Raúl Entrerríos

Raúl Entrerríos Rodríguez (født 12. februar 1981 i Gijón) er en spansk tidligere håndboldspiller, der i mere end ti år spillede for den spanske Liga ASOBAL-klub FC Barcelona. Tidligere har han repræsenteret Ademar León og BM Valladolid.

Raúl Entrerríos
Raul Entrerrios 02.jpg
Personlig information
Fulde navn Raúl Entrerríos Rodríguez
Født 12. februar 1981 (40 år)
Gijón, Spanien
Højde 195 cm
Vægt 95 kg
Klubinformation
Positioner Venstre back
Nuværende klub FC Barcelona
Trøjenummer 9

Portal.svg Portal:Håndbold Handball pictogram.svg

Han har desuden spillet over 250 kampe for spanske landshold og har vundet flere medaljer med holdet.

Han indstiller sin aktive karriere efter OL 2020 (afviklet i 2021) i Tokyo.[1]

LandsholdRediger

Entrerríos har spillet for det spanske landshold og været med til at blive verdensmester med holdet ved VM i 2005. Desuden har han været med til at vinde to europamesterskaber, i 2018 og 2020. Han har desuden været med til at vinde to gange VM-bronze og to gange EM-sølv samt en EM-bronze.

Han har deltaget ved flere olympiske lege. Ved OL i 2008 i Beijing var han med første gang, og her blev Spanien nummer fire i indledende pulje og mødte derpå Sydkorea i kvartfinalen. Spanierne vandt 29-24 og mødte så Island i semifinalen. Islændingene vandt noget overraskende 36-30, men tabte derpå til Frankrig i finalen, mens Spanien vandt bronze ved at besejre Kroatien med 35-29.

Ved OL 2012 i London blev Spanien nummer tre i indledende pulje, men tabte derpå kvartfinalen med 23-24 til Frankrig, skønt de førte med tre ved pausen.[2] Spanien blev nummer syv i turneringen,[3] og Entrerríos scorede i alt 11 mål.[4]

Spanien kvalificerede sig ikke til OL 2016, men han var efter EM-sejren i 2020 klar til at tage en sidste turnering ved OL 2020. Da OL på grund af coronapandemien blev udskudt til 2021, valgte han at spille et år mere for at kunne få den oplevelse med.[1]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Mínguez, Jesús (31. januar 2021), La penúltima de Entrerríos: "En Tokio iremos a por todas" (spansk), as.com, hentet 16. juli 2021. 
  2. ^ Handball, Men – Quarter-Finals, Match #3, olympedia.org, hentet 16. juli 2021. 
  3. ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 16. juli 2021. 
  4. ^ Handball, Men - Goals / Saves Ranking, olympedia.org, hentet 16. juli 2021. 

Eksterne henvisningerRediger