Peter Most

dansk fotograf, maler og billedskærer (1826-1900)

Carl Peter Herman Most (28. november 1826 i København17. september 1900 sammesteds) var en dansk portrætfotograf og en af de mest anvendte i 1800-tallets København. Han var også kunstmaler og billedskærer.

Peter Most
Selvportræt af Peter Most
Personlig information
Født 28. november 1826 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 17. september 1900 (73 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, fotograf Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi redigér

Mosts forældre var snedkersvend Johan Mathias Most og Andrea Augusta Demuth. Han studerede på Kunstakademiet med afbrydelser i perioden januar 1838-oktober 1847 og stod desuden i billedskærer- og snedkerlære hos snedkermester P.C. Nielsen 1842.

1858 etablerede han sig som fotograf i København og var i kompagniskab med Wilhelm Schrøder (1828-1886) 1865-67. 1864 besøgte han Paris på et legat fra Den Reiersenske Fond. Han lukkede forretningen i 1897. Hans virke afspejler hele datidens tekniske udvikling; fra daguerreotypi over saltpapir til de populære visitkortformater. Desuden eksperimenterede Most med forskellige teknikker og var sammen med Wilhelm Schrøder den første danske fotograf, som udførte fotografier på porcelæn. Han havde atelier skiftende steder: I Magasin du NordKongens Nytorv, på Østergade 22 (Strøget) og på Købmagergade 18.

Most var medlem af Kunstnerforeningen af 18. November. Han vandt sølvmedalje i Malmö 1861, bronzemedalje i Stockholm 1866 og bronzemedalje på verdensudstillingen i Paris 1867.

Most var gift med Thora Angelica Stahl (1. oktober 1832 i København – 1. marts 1903 sammesteds), datter af fabrikant Hermann Thimotheus Stahl og Hedevig Philippine Rosel.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

En navnebror, Peder Most, er hovedpersonen i en drengebogsserie af Walter Christmas, hvoraf den første udkom i 1901.

Udstillinger redigér

Værker redigér

Andet:

Kilder redigér