Page er en by i Coconino County i det nordlige Arizona, USA. Byen ligger nær Lake Powell og Glenn Canyon dæmningen. I 2005 var befolkningstallet 6.794.[1] Heraf var 67,3 % hvide, mens 26,7 % var oprindelige amerikanere.

Page, Arizona

Byen er forholdsvis ny. Den blev grundlag i 1957 for at huse de arbejdere og deres familier, der arbejdede på Glen Canyon dæmningen. Byen ligger på toppen af Manson Mesa, 1310 meter over havets overflade og omkring 180 meter over Lake Powell. Området blev udvekslet med navajostammen til gengæld for et andet landområde.

Kulkraftværker Navajo Generating Station

Siden dæmningens færdiggørelse i 1960'erne, er byen vokset til sin nuværende størrelse. Den virker i dag som et naturligt udgangspunkt for ture til Antelope Canyon, Glenn Canyon og Lake Powell, og besøges årligt af omkring 3.000.000 turister. Byen er hjemsted for to af det syvestlige USA's største kraftværker: Vandkraftværket Glen Canyon Dam, som har en kapcitet på 1.288.000 kW og det kulfyrede kraftværk Navajo Generating Station, med en kapacitet på 2.250.000 kW.

En lang række film er blevet optaget helt eller delvis i Page eller byens omegn, fx The Greatest Story Ever Told fra 1965 samt Abernes Planet i 1968 og igen i 2001. Desuden Superman III (1983), Maverick (1994), Broken Arrow (1996), Hulk (2003) og Into the Wild (2007).

Noter redigér

  1. ^ "Annual Estimates of the Population for All Incorporated Places in Arizona" (CSV). 2005 Population Estimates. U.S. Census Bureau, Population Division. 21. juni 2006. Hentet 14. november 2006.

Eksterne referencer redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 36°54′51″N 111°27′35″V / 36.91417°N 111.45972°V / 36.91417; -111.45972