Åbn hovedmenuen

Koordinater: 44°03′N 43°04′Ø / 44.050°N 43.067°Ø / 44.050; 43.067 Pjatigorsk (russisk: Пятигорск, tr. Pjatigorsk) er en by i Stavropol kraj i Rusland. Pjatigorsk ligger ved floden Podkumok, omkring 150 km sydøst for Stavropol. Byen har 145.836 (2017)[1]Rediger på Wikidata indbyggere og okrugen 213.771 (2018, 2018)[2]Rediger på Wikidata. Siden 19. januar 2010 har Pjatigorsk været det administrative center i det Nordkaukasiske føderale distrikt i Rusland. Byen blev grundlagt i 1780 og har været kurby med mineralvandskilder siden 1803.

Pjatigorsk
ПятигорскRediger på Wikidata
Pjatigorsks byvåben Pjatigorsks byflag
Герб Пятигорска.svg Flag of Pyatigorsk.svg
Pyatigorsk2007.JPG
Overblik
Land Rusland Rusland
Borgmester Lev Travnev
Føderalt distrikt Nordkaukasiske
Kraj Stavropol
Bymæssig okrug Pjatigorsk
Grundlagt 1780Rediger på Wikidata
Bystatus: 1830
Postnr. 357500Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 145.836 (2017)[1]Rediger på Wikidata
 - Areal 97,0 km²
 - Befolkningstæthed 1.503 pr. km²
Pjatigorsk okrug 214.123 (2014)
Andet
Tidszone UTC+3 (MSK)
Højde m.o.h. 500 mRediger på Wikidata
Hjemmeside pyatigorsk.org
Oversigtskort
Stavropol krajs beliggenhed i Rusland
Stavropol krajs beliggenhed i Rusland
Pjatigorsk ligger i Stavropol kraj
Pjatigorsk
Pjatigorsk

EtymologiRediger

Navnet Pjatigorsk betyder "fem bjerge" på russisk, og byen har sit navn fra de fem bjergtoppe i bjergkæden Besjtau, der også betyder "fem bjerge" på tyrkisk, i Kaukasus.

GeografiRediger

Pjatigorsk er beliggende i Stavropol højene (i Nordkaukasus); langs bredden af floden Podkumok, på de sydvestlige og sydlige skråninger af bjerget Masjuk omkring 500-600 moh.

Området er rigt på underjordiske mineralvandskilder, men har relativt dårlige ressourcer af overfladevand. Byen gennemstrømmes af floden Podkumok, med flere små bifloder, og floden Kuma. Floderne er lavvandede, og kan ikke fuldt ud sikre drikkevandforsyningen til området. På Kaukasus skråninger er bjerkløfterne med vandløb og vandfald i Skalistyj khrebet og Pastbisjtjnyj khrebet yndede udflugtsmål for turister. Regionen modtager yderligere vand fra Kuban gennem en speciel vandledning til proces vand og drikkevand.

KlimaRediger

Pjatigorsk har tempereret fastlandsklima præget af milde vintre og varme somre. Den gennemsnitlige månedstemperatur i januar er -3,8 °C; i juli: 21,1 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 518 mm. Måneden med den største nedbør er juni, med den mindste - januar.

HistorieRediger

De første mineralske kilder blev nævnt i historiske kilder af den arabiske opdagelsesrejsende Ibn Battuta fra 1300-tallet. Zar Peter den Store var den første der viste videnskabelig interesse for kilderne, imidlertid er de oplysninger hans ekspedition indsamlede siden er gået tabt. Interessen blev vakt igen i slutningen af 1700-tallet, da den første russiske bosættelse blev grundlagt - Konstantinogorskaja fæstningen, der blev bygget på Masjukbjerget i 1780.

De værdifulde kaukasiske mineralkilder medførte bygningen af en kurby i 1803, og de første undersøgelser af vandets medicinske egenskaber indledtes. Den 24. april underskrev Alexander I et dekret, der gjorde de mineralske kilder til statsejendom. Mange bosættelser blev oprettet ved kilderne. Den første bebyggelse var Gorjatsjevodsk (nu en del af Pjatigorsk) ved foden af Masjukbjerget, senere Kislovodsk, Jessentuki og Zjeleznovodsk.

BefolkningsudviklingRediger

År Indbyggere
1897 18.440
1939 63.162
1959 69.617
1970 93.085
1979 109.901
1989 129.499
2002 140.559
2010 142.511
2017 145.836

Note: Data fra folketællinger

Erhverv og økonomiRediger

Virksomhederne i Pjatigorsk er primært koncentreret om udnyttelse af de mineralske kilder og kurbade. Der er også en fødevareindustri (et slagteri, et vintapperi, et mejeri og et bryggeri), tekstilindustri, en skofabrik og en tæppefabrik, maskinfremstilling og metalvarefabrik, en kemisk fabrik og en keramik fabrik, der har specialiseret sig i porcelæn og keramiske gaveartikler som samovarer, figurer, vaser og dekorative keramiske vægpaneler.

ReferencerRediger

  1. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.gks.ru.
  2. ^ Oplysningen er fra Wikidata, som har disse kilder:

Eksterne henvisningerRediger