Peter Christian Bagger

dansk jurist

Peter Christian Bagger (født 5. juni 1772 i København, død 20. maj 1810 sammesteds) var en dansk jurist, søn af etatsråd Johan Poul Bagger og Anne Elisabeth, født Borré.

Peter Christian Bagger
Født5. juni 1772 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død20. maj 1810 (37 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
BarnCarl Bagger Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJurist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bagger blev privat dimitteret 1788, juridisk kandidat 1792, volontær i Kancelliet samme år, konstituert assessor i Hof- og Stadsretten 1794, protokolsekretær i Højesteret 1797, assessor i Københavns Politiret 1801, desuden adjungeret politimester i København 1807 og justitsråd 1808. Den "udmærkede Duelighed og den utrættelige Iver", han havde lagt for dagen i sin embedsvirksomhed, havde til følge, at han i året 1809, da det ved kongelig resolution af 10. januar var besluttet, at alle de forretninger, der hidtil havde påhvilet Københavns politimester som justitiarius i Politiretten, skulle udsondres, blev udnævnt til rettens justitiarius og tillige samme år blev ekstraordinær assessor i Højesteret; men han døde allerede påfølgende år.

Han var ikke gift, men havde med Sophie Margrethe Paulsen (død i København i efteråret 1808 af galdefeber) en søn, digteren Carl Christian Bagger, der efter hans død blev legitimeret som hans ægte barn ved kongelig bevilling af 26. juni 1810 i følge ansøgning af bedstemoderen, etatsrådinde Bagger, i hvis hjem han, endnu medens faderen levede, havde opholdt sig et års tid, og som nu, støttet af sin anden søn, premierløjtnant i Søetaten Carl Frederik Bagger, der straks efter barnets moders død en kort tid havde haft det i huset hos sig, ved denne ansøgning søgte at opfylde den afdøde faders ønske.