Philip de Lange

dansk arkitekt 1704-1766

Philip de Lange (170410. december 1766) var murermester og arkitekt og central i dansk arkitekturhistorie. Han er med i Kulturkanonen med herregården Glorup.

Philip de Lange
Født 1705 Rediger på Wikidata
Strasbourg, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 10. december 1766 Rediger på Wikidata
Barn Philip Lange Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Arkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Gammel Strand 48 (1750)

Philip de Lange indvandrede sandsynligvis fra Holland eller Strasbourg i 1729 efter Københavns brand 1728 for at genopbygge byen.[1][2] Der findes – så vidt vides – ingen billeder af ham, og de biografiske oplysninger er også meget sparsomme.

Philip de Langes produktion var overordentlig omfangsrig. Han virkede som en af byens største entreprenører og murermestre, og hans arbejdsfelt udstrakte sig til alle arkitekturens grene: både militært, civilt, kirkeligt og industrielt byggeri. I den danske arkitekturhistorie supplerer han derved Elias David Häusser og Nicolai Eigtved, hvis områder, det kongelige byggevæsen, han ikke betrådte som selvstændig arkitekt, og placerer sig især som det københavnske borgerskabs bygmester under den merkantilistiske opgangsperiode. Selv har han også været fabrikant, idet han i sine sidste år anlagde salpeterværk ved sin egen bolig i Prinsessegade på Christianshavn.

I sine tidligste værker er de Lange stærkt præget af den hollandske senbarok.Han lagde hovedvægten på facadens udsmykning med pyntelig dekoration, som det ses på Zieglers Gård og Møinichens Palæ. Han formede helt nye københavnske borgerhustyper jævnsides gavlkvisthuset, blandt andet med segmentgavl over facadens midte. Da han i slutningen af 1730'erne byggede for Søetaten, ændredes hans stil mod større enkelthed i formerne og en stærkere plastisk virkning dels på grund af opgavernes karakter, dels i nogen grad under påvirkning fra Hausser og Thurah.

Lange udførte et anlæg af virkelig storladen karakter ved at realisere det af Christian 6. rekonstruerede Orlogsværft og flådestationen (Gammelholm og Nyholm). Den sidste tid af de Langes virksomhed falder inden for Rokokoen, og her lykkedes det ham at bevare en vis selvstændighed over for Eigtveds indflydelse. Han benyttede ingen ornamental udsmykning, undlod endog ofte brugen af lisener og koncentrerede sig helt om formgivningen som fx ved Stephen Hansens Palæ i Helsingør, der er et af hans betydeligste arbejder.

En allé på Holmen er opkaldt efter ham. Den kan med lidt god vilje ses som fortsættelsen af Amalienborgaksen. Alleen huser Kunstakademiets Arkitektskole.

UddannelseRediger

Han lærte antagelig murerhåndværket i Holland og var en tid virksom i Haag. Han blev indskrevet som murermester i København 15. Juli 1733.

RejserRediger

Kom i sommeren 1729 til København og senere samme år til Haag for at skaffe murersvende, i 1734-1735 til Norge.

BygningerRediger

GalleriRediger

Eksterne billederRediger

NoterRediger

  1. ^ Magtens bolig, s. 33
  2. ^ a b Sestoft, s. 35
  3. ^ Sestoft, s. 53
  4. ^ Kirkens huse, s. 147
  5. ^ Landbrugets huse, s. 163
  6. ^ Sestoft, s. 55
  7. ^ Kirkens huse, s. 148
  8. ^ Sestoft, s. 54
  9. ^ Jørgensen, s. 16
  10. ^ Jørgensen, s. 15
  11. ^ Byens huse. Byens plan, s. 87

LitteraturRediger

  • Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Landbrugets huse" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94884-5)
  • Sys Hartmann, Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94862-4)
  • Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94934-5)
  • Lisbet Balslev Jørgensen: "Enfamiliehuset"(i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94772-5)
  • Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94894-2)
  • Jørgen Sestoft: "Arbejdets bygninger" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94834-9)
  • Rikke Tønnes: Stephen Hansens Palæ : bygherren : arkitekten Philip de Lange : livet i og omkring et helsingørsk handelshus, 1997 ISBN 87-7407-151-3