Åbn hovedmenuen
Palisade om en keltisk landsby.

Palisade (fra latin palus, skansepæl, smlgn. dansk pæl) er en betegnelse for en type forskansning, hvor pæle, der er tilspidset i toppen, er rammet ned i jorden - ofte skråt stillet - tæt ved siden af hinanden som en mur eller et hegn. Palisader kendes fra civilisationer i alle verdensdele, og de benyttes som forsvarsværk eller indhegninger.

Palisader kan anlægges direkte på flad jord, eller på strategisk høje steder, som bakketoppe eller på en højderyg. Jordvolde kan også opføres med palisade øverst, som de bl.a. har været brugt på trelleborgene og på det tidligste etaper af Dannevirke. Der kan ligeledes graves voldgrav foran palisaden for yderligere beskyttelse.

Særligt romerne var kendt for at bruge palisader på felttog, hvor deres legioner på få timer kunne oprette en sikker lejr omkranset af palisader. Senere overtages romernes praksis blandt andet af vikingerne og føres op i ny tid. Palisaderne havde til formål at standse en angribende fjendes fremdrift og muliggøre et modangreb. Sådan kombinerede man ofte palisaderne med andre fortifikatoriske elementer. Palisaderne mistede deres betydning i takt med nye våbenarters indførelse, men har faktisk jævnligt været anvendt i krig helt op i det 20. århundrede.

Mobile værn såsom spanske ryttere og tjekkiske pindsvin er en form for præfabrikeret palisade og er stadig i anvendelse.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Stub
Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.