Queen Mary

Mary Thomas, bedre kendt som Queen Mary (født i Antigua, ukendt fødselsdato, død 1905) var en af oprørslederne under Den store ildebrand i Frederiksted i Dansk Vestindien i 1878.

Queen Mary

Queen Mary Thomas.png

Personlig information
Født 1848 Rediger på Wikidata
Antigua, Antigua og Barbuda Rediger på Wikidata
Død 1905 Rediger på Wikidata
Christiansted, USA Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Arbejder, arbejdsleder Rediger på Wikidata
Fængslet i Christianshavn Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Queen Mary (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Queen Mary)
Fra den lukkede sukkerplantagen Whim i nærheden af FrederikstedSankt Croix

Thomas blev født i Antigua og kom i 1860'erne til St. Croix for at søge arbejde.[1]

Den store ildebrand i FrederikstedRediger

1. Oktober 1878 mødte St. Croix' plantagearbejdere som normalt op i de to største byer Frederiksted og Christiansted, til den årlige skiftedag. Slaveriet var afskaffet 30 år tidligere, men den frigivne befolkning var omfattet af et ny arbejdsreglement, som skulle hjælpe plantageejerne med tabet af ejendom. Derfor blev der indført en skiftedag, hvor arbejderne blev tvunget til at binde sig til en plantage i et år af gangen, fra 1. oktober til 1. oktober. Lønnen var lav og i årene op til oprøret var børnedødeligheden stor.[2] Demonstrationerne, der i begyndelsen foregik med fredelige midler, udviklede sig efterhånden til at huse, sukkermarker og pakhuse på 50 plantager blev hærget og brændt ned. Over halvdelen af Frederiksted gik også op i flammer.[3]

Oprøret blev ledet af fire kvinder, hvoraf Queen Mary var den ene. Tilnavnet queen var en hæderbetegnelse for magtfulde kvinder i plantager, som stod for afholdelse af fester, bryllupper og ritualer.[4]

Til kvindefængslet på ChristianshavnRediger

Myndighederne på Saint Croix slog hårdt ned på opstanden, som endte med at koste omkring 100 arbejdere livet. Tolv af oprørerne fik dødsstraf, mange blev idømt straffearbejde, mens Queen Mary og tre andre "queens" blev sendt til kvindefængslet på Christianshavn i Danmark. Queen Mary havde været blandt dem, der brød ind i husene og ødelagde ting, og på plantagen Punch havde hun råbt, at de der ville slukke ilden skulle halshugges.[5] Hun modtog en livstidsdom for "Delagtighed i Plyndring og Ildspaasættelse under Opstanden paa St. Croix i 1878".[1] Da hun ankom til kvindefængslet i 1882 medbragte hun kun en ring og et par øreringe.

Mary Thomas var på det tidspunkt omkring 40 år gammel, hun havde tre børn og var ugift.[3] Hun havde tidligere været straffet for at have mishandlet et af sine børn, en anklage, der er ofte ramte kvinder, som ikke adlød ordrer.[4] I 1887 blev hun, sammen med de andre kvinder, sendt tilbage til Christiansted, hvor de afsonede resten af deres livstidsdomme. Queen Mary døde i 1905.[5]

Arven fra Queen MaryRediger

Selv om datidens største arbejderopstand på dansk jord ikke er særligt kendt i Danmark, bliver Queen Mary og de andre kvinder på Jomfruøerne, hædret som de kvinder, der turde tage kampen op mod den undertrykkende overmagt.[6][5] Queen Mary er blevet en rollemodel for befolkningen, historien overleveres primært mundtligt, gennem sang og historier, da ingen af de fire ilddronninger skrev deres egen historie ned. Den tidligere Kongevejen på St. Croix blev i 1972 omdøbt til Queen Mary Highway som en hyldest til Mary Thomas. The Fireburn bliver årligt markeret med en march, teaterforestillinger og taler i Frederiksted.[5]

Den 31. marts 2018 blev en skulptur med titlen I Am Queen Mary afsløret. Skulpturen er udført af kunstnerne La Vaughn Belle og Jeanette Ehlers og opstillet foran Vestindisk Pakhus i København, som det første rigtige minde om kolonitiden på Jomfruøerne. Det var her varer fra Vestindien ankom til København.[7] Skulpturen, der i første omgang var skabt i sortmalet polystyren og kun midlertidigt opstillet, blev i en storm i december 2020 skadet og mistede hovedet.[8] Efterfølgende, i marts 2021, blev det offentliggjort af kunstnerne bag, at værket havde fået tilladelse af staten til permanent opstilling,[9] og i den forbindelse blev en indsamling startet for at samle penge ind til opførelsen af to ens skulpturer; én på pladsen i København, og én på Saint Croix.[10]


ReferencerRediger

Artiklen er oversat fra den norsksprogede Wikipedia

  1. ^ a b Albert Scherfig & Nicklas Weis Damkjær (1. oktober 2016), Kvinderne i Danmarks største arbejderopstand, friktionmagasin.dk, hentet 2017-03-27  (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Nicklas Weis Damkjær og Albert Scherfig (2016-10-01), Danmarks største arbejderopstand er skrevet ud af historien, Information, arkiveret fra originalen den 14. marts 2018, hentet 14. marts 2018{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  3. ^ a b The three rebel queens, virgin-islands-history.org, arkiveret fra originalen den 14. marts 2018, hentet 14. marts 2018{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  4. ^ a b Gudrun Marie Schmidt (2016-12-27), Dansk kunstner rejser mindesmærke over vores fortid som kolonimagt, politiken.dk, arkiveret fra originalen den 14. marts 2018, hentet 14. marts 2018{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  5. ^ a b c d Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley (2016), Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, s. 99-107, hentet 14. marts 2018</ref
  6. ^ Philip Sampson (2017-03-08), Fireburn-dronningerne – Danmarks glemte heltinder, pov.international, hentet 14. marts 2018
  7. ^ "Åbningsceremoni og afsløring af skulpturen 'I am Queen Mary'". www.smk.dk. SMK. Arkiveret fra originalen 3. april 2018. Hentet 2. april 2018.
  8. ^ "Så gik den ikke længere: Syv meter høj statue i København har mistet sit hoved". www.berlingske.dk. Berlingske. Hentet 28. december 2020.
  9. ^ "HISTORISK BESLUTNING: MONUMENTET I AM QUEEN MARY FÅR PERMANENT GODKENDELSE". www.idoart.dk. I do Art. Hentet 4. marts 2021.
  10. ^ "JOIN OUR FUNDING MISSION". www.iamqueenmary.com. iamqueenmary.com. Arkiveret fra originalen 13. februar 2021. Hentet 1. marts 2021.

Eksterne henvisningerRediger