Åbn hovedmenuen
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Paul Marstrand.

Poul Frederik Marstrand (13. maj 1851 i København13. oktober 1902 i Valby) var en dansk maskinfabrikant, medstifter af Titan.

Poul Marstrand
Poul Marstrand 1873 by Hansen, Schou & Weller.jpg
Personlig information
Født 13. maj 1851Rediger på Wikidata
Død 13. oktober 1902 (51 år)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marstrand var søn af maleren Wilhelm Marstrand og hustru Margrethe Christine Weidemann. 1875 oprettede han et jernstøberi og maskinfabrik i København, der fra 1889 fik navnet Marstrand, Helweg & Co., da han gik sammen med ingeniøren Regnar Helweg (1861-1932). Fabrikken var ledende i Danmark på det elektrotekniske område og blev i 1897 sammensluttet med A/S Koefoed & Hauberg (tidligere Hellerung & Haubergs Maskinfabrik og S.C. Haubergs Maskinfabrik) i den nye store virksomhed Titan A/S. Samtidig blev Marstrand direktør for Titan, hvilket han i fællesskab med Helweg og S.C. Hauberg var indtil sin død 1902. En af Marstrands søstre var i øvrigt gift med Hans Henrik Schou fra maskinfabrikken A/S Atlas.

1883 ægtede han Thyra Valgerda Burmeister (1. marts 1864 i København – 1950), datter af kaptajn Paril Jacob Burmeister (1838-1874) og Agnes Johanne Constance Løwener (1840-1876). Blandt parrets børn var ingeniøren Vilhelm Marstrand og arkitekterne Knud og Paul Marstrand.

LitteraturRediger

  • Vilhelm Marstrand, Poul Frederik Marstrand: Til børnebørn og børnebørns børn på hundredårsdagen 13. maj 1951, 1951.

KilderRediger