Pele Broberg

grønlandsk politiker (Naleraq)

Pele Broberg (født 1972 i København) er en grønlandsk politiker, iværksætter og pilot, der har været formand for det politiske parti Naleraq siden 25. juni 2022. Han var naalakkersuisoq (minister) for handel og erhverv i Regeringen Múte Bourup Egede I fra april 2021 til april 2022. Han havde også områderne udenrigsanliggender og klima fra april 2021 til september 2021 hvor de blev overført til formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede efter en kontrovers. Broberg var finansminister i 2018.

Pele Broberg
Naalakkersuisoq for handel og erhverv
Embedsperiode
27. september 2021 – 4. april 2022
Formand Múte B. Egede
Del af Regeringen Egede I
Foregående Pele Broberg
Efterfulgt af Vivian Motzfeldt (Siumut)
Naalakkersuisoq for udenrigs­anliggender, handel, klima og erhverv
Embedsperiode
23. april 2021 – 27. september 2021
Formand Múte B. Egede
Del af Regeringen Egede I
Foregående Kim Kielsen (udenrigs­anliggender)
Vittus Qujaukitsoq (erhverv)
Efterfulgt af Pele Broberg (handel og erhverv)
Múte B. Egede (udenrigsanliggender og klima)
Naalakkersuisoq for finanser
Embedsperiode
15. maj 2018 – 10. september 2018
Formand Kim Kielsen
Del af Regeringen Kielsen IV
Foregående Aqqaluaq B. Egede
Efterfulgt af Vittus Qujaukitsoq
Medlem af Inatsisartut
Nuværende
Overtaget embede
24. april 2018
Personlige detaljer
Født 1972
København, Danmark
Politisk parti Naleraq
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Levned redigér

Broberg blev født i København[1] i 1972.[2] Kort efter fødslen kom han til Grønland[1] og er opvokset i Qeqertarsuaq.[2]

Broberg blev student fra gymnasiet i Aasiaat i 1992 og uddannet til pilot på SAS Flight Academy 1995. Herefter arbejdede han som pilot ved Air Greenland 1995-1997 og ved Aviation Assistance 1997-1998. Fra 1999 til 2014 var Broberg kaptajn ved Air Greenland.[2] I februar 2018 blev han fuldmægtig i Departementet for Handel og Erhverv, men har orlov mens han er Naalakkersuisoq.[2][1]

Pele uddannede sig til HD i international afsætning fra Copenhagen Business School i 2010'erne.[2][1]

Broberg er også iværksætter og erhvervsmand.[1] Fra 2006 til 2013 ejede han firmaet Barista ApS, fra 2015 til 2016 ejede han Aluu Airlines A/S. Han har siddet i flere selskabsbestyrelser.[2]

Politisk karriere redigér

 
Broberg (yderst til højre) mødtes med (fra venstre til højre) udenrigsministrene Jeppe Kofod (Danmark) og Antony Blinken (USA) og naalakkersuisoq-formand Múte Bourup Egede i Kangerlussuaq 20. maj 2021

Pele Broberg var ikke politisk aktiv før han i 2018 stillede til Inatsisartut-valget.[1] Han blev valgt med 208 stemmer som nr. 2 for Naleraq efter partistifter Hans Enoksen[3] og blev naalakkersuisoq (minister) for finanser i en koalitionsregering med Siumut, Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.[4] Som finansminister foreslog Broberg at halvere selskabsskatten i Grønland.[5] Naleraq udtrådte af regeringskoalitionen 10. september 2018, og Broberg blev afløst af Vittus Qujaukitsoq (Nunatta Qitornai som Naalakkersuisoq for finanser.[6]

Ved Folketingsvalget i 2019 stillede Broberg op for Naleraq og fik 863 stemmer uden at blive valgt.[7][8] Broberg havde orlov fra Inatsisartut under folketingsvalgkampen.[9]

