Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Ravn (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ravn)

Ravnen (Corvus corax) er stor, sort kragefugl.

Ravn
Corvus corax (NPS).jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Corvidae (Kragefugle)
Slægt Corvus
Art C. corax
Videnskabeligt artsnavn
Corvus corax
Linnaeus 1758
Kort
Ravnens udbredelsesområde.
Ravnens udbredelsesområde.
Hjælp til læsning af taksobokse
De to ravne Jubilee og Munin ved Tower of London.
Gnome-speakernotes.svg
Lyde fra en ravn, Acadia National Park, Maine

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

KendetegnRediger

Ravnen kendes på sin kulsorte fjerdragt, sit kraftige næb og sin størrelse i forhold til de andre kragefugle: Ravnen måler ca. 65-70 cm i længden og har et vingefang på 120-150 cm. I flugten kendes ravnen på sin kileformede hale. Også fødderne er sorte. Fjerdragten kan changere i det blå-grønne.

Ravnene i Island og på Færøerne har været isolerede så længe, at de i dag ser lidt anderledes ud end ravne andre steder.

Ravnen har et bredt lydspektrum fra små, klare kluk over gutturale, rullende "rrhuu" til det mere karakteristiske gutturale "krårk", der kan høres over store afstande.

ForvekslingRediger

Ravnen kan forveksles med andre kragefugle, men både næb, hoved og halsparti er kraftigere og rager frem på den flyvende fugl, mens halen også er kileformet.

Ravnens intelligensRediger

Fuglehjernen mangler hjernebark. Til gengæld har en sangfugls hjerne fire gange så mange neuroner pr cm3 som en kats eller en hunds. Hos ravne er der tale om omkring 14 gange så mange, og den høje tæthed af neuroner i fuglehjernens forreste del kan give mentale færdigheder på linje med pattedyrs. Ravnens evne til planlægning, hukommelse og impulskontrol minder om menneskeabers.[1][2] Aber og ravne deler godt nok genetisk ophav, men det er 350 millioner år tilbage i tid, så abehjernen og ravnehjernen har udviklet sig langs adskilte spor. Ravne lever på Grønland, i ørkenområder og storbyer; ingen fysiske kendetegn knytter dem til nogen bestemt sted. Chimpanser er langt mere stedegne, men deler ravnens udprægede sociale færdigheder. I et forsøg foretaget af Mathias Osvath ved Lunds universitet ved hans ravneforskningsbase i Skåne, blev mellem tre og ni genstande gemt i et værelse for mennesker og ravne. Begge grupper så, hvor genstandene blev gemt. Så blev halvparten fjernet, også med mennesker og ravne som tilskuere. Ravnene scorede markant bedre på at huske, hvor resten lå gemt. De var levende interesseret i, hvad der foregik, og synes at have nemmere for det end mennesker, når det drejer sig om sociale situationer.[3]

UdbredelseRediger

Ravnen findes som standfugl over store dele af den nordlige halvkugle og i arktiske egne som Grønland. Den er en sjælden gæst i tæt befolkede områder.

Ravnen er totalfredet i Danmark, hvor den har været tæt på udryddelse med kun 16 par i 1950.[4] Efterhånden er den i hele landet ved at vende tilbage til sit oprindelige udbredelsesområde. Ravnen er endda blandt de danske fuglearter, der ifølge en undersøgelse har haft den største fremgang i perioden 1999-2011. Der menes nu at yngle mere end 1000 par.[5]

FødeRediger

Ravnen er opportunistisk og næsten omnivor (altædende). Den foretrækker animalsk føde: ådsler, syge dyr, æg og unger, men ses også æde affald. Mus og rotter er en del af ravnenes kost.

YngelRediger

 
Corvus corax.

Parrene yngler enkeltvis. Ravnen er pga. menneskets forfølgelser en sky fugl, og den anbringer sin rede på stejle, utilgængelige og afsides beliggende steder. Normalt lægger ravnen 4-5 æg.

Kulturhistorie og mytologiRediger

Megen overtro er knyttet til ravnen, knyttet til deres rolle som Odins betroede ravne Hugin og Munin i norrøn mytologi. Også i Bibelen optræder ravne; i Første Kongebog 17:4-6 befales profeten Elias fra Gilead af Gud at skjule sig ved bækken Kerit øst for Jordan: "Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig." Elias begav sig til bækken Kerit, og ravnene bragte ham brød og kød morgen og aften, og han drak af bækken.[6]

Ravnen og kragen er naturens skraldemænd, hvad der tit har gjort dem upopulære. Ravnen har som ådselæder fået et dårligt ry. Den har betydning i den nordiske mytologi, og dens navn indgår i flere hundrede stednavne i Danmark. Ravnen var en fugl, der varslede død og ulykke.

Ravnen er tidligere blevet holdt som jagtfugl på samme måde som falk og høg, men var mindre anset end dem. Ravnens jagtform er brutal: det første, den gør, er at hakke øjnene ud på byttet, uanset om det er levende eller et ådsel; så er det lettere for ravnen at få bugt med et bytte større end den selv. Den jagtform har været med til at stemple ravnen som et skadedyr.

Ravnen er standfugl. Det er muligt for mennesker at genkende de enkelte fugle, og de kan blive halvtamme. Unger taget fra reden kan tæmmes og endda lære ord; men tamme ravne er besværlige på grund af deres tilbøjelighed til at stjæle blanke ting.

Se ogsåRediger

 Søsterprojekter med yderligere information:


KilderRediger

  1. ^ https://www.lunduniversity.lu.se/article/ravens-parallel-great-apes-in-their-planning-abilities
  2. ^ https://www.sciencemag.org/news/2017/07/ravens-humans-and-apes-can-plan-future
  3. ^ Sara Høgestøl: "Voksende respekt for det dyriske", Vårt Land 26. marts 2019
  4. ^ Dansk Ornitologisk Forening. Ravn (Corvus corax). Arkiveret fra originalen 2009-06-01. Hentet 2013-10-07. 
  5. ^ Knud N. Fledsted, Nathia Brandtberg: Danmarks fugle skrevet i mandtal, side 11-14, fugle & natur 2, 2014. Dansk Ornitologisk Forening.
  6. ^ [1] 1. Kong. 17:4-6