Præsidentvalget i USA 2004

Det amerikanske præsidentvalg 2004 var det 55. præsidentvalg i USA's historie. Valget fandt sted den 2. november 2004, og George W. Bush og Dick Cheney genvalgtes som henholdsvis præsident og vicepræsident for perioden 20052009. De besejrede modkandidaterne John Kerry og John Edwards fra det Demokratiske parti.

Amerikanske præsidentvalg 2004
USA
← 2000
2. november 2004
→ 2008

Valgdeltagelse: 56,7% Stigning (5,5pp)
George W. Bush John F. Kerry.jpg
Nomineret George W. Bush John Kerry
Parti Republikanerne Demokraterne
Hjemstat Texas Massachusetts
Running mate Dick Cheney John Edwards
Valgmænd 286[1] 251[1][2]
Delstater vundet 31 19 + DC
Stemmer 62,040,610 59,028,444
Procentdel 50.7% 48.3%

Valgresultatet for præsidentvalget.
Valgresultatet for præsidentvalget.

Siddende præsident
George W. Bush
(Republikanerne)

Til forskel fra valget i 2000 fik George W. Bush denne gang både majoriteten af de afgivne stemmer, flertallet i flest stater og flertallet af valgmandsstemmerne. dette er sidste gang (i følge 2021) at en republikansk præsidentkandidat vandt flertallet i stemmer, da Donald Trump fik næsten 2. millioner mindre stemmer end hans modstander, Hillary Clinton i 2016, men stadig vandt.

Nominationer og primærvalgRediger

Mens Bush blev nomineret som kandidat med det samme, fordi der ikke var nogen modkandidater, var der adskilligt flere kandidater på demokraternes side. Senatorerne John Kerry (Massachusetts) og John Edwards (North Carolina), tidligere guvernør Howard Dean (Vermont), og tidligere general Wesley Clark (Arkansas). Edwards vandt North- og South Carolina, Dean vandt Vermont, Clark vandt Oklahoma, mens Kerry vandt de resterende 46 stater. Senator Lincoln Chafee fra Rhode Island overvejede at stille til valg som republikansk modstander af Irakkrigen, men bestemte sig for ikke at gøre det, efter at Saddam Hussein blev taget til fange i december 2003.

Andre kandidaterRediger

Andre kandidater, som fik mere end 100.000 stemmer, inkluderede Ralph Nader (uafhængig), David Cobb (Green Party), Michael Badnarik (Libertarian Party) og Micheal Peroutka (Constitution Party).

stemmen for EdwardsRediger

grunden til at én af valgmændene i delstaten Minnesota stemte på Edwards, er ukendt, og også forvirrende da Edward var vicepræsidentkandidaten for Kerry. grunden kunne være personlig, men nogen foreslår det også var alkoholisme, da valgmanden faktisk stemte på noget kaldt "John Ewards". stemmen var dog talt for Edwards, selvom han ikke engang stilte op for præsidentposten.

KongresvalgRediger

Republikanerne holdt fast i både repræsentanternes hus og senatet, hvilket betyder at republikanerne kunne få hver lov igennem de ville da 51 sæder i senatet er største tal (republikanerne fik 55), og 215 i repræsentanternes hus (republikanerne vandt 232). selvom at demokraterne lidte sådanne et stort nederlag i Capitol, rejste en ny stjerne i det demokratiske parti: Barack Obama, som blev valgt ind som senator i delstaten af Illinois, i en landskredssejr, og holdt også hovedtalen under nomineringen af John Kerry i det demokratiske nationalkonvent. Obama ville senere blive præsident af USA imellem 2009-2017.

ReferencerRediger

  1. ^ a b "Federal Elections 2004: Election Results for the U.S. President, the U.S. Senate and the U.S. House of Representatives" (PDF). Federal Election Commission. Maj 2005. Hentet 20. november 2012. 
  2. ^ One Minnesota elector voted for Edwards for both president and vice president. During the counting of the vote in Congress, Rep. Stephanie Tubbs Jones (D-Ohio) and Sen. Barbara Boxer (D-Calif.) raised objections to the Ohio Certificate of Vote alleging that the votes were not regularly given. Both houses voted to override the objection, 74 to 1 in the Senate and 267 to 31 in the House of Representatives. See 2004 presidential election results from the National Archives and Records Administration.

Ekstern henvisningRediger