Philipp Zeller (født 23. marts 1983) er en tysk hockeyspiller, der har været med til at vinde to OL-guldmedaljer i sin sport.

Philipp Zeller
Født 23. marts 1983 (41 år) Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde 183 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Hockeyspiller Rediger på Wikidata
Deltog i sommer-OL 2008,
sommer-OL 2012 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Silbernes Lorbeerblatt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Zeller begyndte at spille hockey i Münchner SC, hvorpå han spillede sammen med sin bror, Christopher Zeller, for hollandske HC Bloemendaal i 2006-07-sæsonen. I den følgende sæson skiftede brødrene til tyske KTHC Stadion Rot-Weiss.[1]

Philipp Zeller debuterede som ungdomslandsholdsspiller i 1999 og var med til at vinde ungdoms-EM-sølv i 2000 samt -VM-sølv i 2001. Han debuterede på A-landsholdet i 2002 og spillede derefter 199 seniorlandskampe frem til 2012. I den tid var han blandt andet med til at vinde EM-guld i 2003 og VM-guld i 2006.[2] Han indstillede sin karriere i 2016.

Han var med for Tyskland ved OL 2008 i Beijing. Her blev holdet nummer to i indledende pulje. I semifinalen vandt de over Holland efter straffeslag, mens de i finalen sikrede sig guldet efter en sejr på 1-0 over Spanien, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[3]

I de følgende år var han med til at vinde EM-sølv i 2009 samt EM-guld i 2011,[2] inden han var med til hvad der skulle vise sig at blive hans sidste OL, i 2012 i London. Her indledte Tyskland med at blive nummer to i deres pulje, hvorpå de i semifinalen besejrede Australien 4-2, inden de genvandt OL-guldet med sejr på 2-1 over Holland; Australien blev nummer tre.[4] OL blev desuden afslutningen på hans landsholdskarriere.[2]

Philipp Zeller er uddannet jurist og arbejder nu for advokatfirmaet Seitz i Köln.[5]

Referencer redigér

  1. ^ Philipp Zeller (tysk), hockey.de, hentet 25. februar 2022
  2. ^ a b c Philipp Zeller (tysk), hockey.de, hentet 25. februar 2022
  3. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 25. februar 2022
  4. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 25. februar 2022
  5. ^ Dr. Philipp Zeller (tysk), seitzpartner.de, hentet 25. februar 2022

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en hockeyspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.