Paul Signac
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Paul Signac (født 11. november 1863 i Paris, død 15. august 1935) var en fransk maler. Han blev som maler impressionist, først i Édouard Manets og Armand Guillaumins fodspor; senere fulgte han Georges Seurat i dennes valg af ublandede farver. Han malede mariner, landskaber, portrætter og dekorative arbejder, som han fra 1886 udstillede på de Uafhængiges Udstilling i Paris. På den franske Kunstudstilling i København 1914 sås flere oliemalerier og tegninger af Signac. Han skrev D'Eugène Delacroix au néo-impressionisme (1899, udkom på tysk i 1910).
Paul Signac | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 11. november 1863 Paris |
Død | 15. august 1935 Paris |
Dødsårsag | Sepsis |
Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
Nationalitet | fransk |
Ægtefælle | Berthe Roblès (fra 1892) |
Partner | Jeanne Selmersheim-Desgrange |
Barn | Ginette Signac |
Uddannelse og virke | |
Felt | Maleri |
Elev af | Émile Bin |
Medlem af | Salon des Indépendants, Les XX |
Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, bygningstegner, tegner, grafiker |
Fagområde | Malerkunst |
Periode | Postimpressionisme, Neoimpressionisme, Pointillisme, Moderne kunst |
Deltog i | Documenta III |
Arbejdssted | Vlissingen, Overschie, Rotterdam, Volendam |
Elever | Lucie Cousturier |
Kendte værker | Deux stylistes Rue du Caire, Golfe Juan, Les Démolisseurs |
Genre | Portræt, stilleben, landskabsmaleri, bylandskabsbillede, figur |
Bevægelse | Pointillisme |
Inspireret af | Georges Seurat |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æreslegionen |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
udvalgte værker
redigér-
Capo di Noli, 1898
Litteratur
redigér- Lucie Cousturier, Paul Signac, Paris, 1922
Kilde
redigér"Signac, Paul", bind 21, side 377 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af kunsthistoriker Axel Holck