Plettede stinkdyr

slægt i stinkdyrfamilien

Plettede stinkdyr (Spilogale) er en slægt inden for stinkdyrfamilien og blev først beskrevet af den britiske zoolog Gray i 1865.[1]

Plettede stinkdyr
Vestlig plettet stinkdyr (Spilogale gracilis)
Vestlig plettet stinkdyr (Spilogale gracilis)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Mephitidae (Stinkdyr)
Slægt Spilogale
Gray, 1865[1]
Kort
Udbredelse af plettede stinkdyr      Spilogale gracilis Merriam, 1890      Spilogale putorius Linnaeus, 1758      Spilogale pygmaea Thomas, 1898      Spilogale angustifrons Howell, 1902
Udbredelse af plettede stinkdyr


     Spilogale pygmaea Thomas, 1898

Hjælp til læsning af taksobokse

TaksonomiRediger

 
Østlig plettet stinkdyr (Spilogale putorius)

Slægten Spilogale regnes traditionelt for at være opdelt i fire arter:[2][3][4]

Slægtskabsanalyse ud fra DNA-sekvenser (molekylær fylogeni) har ført til at tre nye arter er blevet udskilt:[5]

  • Spilogale interrupta (de amerikanske midtstater; nærmest beslægtet med S. putorius som har en mere østlig udbredelse)
  • Spilogale yucatanensis (kun på Yucatán-halvøen; nærmest beslægtet med S. putorius)
  • Spilogale leucoparia (nærmest beslægtet med S. angustifrons og S. gracilis)

FødeRediger

Plettede stinkdyr er altædende og spiser små gnavere, frugter, bær, fugle, æg, insekter og larver, firben, slanger og ådsler. Deres kost kan variere med årstiderne, da fødevaretilgængeligheden kan svinge.[6] De har en skarp lugtesans, der hjælper dem med at finde larver og anden mad. Deres hørelse er god, men de har dårligt syn.

ForsvarRediger

Plettede stinkdyr forsvarer sig selv ved at sprøjte en stærkt ildelugtende væske ud fra to kirtler på siderne af anus. Den stinkende væske udsendes som en forstøvet spray, der er næsten usynlig eller kommer som strømme af større dråber.[7][8] Plettede stinkdyr kan sprøjte op til omkring tre meter.

Hovedbestanddelene i væsken er tre flygtige thioler (svovlforbindelser): (E)-2-butene-1-thiol, 3-methyl-1-butanethiol og 2-phenylethanethiol.[9]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Gray, J. E. (1865). "Revision of the genera and species of Mustelidae contained in the British Museum". Proc. Zool. Soc. Lond. 1865: 150.
  2. ^ Hall, E.R., Kelson, K.R. (1959) The mammals of North America. The Ronald Press Company, New York.
  3. ^ Wozencraft, W.C. (2005) Carnivora. I: D.E. Wilson, D.M. Reeder (Eds.), Mammal species of the world: a taxonomic and geographic reference, Johns Hopkins University Press, Baltimore, pp. 532-628.
  4. ^ Koepfli, K.-P., Dragoo, J.W., Wang, X. (2017) The evolutionary history and molecular systematics of the Musteloidea. I: D.W. Macdonald, C. Newman, L.A. Harrington (Eds.), Biology and Conservation of Musteloids, Oxford University Press, pp. 75-91.
  5. ^ McDonough MM, Ferguson AW, Dowler RC, Gompper ME, Maldonado JE (2022) Phylogenomic systematics of the spotted skunks (Carnivora, Mephitidae, Spilogale): Additional species diversity and Pleistocene climate change as a major driver of diversification. Molecular Phylogenetics and Evolution 167: 107266. doi: 10.1016/j.ympev.2021.107266. PMID: 34302947.
  6. ^ Bullock, L.K. (2008) Eastern spotted skunk (Spilogale putorius). MAMMALS OF MISSISSIPPI 12:1-6.
  7. ^ Kinlaw A. (1995) Spilogale putorius. Mammalian Species 511: 1–7.
  8. ^ Verts BJ, Carraway LN, Kinlaw A. 2001. Spilogale gracilis. Mammalian Species 674: 1–10.
  9. ^ Wood WF, Morgan CG, Miller A. Volatile components in defensive spray of the spotted skunk,Spilogale putorius. Journal of Chemical Ecology 17: 1415-20. doi: 10.1007/BF00983773. PMID: 24257801.