiver, at motorblokken er fremstillet af støbejern.
  • A angiver, at motoren er forbedret i forhold til en tidligere version.
  • S kendetegner en sportslig variant med en højere effekt end basismotoren.
  • J angiver, at brændstoffet tilføres af en elektronisk styret multipoint-indsprøjtning med fire indsprøjtningsdyser (én til hver cylinder). J umiddelbart efterfulgt af 2 ("J2") angiver to ventiler pr. cylinder (i alt otte), mens 4 ("D4" eller "JP4") angiver fire ventiler pr. cylinder (i alt 16).
  • P står for en elektronisk styret karburator.
  • 2 eller 0,2 står for en karburator med to gasspjæld.
  • 4 eller 0,4 står for en dobbelt karburator.
  • TR angiver en version med reduceret kompressionsforhold.
  • K betyder "uden katalysator".
  • Z betyder "med katalysator".

TU9 var med 954 cm³ den mindste af TU-motorerne. Dens boring er 70 mm og slaglængden 62 mm. Motoren findes i fem versioner. Dens effekt er 29 kW/40 hk, 33 kW/45 hk eller siden indføringen af elektronisk benzinindsprøjtning og katalysator i 1992 37 kW/50 hk. Motoren blev brugt i basismodellerne af Citroën AX, Peugeot 205, Peugeot 106 og Citroën Saxo. Det normale kompressionsforhold er 9,4:1. I Citroën Saxo og Peugeot 106 blev produktionen indstillet samtidig med Euro3-normens ikrafttræden den 1. januar 2001.

Motor Effekt Teknik Model
TU9/K (C1A) 32,5 kW/45 hk Karburator Citroën AX
Peugeot 106
Peugeot 205
TU9/W (C1B) 32,5 kW/45 hk Karburator
TU9 TR/K (C3A) 29 kW/40 hk Karburator, reduceret kompressionsforhold (8,2:1) Citroën AX (Tyskland, Holland)
TU9 ML/Z (CDY) 33 kW/45 hk Monopoint-indsprøjtning, katalysator
TU9 ML/Z (CDZ) 37 kW/50 hk Monopoint-indsprøjtning, katalysator Peugeot 106
 
En TU1-motor monteret i en Peugeot 206

TU1 har et slagvolume på 1124 cm³, med en boring på 72 mm og en slaglængde på 69 mm. Effekten var først 40,5 kW/55 hk, men med indføringen af elektronisk indsprøjtning og katalysator i 1992 steg den til 44 kW/60 hk. Introduktionen af multipoint-indsprøjtning førte til at motoren overholdt Euro3-normen med uændret effekt, samtidig med at drejningsmomentet steg en smule. Motoren blev i starten af 2001 basismotor i Citroën Saxo og Peugeot 106 i stedet for den udgåede TU9.

Motor Effekt Teknik Model
TU1 F2/K 44 kW/60 hk Karburator
TU1 JP 44 kW/60 hk Indsprøjtning, katalysator Peugeot 106
Peugeot 206
Citroën Saxo
Citroën C2
Citroën C3
TU1 M/Z 44 kW/60 hk Indsprøjtning, katalysator Peugeot 106
Peugeot 205
Peugeot 306
Peugeot 309
Citroën Saxo
TU1/K 40,5 kW/55 hk Karburator Peugeot 205

TU24 har et slagvolume på 1294 cm³, med en boring på 75 mm og en slaglængde på 73,2 mm. Effekten er 70 kW/95 hk i Citroën AX Sport, og i Peugeot 205 Rallye 76 kW/103 hk. En ny version med Magnetti Marelli-indsprøjtning, katalysator og 74 kW/100 hk blev i 1992 udviklet til Peugeot 106 Rallye.

Motor Effekt Teknik Model
TU24 70 kW/95 hk Dobbelt karburator Citroën AX Sport
TU24 Â/K 76 kW/103 hk Dobbelt karburator Peugeot 205 Rallye
TU24 J2/Z 74 kW/100 hk Indsprøjtning, katalysator Peugeot 106 Rallye
 
En TU3 JP med 73 hk i en Citroën C3

TU3 har et slagvolume på 1360 cm³, med en boring på 75 mm og en slaglængde på 77 mm. I starten fandtes motoren i versioner med enkelt og dobbelt karburator. Den elektroniske indsprøjtning blev i 1990 introduceret i Citroën AX GTi og Peugeot 106 XSi og gav en effekt på 74 kW/100 hk ved 6800 omdr./min. (med katalysator 69 kW/94 hk ved 6600 omdr./min.). Karburatorversionerne udgik i 1992 til fordel for versioner med elektronisk indsprøjtning, mens sportsversionerne udgik i 1996 til fordel for effektøgede versioner af TU5.

