Operation RJaN

(Omdirigeret fra RJaN)

Operation RJaN (russisk: Ракетно-Ядерное Нападение, tr. Raketno-Jadernoje Napadenije; "atommissilangreb") var en omfattende sovjetisk efterretningsoperation, der løb fra 1981 til 1984. Bag operationen stod KGB-chefen Jurij Andropov og forsvarsminister Dmitrij Ustinov, der nærede en frygt for et vestligt angreb og derfor brugte store ressourcer på at finde beviser på planlægningen af et sådant angreb.

KGB-officeren Oleg Gordievskij, der i al hemmelighed arbejdede for MI6, har berettet, hvordan KGB blev beordret til at overvåge tapning af bloddonorer i Storbritannien, da Andropov mente, at man derved ville kunne afsløre et angreb. Agenterne skulle også overvåge, hvornår der var lys i vinduerne i forsvarsministeriet.

Operationen blev aflyst, efter at både Andropov og Ustinov døde midt i 1980'erne.

Referencer redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.