Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten. Polarnat kan observeres nord for den nordlige polarcirkel og syd for den sydlige polarcirkel efter hhv. vinter- og sommersolhverv. Det modsatte fænomen kaldes midnatssol, hvor solen er oppe 24-timer om dagen.

Polarnat på Antarktis ved Amundsen–Scott South Pole Station med "sydlys" på den mørke himmel.
Illustration fra Olaus Magnus' Historia de gentibus septentrionalibus ("De nordiske folks historie") fra 1555 som viser hvordan "det yderste nord kun består af én lang dag og én lang nat".

Beskrivelse redigér

I mørketiden er solen under horisonten, selv når den er på sit højeste. Denne periode er kortest nær polarcirklerne og øger i varighed nærmere polerne og er længst på selve polerne, hvor den varer i seks måneder. Hvis Jorden havde været uden atmosfære, ville polarcirklen være den sydligste grænse for mørketiden. Men sollyset afbøjes på sin vej gennem jordens atmosfære, sådan at solen kommer højere på himmelen. Som en følge af dette fænomen flyttes grænsen for mørketid længere mod nord og grænsen for midnatssol længere mod syd.

På grund af skumringseffekten indebærer mørketid imidlertid ikke nødvendigvis, at det er mørkt 24 timer i døgnet, på samme måde som det ellers bliver lyst noget før solopgang.

Datoer for mørketid redigér

Datoer for mørketiden[1]
Sted Fra Til
Svolvær 7. december 5. januar
Harstad 2. december 10. januar
Bardufoss 30. november 12. januar
Andenes 29. november 13. januar
Tromsø 27. november 15. januar
Alta 25. november 17. januar
Vardø 23. november 19. januar
Hammerfest 22. november 20. januar
Berlevåg 21. november 21. januar
Nordkap 20. november 22. januar
Jan Mayen 20. november 21. januar
Bjørnøya 7. november 4. februar
Hopen 31. oktober 10. februar
Sveagruva 27. oktober 15. februar
Barentsburg 26. oktober 15. februar
Longyearbyen 26. oktober 16. februar
Pyramiden 25. oktober 17. februar
Ny-Ålesund 24. oktober 18. februar
Magdalenafjorden 22. oktober 19. februar
Rossøya 19. oktober 23. februar
Nordpolen 25. september 18. marts

Længden af polarnætterne afhænger af hvor på kloden man befinder sig, fra 20 timer ved polarcirklerne til 179 dage ved polerne. Datoerne i tabellen angiver når solen ikke kommer over horisonten. I praksis varer mørketiden længere de fleste steder, fordi fjelde i syd spærrer for solen, når den står lavt på himmelen. Dette kan også være tilfældet syd for polarcirklen på steder hvor der er høje fjelde i syd. Blandt andet har Rjukan mørketid flere uger i året på grund af fjeldene i den trange Vestfjorddalen.

Billeder redigér


Noter redigér

  1. ^ "met.no". Arkiveret fra originalen 27. december 2007. Hentet 7. juni 2016.

Eksterne henvisninger redigér