Palæstil
Palæstil er betegnelsen for en kort dansk stilperiode ca. 1890-1910, hvor elementer fra rokoko og klassicisme blev sammensat især i facadedekorationer, der generelt havde et let relief. Brugen af sortglaserede tegltage, pudsede facader, attika, medaljoner, guirlander, karnapper, kvaderpuds på hjørner er karakteristisk. Ofte bruges mansardtage.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/Marselisborg3.jpg/220px-Marselisborg3.jpg)
Andreas Clemmensen var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i Stockholmsgade, på Oslo Plads og villaer i Kristianiagade fra 1890'erne samt hovedbygningen på Statens Serum Institut.
Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var O.P. Momme & L.F. Olesen, H.C. Amberg, Carl Brummer, Bernhard Ingemann, Heinrich Hansen og L.P. Gudme m.fl. Stilen præger også mange københavnske etageejendomme tegnet af håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne med de store villaer og landsteder langs Strandvejen og Øresundskysten nord for København.
Palæstil bruges til tider synonymt med den engelsk-inspirerede nybarok, men nybarokkens udøvere prioriterede ofte – i lighed med nationalromantikken – blankmur i rød tegl og stærkere klump- og massevirkninger. Palæstilens elegante elementer var i højere grad hentet fra Frankrig.
Kildeangivelser
redigér- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.