Peter Ingemann (journalist)

dansk journalist og tv-vært
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Peter Ingemann (musiker).

Peter Ingemann Rasmussen (født 1. februar 1973 i Ry) er en dansk journalist og tv-vært.

Peter Ingemann Rasmussen
Peter Ingemann (Journalist) - cropped.jpg
Peter Ingemann
Personlig information
Født Peter Ingemann Rasmussen
1. februar 1973 (48 år)
Ry, Danmark
Nationalitet Danmark
Bopæl Sejs-Svejbæk Rediger på Wikidata
Far Preben Rasmussen
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist og studievært
Kendt for Hammerslag, størst, Fremtiden ifølge Ingemann, Ingemann og hovedstaden
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

BaggrundRediger

Peter Ingemann Rasmussen blev født den 1. februar 1973 i Ry. Ingemann er søn af Preben Rasmussen og Anne.[1] Faren "tjente rigtig mange penge" i begyndelsen af 1970'erne, og han købte den store gård Sjølund uden for Ry. Færdigrenoveret blev den i 1973, med hvad der dengang blev betegnet som landets største private pool.[1] Forældrene blev skilt i juni 1983, hvilket der sidenhen kom en retssag ud af. Det endte med, at Ingemanns søster boede hos moren, mens Ingemann på skift boede ved hans far og mor.[2] I oktober 1988 kørte faren en bil ud foran et tog, der skulle fra Silkeborg til Aarhus, uden at nogen kom til skade.[2]

Ingemanns familiehistorie kom der i 2010 selvbiografien Ingemanns land – Et familiedrama ud af.[3]

Peter er gift med Trine, med hvem han har døtrene Marie og Caroline.[4]

KarriereRediger

Opstart på journalistkarriere og Danmarks Radio (-2013)Rediger

Efter gymnasiet drog han til München, hvor han en overgang var ansat i lufthaven til at pakke varer.[5] Sidenhen blev han ansat på et slagteri, hvor tillidsmanden på slageriet inspirerede ham til at komme på Esbjerg Mediehøjskole.[5] Der var sidenhen en lærer herfra, der inspirerede ham til at søge ind på journalisthøjskolen.[5] Ingemann blev uddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2001.[6]

Han blev herefter ansat ved DR i Aarhus. Han blev i 2004 spurgt om, hvorvidt han ville overtage værtsrollen på Hammerslag fra Frode Munksgaard.[5] I 2010 havde programmet gennemsnitligt set 900.000 seere pr. afsnit.[7][8] Han har også medvirket på programmer som Rene ord for pengene og Guld og grønne skove.

TV 2 (2013-)Rediger

Han skiftede i februar 2013 til TV 2, hvor han skulle stå i spidsen for nye og originale programmer, som havde sit udgangspunkt vest for Storebælt.[9] Programmerne skulle blandt være til hovedkanalen og til TV 2 Fri. Den nye aftale gjaldt fra 1. august 2013, hvor Ingemanns forpligtelser for DR ophørte.[9][5] Han sagde ja til den nye kontrakt, blot en time efter han var blevet tilbudt den. Han fortalte i den forbindelse, at "[d]et var på én gang en meget nem og en meget svær beslutning".[5]

Det første program for Ingemann på TV 2 var Nybyggerne, hvis præmis er "[a]t færdigbygge og indrette hver deres typehus så spændende og kreativt som overhovedet muligt på et begrænset budget og på bare ni uger".[10]

Serien Størst startede i september 2014 med Peter Ingemann som vært, der er et program om store ting verden over, såsom krydstogtskibe, restauranter og bygninger. I marts 2016 blev det offentliggjort, at Ingemann stoppede med at være vært på Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed grundet travlhed med Størst, hvor Christian Borregaard i stedet overtog.[11] Han var heller ikke vært på sæson 4 af Nybyggerne, hvor Puk Elgård i stedet overtog, da det ikke passede med produktionsplanlægningen for Størst.[12]

I sommeren 2018 optog han programmet Ingemann og Vestkysten, hvor han på knallerten Puch Monza Juvel fra 1979 kørte fra Skagen i nord til den danske grænse i syd på 25 dage.[13] Knallerten var en kopi af den samme knallert, som han havde ejet som ung.[14] Det blev til samlet 1064 kilometer, og serien blev sendt fra marts til april 2019.[15] I samme serie blev der optaget en serie på syv afsnit med titlen Ingemann, Fyn og Lolland-Falster i sommeren 2020, hvor blandt andet Jim Lyngvild blev forsøgt.[16] Denne serie blev sendt i foråret 2021.[16]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Alexander Klemp (7. april 2019). "Peter Ingemanns far var millionær og alkoholiker - men hans liv var en kamp for at bevise noget helt andet". TV 2. Hentet 17. februar 2021. 
  2. ^ a b Henrik Dannemand (2. november 2010). "Tag med Peter til Ingemanns land". Århus Stiftstidende. Hentet 17. februar 2021. 
  3. ^ Line Frandsen (20. marts 2014). "PETER INGEMANN: FAR BEGIK SELVMORD". SE og HØR. Hentet 24. august 2014. 
  4. ^ John Lautrup (28. september 2011). "Hammerslag-værten tjente kassen på fruens halskæde". Billedbladet. Hentet 24. august 2014. 
  5. ^ a b c d e f Merete Just Just (5. marts 2013). "Så slår Ingemannd snart sit allersidste slag med hammeren". Randers Amtsavis. Hentet 17. februar 2021. 
  6. ^ Merete Just Just (28. marts 2019). "Tid til goddag og en selfie: Peter Ingemann hilste på alle tilhørerne". Skive Folkeblad. Hentet 17. februar 2021. 
  7. ^ Henrik Dannemand (1. november 2010). "Peter i Ingemanns land". Berlingske. Hentet 17. februar 2021. 
  8. ^ Edel Hildebrand (30. januar 2011). "Hammerslag-vært genfortæller sit eget familiedrama". Politiken. Hentet 17. februar 2021. 
  9. ^ a b TV 2 Kommunikation (18. februar 2013). "TV 2 åbner produktion i Aarhus - Peter Ingemann til TV 2". TV 2. Hentet 17. februar 2021. 
  10. ^ Stig Hartvig Nielsen (7. august 2013). "Peter Ingemann i gang med sit første program for TV 2". danskradio.dk. Hentet 17. februar 2021. 
  11. ^ Ken Richter (21. marts 2016). "Peter Ingemann stopper på populært TV-program". Billedbladet. Hentet 17. februar 2021. 
  12. ^ Louise Andersen (21. september 2017). "Peter Ingemann afslører: Derfor skal jeg ikke være vært på 'Nybyggerne'". herognu.dk. Hentet 17. februar 2021. 
  13. ^ Susanne Nielsen (9. februar 2021). "Smertefuld knallertskade sætter Peter Ingemann på pause". TV 2. Hentet 17. februar 2021. 
  14. ^ Alexander Klemp (10. april 2019). "Flere undrer sig - men jeg gjorde det altså, fastslår Peter Ingemann". TV 2. Hentet 17. februar 2021. 
  15. ^ "Ingemann og Vestkysten". TV 2 Play. 
  16. ^ a b Henrik Rasmussen (28. januar 2021). "Peter Ingemann vender tilbage". dagens.dk. 

Eksterne henvisningerRediger