Philipp Ernst Lüders

Philipp Ernst Lüders (6. oktober 1702 i Langballe20. december 1786 i Lyksborg) var provst i Munkbrarup provsti og en af de første danske agronomer, som støttede landboreformerne.

Philipp Ernst Lüders

Personlig information
Født 1702 Rediger på Wikidata
Langballe, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 1786 Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Økonom, præst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lüders var søn af skovfoged og godsejer Carsten Lüders på Langballegård i det nordvestige Angel i Sønderjylland. Han læste teologi i Wittenberg og Jena og virkede fra 1730 til sin død i 1786 som hofpræst og provst i Lyksborg. Men han blev mest kendt som oplysningsmand og agitator for landboreformerne.

Gennem årene publicerede Lüders mere end 50 skrifter om landbrugsemnerne. I 1756 udgav han en bog om kartoffelavl og udførte selv forsøg med den nye plante på sine jorder. Han uddelte prøver til bønder og kolleger i Angel og Sundeved og fik øgenavnet kartoffelprovst. Lüders var derudover også interesseret i den internationale litteratur og var medlem af flere litterære akademier i udlandet.

I juli 1763 stiftede Lüders den første landboforening i Angel under navnet Kongelige Danske Agerakademi. Foreningen skulle aktiv støtte landboreformerne. Det lykkedes Lüders også at få kontakt til Frederik 5. og indflydelsesrige kredse i København. Blandt foreningens medlemmer var for eksempel kongens overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, som blev valgt til foreningens præsident. I 1769 havde foreningen 95 medlemmer, heraf var 52 præster og teologer.

Lüders regnedes til de såkaldte fysiokrater, som så landbruget som den eneste produktion, der reelt kunne forøge statens rigdom.