Motor Effekt Teknik Model
TU3 A 48 kW/65 hk Karburator Peugeot 309
Peugeot 405
TU3 A (autre) 55 kW/75 hk Dobbelt karburator, katalysator
TU3 A/K 51 kW/69 hk Karburator Citroën AX
Peugeot 205
Peugeot 309
TU3 F2/K 55 kW/75 hk Dobbelt karburator
TU3 FJ2/K 74 kW/100 hk Benzinindsprøjtning Citroën AX GTi
Peugeot 106 XSi
TU3 FJ2/Z 69 kW/94 hk Benzinindsprøjtning, katalysator Citroën AX GTi
Peugeot 106 XSi
TU3 JP 54 kW/73 hk Benzinindsprøjtning, katalysator Peugeot 106
Peugeot 206
Peugeot 207
Peugeot 306
Peugeot 307
Citroën Saxo
Citroën C2
Citroën C3
Fiat Fiorino
TU3 M/Z 55 kW/75 hk Benzinindsprøjtning, katalysator Peugeot 106
Peugeot 205
Peugeot 309
Peugeot 405
Citroën AX
Citroën BX
TU3 S 62 kW/84 hk Dobbelt karburator Peugeot 205
Peugeot 309
Citroën AX GT
 
En ET3 J4 med 88 hk i en Citroën C3

En 16-ventilet udgave af TU3 med variabel ventilstyring kom på markedet i 2004 i Peugeot 206, Peugeot 307, Citroën C3 og Citroën C4. Motoren var derimod navngivet ET3, formentlig som en forløber for den i joint venture med BMW udviklede Prince-motor.

Motor Effekt Teknik Model
ET3 J4 65 kW/88 hk 16V, benzinindsprøjtning, katalysator Citroën C3
Citroën C4
Peugeot 206
Peugeot 307


TU5 har et slagvolume på 1587 cm³, med en boring på 78,5 mm og en slaglængde på 82 mm. Motoren fandtes oprindeligt i både 8- og 16-ventilede versioner. I de sidste modeller er effekten 80 kW/109 hk ligesom i DV6-dieselmotoren, men en sportsligere version med 90 kW/122 hk har været benyttet i Citroën C2 VTS. Motoren benyttes også af såvel Citroën som Peugeot i motorsport.

Motor Effekt Teknik Model
TU5 JP 65 kW/88 hk Benzinindsprøjtning, katalysator Citroën Saxo
Citroën ZX
Citroën Xsara
Peugeot 106
Peugeot 206
Peugeot 306
TU5 J2/R3 76 kW/103 hk Benzinindsprøjtning, katalysator Peugeot 106 XSi
TU5 JP4 80 kW/109 hk 16V, benzinindsprøjtning, katalysator Peugeot 206
Peugeot 207
Peugeot 307
Citroën C3
Citroën C4
TU5 J4 87 kW/118 hk 16V, benzinindsprøjtning, katalysator Citroën Saxo
Peugeot 106
TU5 JP4 S 90 kW/122 hk 16V, benzinindsprøjtning, katalysator Citroën C2
 
En TUD5-motor i en Peugeot 106

TUD var dieseludgaven af TU, med hvirvelkammerindsprøjtning. Den brugte i første omgang motorblokken fra TU3 på 1360 cm³ (boring 75 mm, slaglængde 77 mm) og blev derfor benævnt TUD3, men med stærkere cylinderboringer. I 1994 blev slagvolumet øget til 1527 cm³ (boring 77 mm, slaglængde 82 mm) og betegnelsen derfor ændret til TUD5. Motoren findes med indsprøjtningspumpe fra Bosch eller Lucas. Udover nogle minibiler fra PSA-koncernen (Citroën AX, Citroën Saxo og Peugeot 106) blev motoren også solgt til andre bilfabrikanter, som ikke selv lavede små dieselmotorer, såsom det indiske Maruti som benyttede motoren i deres model Esteem, samt i Rover Metro fra 1993 og til produktionen sluttede i 1998. Motoren gjorde også tjeneste i dieseludgaven af anden generation af Nissan Micra, som dog ikke blev markedsført officielt i Danmark, og også i dieseludgaven af Lada Samara.

Motor Effekt Teknik Model
TUD3 39 kW/53 hk Citroën AX
Peugeot 106
Rover 114D
TUD5 42 kW/57 hk Katalysator Citroën AX
Citroën Saxo
Nissan Micra
Maruti Zen
Maruti Esteem
IKCO Samand
Proton Tiara
Rover 115D
Mini Metro
Lada Samara

Eksterne henvisninger

redigér