Portal:Historie/Udvalgt artikel/februar, 2008
Syvårskrigen blev udkæmpet fra 1754/1756 til 1763, og indbefattede Preussiske Syvårskrig og Franske og indianske Krig. De vigtigste af datidens europæiske stormagter blev alle involveret i denne krig, der var den sidste væsentlige militærkonflikt i Europa før den Franske revolution. Hovedmodstanderne var Storbritannien, Preussen og Hannover på den ene side og Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen på den anden. Spanien og Portugal blev senere trukket ind i konflikten, mens en styrke fra de neutrale Nederlande blev angrebet i Indien. Som den første konflikt i historien bredte kamphandlingerne sig til alle verdensdele, hvor lokale stater ofte blev inddraget i krigen som allierede med de europæiske magter.
Krigen medførte ingen territoriale ændringer i Europa, men betød afslutningen på fransk dominans i både Europa og i Nordamerika. Pga. sit nederlag til Storbritannien i kolonierne mistede Frankrig næsten alle sine amerikanske besiddelser, og landets prestige faldt som følge af en elendig krigsindsats i Europa. I stedet blev Storbritannien den dominerende koloni- og flådemagt. Trods nederlag til en overmægtig koalition og næsten udslettelse kom Preussen ud af krigen uden territoriale tab, og blev efterfølgende regnet som en militær stormagt.