For alternative betydninger, se Pjerrot (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Pjerrot)

Pjerrot eller Pierrot er en klovnefigur, der er omkring 500 år gammel. Han kommer oprindeligt fra Lilleasien, men fik en renæssance i Italien omkring 1500, hvor han optrådte i Commedia dell'arte. Navnet Pjerrot kommer af fransk Pierrot, diminutiv af navnet Pierre.

Pjerrot

Pjerrot har oprindelse sammen med den hvide klovn i cirkus. Den hvide klovn er den ældste af alle klovne og kan spores tilbage gennem commedia dell'arte og middelalderlige hofnarrister til teatrene i det antikke Grækenland, hvor komiske skuespillere ofte malede deres ansigter hvide, så de bedre kunne ses.[1] Den hvide klovn udviklede sig til to typer med forskellig fremtoning. Dels den elegante klovn, som kendes fra cirkus, og dels Pjerrot, der oprindeligt var møllersvend og derfor er farvet hvid af mel og i en hvid dragt med store knapper samt med ”sovsekande” som hat.[2]

Pjerrot i Danmark

redigér

Familien Price bragte ham til Danmark 18. juni 1800, hvor han optrådte om sommeren på Dyrehavsbakken. På Dyrehavsbakken skabtes en Pjerrot, der tryller for børnene, synger, spiller, spiser brændende blår og spyr ild.

Dyrehavsbakken fik hård konkurrence, da Tivoli åbnede i 1843 og overtog nogle af Dyrehavsbakkens mest kendte artister, bl.a. Niels Henrik Volkersen, der blev en populær Pjerrot, og Harald Hesse (1817-97), der i mange år spillede Harlekin i Tivolis pantomimer.

Pjerrot i Tivoli og Pjerrot på Bakken er forskellig i fremtoning og virkefelt. Pjerrot på Bakken taler som et vandfald, tryller og underholder børn. Pjerrot i Tivoli siger derimod ikke et ord, men han danser ballet. Inden for Københavns volde herskede skuespillerne, og de mente, at de havde monopol på teater, altså det talte ord. Det omgik gøglerne fra Bakken således, at når de optrådte inden for voldene, så var det ikke med ord, men med dans. Og da Tivoli blev skabt, fandt de der tillige et blivende sted der, nemlig Pantomimeteatret.[2]

I dag findes figuren Pjerrot på Dyrehavsbakken, Tivoli Friheden i Århus og i Tivoli i København. Sidstnævnte optræder kun i pantomime, mens de andre bl.a. optræder med Mester Jakel-dukketeater og tryllekunster.

Danske Pjerrot

redigér
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


 
Pjerrot ved Pjerrots Hus på Dyrehavsbakken nord for København
Fra Til Pjerrot
1826 Giuseppe Casorti
1826 1842 Adolph Price
1843 1893 Niels Henrik Volkersen
1894 1900 Christian August Jørgensen
1901 ?
1930 1956 Ludvig Schack
1957 1962 William Gervasius Rasmussen
1963 1983 Erico Lund
1984 1996 Ib Groth Rasmussen
1997 2019 Kurt Flemming[3]
2020 Morten Eisner
Fra Til Pjerrot
198? 1991 Leif Bach
1996 2022 Hasse Hjort
2022 Kim Kenneth Nilsson
 
Pjerrot på Pantomineteatret i Tivoli i København
Fra Til Pjerrot
1843 1893 Niels Henrik Volkersen
Johan Busholm (lejlighedsvis)
1882 Peter Busholm
1904 1919 Otto Christian Hingsberg
1905 ? Carl Petersen
1938 1963 Carl Johan Hviid
Miskow Makwarth
Arne Melchert
1964 1975 Knud Hilding[4]
1976 1993 Bernhard Brasso
2006 Allan Clausen
Morten Eisner
Morten Hansen
1993 2017 Kurt Bendtsen
2017 ?

Pjerrots sminke

redigér

Som erfaren Pjerrot kunne Knud Hilding lægge sminken på 17 minutter - i begyndelsen tog det ham mindst en time. Først sættes monduret på (den hvide hætte, så Pjerrot ser skaldet ud). Så klistres næsen på med mastiks. Ansigt og hals smøres ind i fedtsminke, og derefter bankes kridt ind med en gammel strømpe, rullet sammen til en bold. De sorte øjenbryn og de røde læber er kogende varm sminke, smurt på med en pensel. Den sminke er meget hård ved huden. [4]

Galleri

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "The Different Types of Clowns". Clownantics (engelsk). 12. november 2018. Hentet 2. juli 2024.
  2. ^ a b Jørgen Lorenzen (28. juli 2024). "Klovnen og klovnens natur 2". Dansk Cirkus Forum via Facebook. Hentet 28. juli 2024.
  3. ^ Malou Bennedbæk (17. november 2019). "Nu optræder Pjerrot for sidste gang: "Jeg håber, jeg har gjort en forskel"". TV2 Lorry. Hentet 17. november 2019.
  4. ^ a b Adam Wiehe: "Pjerrot siger noget", ugebladet Hjemmet, nr 19/1974

Eksterne kilder/henvisninger

redigér


 Spire
Denne artikel om scenekunst og teater er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.