Múte Bourup Egede
Múte Inequnaaluk Bourup Egede (udtales [ˈmut͡sːi inɜquˈnaːluk ˈbou̯ʁɔb ˈeːəðə]; født den 11. marts 1987 i Nuuk, Grønland[3]) er en grønlandsk politiker, der siden 23. april 2021 har været Grønlands landsstyreformand.[4] Han har været medlem af Inatsisartut siden 2015 og siden 2018 har han været formand for Inuit Ataqatigiit.[2][1]
| Múte Bourup Egede | |
|---|---|
_(cropped).jpg) Egede i 2024 | |
| Formand for Naalakkersuisut i Grønland | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 23. april 2021 | |
| Foregående | Kim Kielsen |
| Formand for Inuit Ataqatigiit[1][2] | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 1. december 2018 | |
| Foregående | Sara Olsvig |
| Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger (fungerende)[1][3] | |
| Embedsperiode 2017–2017 | |
| Foregående | Martha Lund Olsen |
| Naalakkersuisoq for Råstoffer[1][3] | |
| Embedsperiode 2016–2018 | |
| Medlem af Inatsisartut[1][3] | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 2015 | |
| Foregående | Mimi Karlsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 11. marts 1987 (37 år) Nuuk, Grønland |
| Fulde navn | Múte Inequnaaluk Bourup Egede |
| Nationalitet |  Grønlænder |
| Politisk parti | Inuit Ataqatigiit |
| Ægtefælle(r) | Sara Biilmann Egede |
| Børn | 2 |
Liv og karriere
redigérEgede blev født i Nuuk men voksede op i Narsaq i det sydlige Grønland. Han gik på gymnasiet i Qaqortoq før han i 2007 begyndte at studere Kultur- og Samfundshistorie ved Grønlands Universitet. Mellem 2011 til 2012 var han næstformand for KISAQ, Grønlands akademiske studenterforening.[3] Han færdiggjorde ikke sin uddannelse, da han i 2013 droppede ud for at overtage den familieejede foderstofvirksomhed, hans far drev.[5][1]
Han var i 2007 medlem af Grønlands ungdomsparlament, Inuusuttut Inatsisartui,[1] og fra 2013 til 2015 var han formand for Inuusuttut Ataqatigiit, Inuit Ataqatigiits ungdomsparti. Han har derudover siden 2013 været hovedbestyrelsesmedlem for Inuit Ataqatigiit.[3][1]
Ved Folketingsvalget i 2015 var Egede opstillet for Inuit Ataqatigiit.[6] Han modtog 2.131 stemmer, hvilket ikke var nok til en plads i Folketinget.[7]
Fra 2016 til 2018 tjente Egede som Naalakkersuisoq (selvstyreminister) for Råstoffer, hvor han derudover samtidig, i tre måneder i 2017, var fungerende Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger.[1]
Den 1. december 2018 blev han valgt som formand for Inuit Ataqatigiit, og efterfulgte dermed Sara Olsvig på formandsposten.[1] Han ledte partiet op mod Landstingsvalget i 2021, hvor IA med 36,6% af stemmerne blev valgets største.[5] Egede blev med 3.380 personlige stemmer valgets største stemmesluger, og modtog mere end 1.500 personlige stemmer flere end den siddende landsstyreformand Kim Kielsen fra partiet Siumut.[8]
Politik og ideologi
redigérEgede er formand for Inuit Ataqatigiit, der beskrives som værende socialistisk.[9] Ligesom partiet går Egede ind for grønlandsk uafhængighed.[1]
Privat
redigérSammen med sin tidligere samlever, Tina Chemnitz, har Egede en datter og en søn.
Referencer
redigér- ^ a b c d e f g h i j k Veirum, Thomas Munk (1. december 2018). "Múte B. Egede er ny IA-formand". Kalaallit Nunaata Radioa.
- ^ a b "Grønlandske IA vælger ny formand". Altinget.dk. 3. december 2018. Hentet 17. juli 2020.
- ^ a b c d e f "CV – Múte B. Egede" (PDF). Inatsisartut. Arkiveret (PDF) fra originalen 17. juli 2020. Hentet 17. juli 2020.
- ^ Hyldal, Christine (23. april 2021). "Múte Egede er ny formand for Naalakkersuisut". Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 23. april 2021.
- ^ a b Ildor, Astrid (7. april 2021). "En alvorlig, ung mand står til at blive Grønlands yngste regeringsleder". DR. Hentet 8. april 2021.
- ^ Dam, Camilla (27. maj 2015). "Múte B. Egede stiller op til Folketingsvalget". Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 17. juli 2020.
- ^ "Resultater for valg.gl – Valg.gl". valg.gl. Arkiveret fra originalen 17. juli 2020. Hentet 17. juli 2020.
- ^ Synnestvedt, Anne Meisner (8. april 2021). "Muté B. Egede er den største stemmesluger, og Kielsen halser efter". KNR. Hentet 8. april 2021.
- ^ "Fakta: Få overblikket over Grønlands syv partier". /ritzau/. Jyllands-Posten. 27. september 2018. Hentet 17. juli 2020.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |