Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove. Den dufter kraftigt, når man rører ved den.[1]
Prikbladet perikon | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Malpighiales (Barbadoskirsebær) |
Familie | Hypericaceae (Perikon-familien) |
Slægt | Hypericum (Perikon) |
Art | H. perforatum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Hypericum perforatum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Beskrivelse
redigérPrikbladet perikon er en løvfældende flerårig urt eller halvbusk med en opret, stiv vækst. Bladene er modsatte og helrandede med talrige små, sorte prikker (kirtler). Blomsterne sidder i endestillede kvaste, og de er smørgule og 5-tallige.
Rodnettet er kraftigt og dybtgående.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 5 cm/år).
Voksested
redigérPlanten findes vildtvoksende overalt i Danmark på overdrev, tørre enge, strandoverdrev samt i vejkanter, lysåbne skove og krat. Den hører hjemme på tør og mager bund, hvor den klarer sig fint i konkurrencen med græsser og andre kraftige stauder.
Anvendelse
redigérPrikbladet perikon er velegnet i en anlagt blomstereng. Den er også værdifuld som biplante på grund af den sene blomstring. Og så kan de uudsprungne knopper bruges til at fremstille kryddersnaps.
Naturmedicin
redigérPlanten bruges i naturmedicin som alternativ til antidepressiv medicin.
Påvirkning af ordineret medicin
redigérPrikbladet perikon (og præparater heraf) har påviseligt indflydelse på omsætningen af lægemidler [2]. Mekanismen er opregulering af to enzymer: cytokrom P450 og CYP3A4, men også CYP2C9, der bevirker en øget nedbrydning af medicinen, hvad der medfører lavere koncentration i kroppen og mindsket, klinisk effekt. Det afgørende i denne forbindelse formodes at være plantens indhold af hyperforin.
Type | Aktivt stof |
---|---|
antiepileptika | carbamazepin, phenytoin |
antiretrovir | ikke-nukleoside revers transcriptase inhibitorer, protease inhibitorer |
benzodiazepiner | alprazolam, midazolam |
visse p-piller | ?[kilde mangler] |
immunosuppressanter | calcineurin inhibitorer, ciclosporin, tacrolimus |
andre | digoxin, metadon, omeprazol, phenobarbiton, teofyllin, warfarin |
Reference: Rossi, 2005 |
Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
redigérKilder
redigér- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.