Peder Bergenhammer Sørensen
Peder Bergenhammer Sørensen (3. juni 1914 i Maribo[1][2] – 29. juni 1944 i Ryvangen[2]) var en dansk bryggeriarbejder og modstandsmand, der var en del af Hvidstengruppen under ledelse af hans svigerfar, Marius Fiil.
Peder Bergenhammer Sørensen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Peder Bergenhammer Sørensen 3. juni 1914 Maribo |
Død | 29. juni 1944 (30 år) Ryvangen |
Dødsårsag | Skudt |
Gravsted | Solbjerg Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Forældre | William Bergenhammer Sørensen og Anne Petrine Nielsine Agnes f. Jensen |
Ægtefælle | Kirstene Fiil |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Bryggeriarbejder |
Kendt for | Modstandsmand |
Eksterne henvisninger | |
Peder Bergenhammer Sørensen i Frihedsmuseets modstandsdatabase |
Liv og karriere
redigérDen 3. juni 1914 blev Peder Sørensen født i Maribo, han var søn af handelsmanden William Bergenhammer Sørensen og Anne Petrine Nielsine Agnes f. Jensen, forældrene var blevet gift i 1912.[3]
Peder Sørensen var ved krigens start bryggeriarbejder på Thor i Randers, han boede dog i et hus tæt ved Hvidsten kro og var gift med Kirstene Fiil. I 1943 var Peder en af de første som gik med svigerfaren Marius Fiil i Hvidstengruppen, der blev en af de mest betydningsfulde modtagere af våben og sprængstoffer i Jylland, der blev nedkastet fra engelske fly.[4]
Sammen med resten af gruppen blev Peder Sørensen arresteret af Gestapo den 11. marts 1944 og ført til Dagmarhus og Vestre Fængsel i København. Nyheden om anholdelsen blev bragt i De frie Danske en uge senere.[5]
Måneden efter meddelte De frie Danske at de anholdte fra Hvidsten var blevet overført fra Randers til Vestre Fængsel.[6]
Sammen med sin svigerfar, svoger og fem andre fra gruppen blev han henrettet ved skydning 29. juni 1944.
Den 15. juli 1944 skrev De frie Danske om henrettelsen af Sørensen, hans svigerfar og svoger, om hustruens livstidsdom, om svigerindens dom på to år, og udtrykte medfølelse for svigermorens store tab.[7] Seks måneder efter skrev januarnummeret af modstandsavisen Frit Danmark at Sørensen og syv andre med navn nævnte medlemmer af Hvidsten gruppen var blevet henrettet den 29. juni året før.[8]
Kilder
redigér- ^ "Fødte Mandkøn". Kirkebog Maribo Sogn. 1909-1918. 1914. s. 81.
- ^ a b "Døde Mandkøn". Kirkebog Sankt Johannes Sogn. 1930-1946. 1945. s. 354.
Død 29 Juni 1944 Ryvangen Fundet 5 Juli 1945. Skudt. Begravet 10 Juli 1945 Bispebjerg Krematorium. Brygggeriarbejder, 30 Aar
- ^ Maribo sogn kirkebog 1909-1918, Musse herred, Maribo amt, side 81, opslag på Arkivalieronline 84
- ^ Biografi af Peter Bergenhammer Sørensen, Frihedsmusets hjemmeside, modstand.natmus.dk
- ^ "Utrolig mange Arrestationer". De frie Danske. 18. marts 1944. s. 10. Hentet 24. november 2014.
Paa Randersegnen har Gestapo bl.a. anholdt den landskendte Indehaver af Hvidsten Kro, Folkemindesamleren Marius Fiil og hans Søn, Niels Fiil, endvidere Kroejerens 17-aarige Datter, Gérda, Datteren Kirstine og dennes Mand, Bryggeriarbejder Peter Sørensen
- ^ "ARRESTEREDE". De frie Danske. 23. april 1944. s. 10. Hentet 24. november 2014.
Kroejer Marius Fiil med flere fra Hvidsten er blevet overført fra Randers til Vestre
- ^ "EN FOLKELIG SKIKKELSE, ET HISTORISK EKSEMPEL PAA JYLLANDS SEJGHED UNDER FREMMEDHEREDØMMET". De frie Danske. 15. juli 1944. s. 7. Hentet 24. november 2014.
- ^ "29. Juni - 8 Frihedskæmpere henrettet". Frit Danmark. januar 1945. s. 9. Hentet 23. november 2014.
Eksterne henvisninger
redigér- Holm, Axel (1945). Hvidsten-Gruppen. Aarhus: Gravers Andersens Forlag. 142 sider. OCLC 492247465. Arkiveret fra originalen den 19. september 2007. Hentet 26. november 2014.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - Røjel, Jørgen (1984). Modstandsgruppen Hvidsten. København: Samleren. 249 sider. ISBN 87-568-0743-0. OCLC 13424058.
- Peder Bergenhammer Sørensen i Frihedsmuseets modstandsdatabase