Højesteret

Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.

Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.^[1]

I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.

Historie og bygning

Hovedingangen til Højesteret i Prins Jørgens Gård på Slotsholmen i København

Højesteret blev oprettet af Frederik 3. i 1661.^[2] Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.

Dommere

Højesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som prøvevoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2.

Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Jens Peter Christensen). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.^[3] Pr. 22. februar 2023 er der 17 højesteretsdommere. Udover de 17 er højesteretsdommer Lars Bay Larsen på orlov som den danske dommer ved EU-Domstolen.^[4] De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten.

Liste over nuværende højesteretsdommere

Christian 5. præsiderer over Højesteret på Københavns Slot i 1697.

Højesteretsdommere pr. oktober 2024:^[4]

Navn	Født	Tiltrådt	Bemærkninger
Jens Peter Christensen	1. november 1956	2006	Højesteretspræsident
Poul Dahl Jensen	21. juni 1956	2004
Michael Rekling	18. februar 1958	2007
Hanne Schmidt	9. marts 1960	2009
Lars Hjortnæs	16. september 1960	2010
Oliver Talevski	28. marts 1964	2011
Jan Schans Christensen	15. august 1957	2012
Kurt Rasmussen	07. juli 1958	2013
Jens Kruse Mikkelsen	23. juli 1965	2013
Lars Apostoli	16. februar 1961	2014
Kristian Korfits Nielsen	4. april 1968	2017
Jørgen Steen Sørensen	21. april 1965	2019
Ole Hasselgaard	3. april 1967	2021
Rikke Foersom	13. november 1974	2021
Søren Højgaard Mørup	8. april 1973	2022
Peter Mørk Thomsen	29. januar 1974	2023
Julie Arnth Jørgensen	1976	2023
Mohammad Ahsan	25. december 1970	2023
Anne Louise Bormann	25. august 1967	2016	Orlov siden 2023 (dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden april 2023)
Lars Bay Larsen		2003	Orlov siden 2006 (dommer ved Den Europæiske Unions Domstol siden den 11. januar 2006).

Præsidenter

I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.