Åbn hovedmenuen
Fire typer hormoner
Oversigt over hormonernes biokemiske reaktioner. Tv. De lipofile hormoner reagerer med receptorer i cellekernen og regulerer derved genekspressionen. Th. De hydrofile hormoner reagerer med receptorer i cellemembranen og starter dermed signaltransduktionen, der regulerer genekspressionen.


Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback
Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals


Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver. Hormonernes sekretion (dvs. udskillelse) kontrolleres ofte af feedback-systemer. Vores hormoner kan inddeles i to typer, nemlig steroider og aminosyrederivater (aminosyrer, peptider eller proteiner), der reagerer med hver deres type receptorer (se illustrationen). Menneskets og dyrs hormonsystem kompliceres af at nogle hormoner reagerer med den samme receptor, og nogle receptorer reagerer med det samme hormon.

Begrebet "hormon" blev først defineret af den engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905. Hormoner har været og er stadig et stort emne for danske forskere og har også været genstand for mange kommercielle tiltag i Danmark.[1]


Lipofile, fedtopløselige hormonerRediger

Steroidhormoner er hydrofobe og derfor lipofile. De kan derfor let trænge gennem cellemembranen, både på den endokrine celle, hvori hormonet dannes, og i modtagecellen. I cytoplasmaet eller i cellekernen reagerer de med kernereceptorer og regulerer transskriptionen af specifikke gener for en bestemt udvikling af cellen, jvf. transskriptionsfaktorer.

Hydrofile, vandopløselige hormonerRediger

De hydrofile hormoner kan ikke trænge gennem en cellemembran. De bliver udskilt fra vesikler i den endokrine celle og kommunikerer med modtagecellen via receptorer på cellemembranen i signaltransduktion, se også G-protein-koblede receptorer, GPCR.[2].

Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når en receptor stimuleres, startes en intracellulær proces kaldet signaltransduktion, som fører signalet fra hormonet videre til cellekernen via komplekse kaskader af biokemiske reaktioner.


Et par eksemplerRediger

Bugspytkirtlen er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet insulin. Der er to endokrine kirtler i hjernen: hypothalamus og hypofysen. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.

Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via blodkar i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem centralnervesystemet. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet


Menneskets hormonerRediger

47 hormoner listet og beskrevet her: [3]

Adrenalin, Epinephrin

Adrenokortikotropt hormon (eng. Adrenocorticotropic hormone), ACTH

Aldosteron

Androstendion

Angiotensin

Antidiuretisk hormon (eng. Anti-diuretic hormone), ADH, Vasopressin

Anti-Müllerian hormone, AMH; Müllerian inhibiting factor, MIF; Müllerian-inhibiting hormone, MIH; Müllerian-inhibiting substance, MIS

Calcitonin

Cholecystokinin, CCK

Corticotrophin-releasing hormone, CRH, også kaldet corticoliberin

Cortisol

Dehydroepiandrosterone

Dihydrotestosteron

Erythropoietin, EPO også kaldet hematopoietin eller hemopoietin

Estradiol (E2) også stavet Østradiol eller Oestradiol[4]

Estriol (E3) Også stavet Østriol eller Oestriol

Estron (E1) også stavet Østron eller Oestron(e)

Follikelstimulerende hormon, Follitropin, FSH (eng. Follicle stimulating hormone)[5]

Gastrin[6]

Ghrelin[7]

Glucagon[8]

Glukagonlignende peptid 1, GLP-1 (eng. Glucagon-like peptide 1)[9]

Glucose-dependent insulinotropic peptide

Gonadotrophin-releasing hormone, GnRH[10]

Væksthormon eng. Growth hormone, HGH (for human growth h , somatropin

Growth hormone-releasing hormone, GHRH

Humant choriongonadotropin, hCG (eng. Human chorionic gonadotrophin)

Insulin

Kisspeptin, metastin

Leptin

Luteiniserende hormon (eng. Luteinising hormone), LH eller lutropin

Melanocytstimulerende hormon (eng. Melanocyte-stimulating hormone)

Melatonin

Oxytocin

Parathyroid hormone

Peptide YY

Progesteron

Prolactin

Prostaglandiner

Relaxin

Somatostatin

Testosteron

Thyroideastimulerende hormon, TSH eller thyrotropin (eng. Thyroid stimulating hormone)

Thyrotropin-releasing hormone, TRH

Thyroxin eller T4

Triiodothyronine eller T3

Vasopressin, Antidiuretisk hormon (eng. Anti-diuretic hormone), ADH

Vitamin D

Østrogener[11]

Se ogsåRediger

Eksterne links og henvisningerRediger