Portal:Cykling/Rytterportræt/ 35, 2015

Matti Breschel under Ster Electro Tour 2008.

Matti Breschel (født 31. august 1984 i Faxe) er en professionel cykelrytter, som kører for det danske World Tour-hold Tinkoff. Han fik sit gennembrud for det lille danske hold Team PH, ved at blive nummer 6 ved U/23 verdensmesterskaberne i Verona i 2004, hvor han også hjalp en anden dansker Mads Christensen til at slutte som nr. 3. Samme sommer vandt han også bronzemedalje ved de danske mesterskaber i landevejsløb og vandt sølv i 2008.

Han blev professionel før 2005-sæsonen hos Team CSC, hvor han underskrev en 3-årig kontrakt.

Den 28. september 2008 vandt han bronze ved VM i landevejscykling i Varese i Norditalien. I 2009 blev han danmarksmester i linjeløb foran holdkammeraterne Chris Anker Sørensen og Frank Høj. Ved VM i 2010 i Melbourne vandt han sølv efter at han tabte spurten til vinderen, norske Thor Hushovd, og ved VM i 2014 var han tæt på igen at slutte på podiet, men endte lige uden for medaljerækken på en fjerdeplads.

Matti Breschel vandt i juni 2014 sit første etapeløb, da han vandt Luxembourg Rundt foran franskmanden Jean Pierre Drucker, samt holdkammerat og landsmand, Michael Mørkøv. Han fik endvidere også sejren på både anden og tredje etape, samt samlet vinder af pointkonkurrencen.[kilde mangler]

Han har vundet ni etapesejrer i Post Danmark Rundt, senest to i Post Danmark Rundt 2015, og er dermed den rytter, med flest etapesejre i løbet. Udover denne rekord, er Matti Brechel også den rytter der har kørt flest dage i løbets røde førertrøje (12 dage).


Læs hele artiklen