I 2021 opstillede Broberg både ved Inatsisartut-valget og kommunalvalget, og han blev genvalgt til Inatsisartut og valgt til kommunalbestyrelsen i Sermersooq Kommune.[3] Efter valget blev han naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, handel, klima og erhverv i Regeringen Egede I.[10] 19. september 2021 bragte Berlingske et interview med Broberg,[11] hvor han udtalte at ordet "Rigsfællesskab" skulle afskaffes fordi det foregiver at Grønland og Færøerne er på lige fod med Danmark, hvilket ifølge Broberg ikke er tilfældet idet han mener at der er tale om dansk overherredømme. Broberg foretrækker i stedet begrebet "det danske rige".[12] Han tilkendegav også at der bør diskuteres om kun grønlændere med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en evtentuel kommende folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed.[13] Múte B. Egede tog i en pressemeddelelse afstand fra sin ministers udtalelser, og oppositionspartierne Siumut og Demokraatit vil heller ikke opdele befolkningen i grupper med forskellige rettigheder. Demokraatits formand Jens Frederik Nielsen mente at det "hører Sovjetunionen til".[14] Støttepartiet Atassut kritiserede også Broberg og udtrykte deres mistillid til ham som minister.[15] 27. september overtog Múte B. Egede udenrigs- og klimaområderne fra Pele Broberg.[16] Broberg forlod Naalakkersuisut i april 2022 da Regeringen Egede I brød sammen.

Han blev ny formand for Naleraq uden modkandidater 25. juni 2022 efter Hans Enoksen havde trukket sig fra posten af personlige årsager.[17]

Privat redigér

Pele Broberg er gift med Malene Broberg. Parret har to børn.[2] Malene Broberg er regnskabschef i Pisiffik og også Naleraq-politiker siden 2018.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f g Mathiessen, Per (21. april 2018), "Grønland: 'Hader du danskere, eller er du racist'?", Ekstra Bladet, hentet 29. september 2021
  2. ^ a b c d e f g CV Pele Broberg (PDF), Inatsisartut, arkiveret fra originalen (PDF) 30. september 2021, hentet 29. september 2021
  3. ^ a b Mandater og Stedfortrædere, Grønlands Selvstyre, hentet 29. september 2021 Vælg det ønsnkede valg i menuen.
  4. ^ Veirum, Thomas Munk; Thorin, Jens (11. maj 2018), "Se det nye Naalakkersuisut", KNR, hentet 29. september 2021
  5. ^ Turnowsky, Walter (8. september 2018), "IA: Hvor vil du hente millionerne, Pele?", Sermitsiaq, hentet 29. september 2021
  6. ^ Ressort ændringer i Naalakkersuisut, Naalakkersuisut, 10. september 2018, arkiveret fra originalen 3. marts 2022, hentet 29. september 2021
  7. ^ Resultater, Grønlands Selvstyre, hentet 29. september 2021 Vælg "Folketingsvalg 2019" i menu.
  8. ^ Schultz-Nielsen, Jørgen (6. juni 2019), "Fakta: Se tallene - sådan gik valget", Sermitsiaq, hentet 29. september 2021
  9. ^ Hansen, Nukappiaaluk (8. maj 2019), "Pele Broberg holder orlov fra Inatsisartut", Sermitsiaq, hentet 29. september 2021
  10. ^ Brøns, Malik (16. april 2021), "Overblik: Her er de nye Naalakkersuisut-medlemmer", KNR, hentet 29. september 2021
  11. ^ Kruse, Simon (19. september 2018), "Grønlands mest hårdtslående minister er færdig med rigsfællesskabet: »Så sig dog tingene, som de er«", Berlingske, hentet 29. september 2021
  12. ^ ritzau (19. september 2021), "Grønlands udenrigsminister vil afskaffe ordet rigsfællesskabet", Ekstra Bladet, hentet 29. september 2021
  13. ^ Veirum, Thomas Munk (19. september 2021), "Broberg: Kun folk med Inuit-baggrund bør blande sig i selvstændighedsdebat", Sermitsiaq, hentet 29. september 2021
  14. ^ Veirum, Thomas Munk (20. september 2021), "Jens-Frederik om Pele-udmelding: - Det hører Sovjetunionen til", Sermitsiaq, hentet 29. september 2021
  15. ^ Veirum, Thomas Munk (20. september 2021), "Atassut: Vi har ikke tillid til Broberg", Sermitsiaq, hentet 29. september 2021
  16. ^ Brøns, Malik (27. september 2021), "Pele Broberg er ikke længere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender", KNR, hentet 27. september 2021
  17. ^ Jens Thorin (25. juni 2022), Pele Broberg er ny formand i Naleraq, hentet 25. juni 2022