Wikipedia

Regeringen Mette Frederiksen

Danmarks nuværende regering

Regeringen Mette Frederiksen har været Danmarks regering siden 27. juni 2019.[1] Den er en etpartiregering af ministre fra Socialdemokratiet og efterfulgte Regeringen Lars Løkke Rasmussen III efter rød bloks[a] valgsejr ved folketingsvalget den 5. juni 2019. Regeringsdannelsen blev bekendtgjort den 26. juni 2019 med virkning fra næste dag.[4] Pr. november 2022 har der været fem ministerrokader.

Regeringen Mette Frederiksen
Flag of Denmark (state).svg
Danmarks 78. regering
2019 – i dag
Nuværende regering
20190614 Folkemodet Bornholm Mette Frederiksen Socialdemokratiet 0285 (48063468172) (cropped).jpg
Statsminister
Mette Frederiksen
siden 27. juni 2019
Dannet 27. juni 2019 (3 år og 153 dage siden)
Forretnings­ministerium Siden 2. november 2022
Forkortelse S-regeringen
regeringen.dk
Ministre og partier
Dronning Margrethe 2.
Antal ministre 20
Tidligere ministre 4
Regeringsrokader 5
Regeringsparti Socialdemokratiet
Parlamentarisk situation Mindretals- og etpartiregering
Parlamentarisk grundlag Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti Enhedslisten
Mandater
49 / 179   (27 %)
Historie
Valg Folketingsvalget 2019
Valgperiode 2019-2022
Regerings­opløsning Folketingsvalget 2022
Forrige
Lars Løkke Rasmussen III
2019 – i dag

Blandt hovedelementerne i regeringens tiltag har været håndteringen af coronaviruspandemien med flere nedlukninger af landet og en række økonomiske hjælpepakker, vedtagelsen af en klimalov og senere opfølgningen heraf med en række konkrete aftaler, der skal reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990), indførelsen af tidlig pension til personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og et såkaldt "nationalt kompromis" om sikkerhedspolitikken, der vil forøge udgifterne til Forsvaret væsentligt frem mod 2033 og desuden indebar en folkeafstemning om ophævelsen af Danmarks forsvarsforbehold, hvor omkring to tredjedele af vælgerne stemte ja til at afskaffe forbeholdet.

Regeringens håndtering af minksagen under coronaviruspandemien, hvor den i november 2020 iværksatte en aflivning af landets mink uden at have den fornødne lovhjemmel, førte til nedsættelsen af en granskningskommission – Minkkommissionen – og i oktober 2022 til udskrivning af folketingsvalg til afholdelse 1. november. Ved valget gik Socialdemokratiet frem til 50 mandater. Trods det havde regeringen ikke længere dens hidtidige flertal, og dagen efter valget indgav Frederiksen regeringens afskedsbegæring, hvorefter den fortsætter som forretningsministerium, indtil en ny regering dannes.

BaggrundRediger

  Uddybende artikel: Folketingsvalget 2019#Regeringsdannelse

Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 fik de fire partier, der pegede på Mette Frederiksen som statsminister (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten), tilsammen et flertal på 91 mandater. I den efterfølgende dronningerunde pegede disse partier på hende som kongelig undersøger. Derefter begyndte en 20 dage lang periode med forhandlinger, hvor Frederiksen mødtes med alle Folketingets partier. Den 27. juni nåede de fire partier til enighed om, at Socialdemokratiet ville danne en etpartiregering med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten som støttepartier. Samme dag underskrev dronningen en kongelig resolution, som indsatte Regeringen Mette Frederiksen, og den nye regering blev præsenteret foran Amalienborg.[5]

Regeringen præsenterede ikke et egentligt regeringsgrundlag, som det havde været traditionen for de foregående mange års regeringer. I stedet blev de fire partier enige om en aftale om "politisk forståelse", et såkaldt "forståelsespapir". Det 18 sider lange Retfærdig retning for Danmark havde en styrket klimapolitisk indsats som hovedpunkt. Målet var en reduktion af udslippet af CO2 med 70 % i forhold til basisåret 1990. Andre hovedpunkter i dokumentet var bekæmpelse af en stigende ulighed, et opgør med centraliseringen af Danmark, styrket velfærd, uddannelse, integration og et internationalt ansvar.[6][7]

InitiativerRediger

Organisering af regeringens arbejdeRediger

Regeringen gennemførte ved sin tiltræden en opsigtsvækkende styrkelse af det politiske embedsapparat. Mette Frederiksen oprettede et politisk sekretariat i Statsministeriet[8] og ansatte sin hidtidige personlige rådgiver Martin Rossen i en koordinerende kernefunktion som stabschef og meget usædvanligt med sæde i de to centrale regeringsudvalg, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget.[9][10][11][12] Denne konstruktion varede, indtil Rossen i sommeren 2020 forlod stillingen til fordel for et job i det private erhvervsliv. Hans efterfølger som stabschef, Martin Justesen, fik ikke sæde i de to udvalg.[13] En række af ressortministerierne oprettede ligeledes i løbet af regeringsperioden politiske sekretariater med fokus på strategiudvikling og koordinering.[8]

CoronapandemienRediger

Coronaviruspandemien i 2020-2022 satte et meget stort præg på regeringsperioden. 11. marts 2020 bebudede regeringen en omfattende nedlukning af landet som følge af det stærkt stigende antal smittede. Epidemiens første bølge toppede i Danmark i begyndelsen af april, og efter påske blev landet gradvist genåbnet, men dog med en række fortsatte restriktioner. I december 2020 nåede epidemien en ny top, hvilket førte til en ny nedlukning af landet. I samme måned blev de første vaccinationer udført, og i løbet af 2021 blev størstedelen af befolkningen vaccineret, hvorefter epidemien blev mindre dominerende. 1. februar 2022 ophørte de sidste restriktioner, og covid-19-pandemiens status som samfundskritisk ophørte.[14][15]

Mette Frederiksen fremtrådte i epidemiens første faser som en samlende national og politisk skikkelse, og regeringen viste handlekraft i forbindelse med den omfattende nedlukning af Danmark og vedtagelsen af en række økonomiske hjælpepakker til flere hundrede milliarder kroner i kølvandet herpå.[9] Som et resultat gav vælgerne i opinionsmålinger i en periode stor fremgang til Socialdemokratiet og opbakning til statsministerens krisehåndtering.[9] Efterhånden kom der stadig kraftigere røster om, at regeringen ikke gjorde nok for at inddrage Folketingets andre partier i krisestyringen. Ligeledes blev regeringen kritiseret for, at den ikke viste tilstrækkelig solidaritet med andre EU-lande, der var hårdere ramt.[9] Den største krise for regeringen i forbindelse med håndteringen af pandemien kom dog i form af sagen om aflivningen af de danske mink.

MinksagenRediger

I efteråret 2020 blev cluster 5, en variant af SARS-CoV-2 (det virus, der forårsager covid-19), opdaget. Varianten spredte sig fra mink til mennesker, og sundhedsmyndighederne frygtede, at den kunne forringe effekten af vaccinationer imod pandemien, og derfor besluttede regeringen på et møde i koordinationsudvalget den 3. november 2020, at samtlige danske mink skulle aflives.[16][17] Dagen efter gav Mette Frederiksen besked om beslutningen på et pressemøde. Samme dag blev det imidlertid klart i Fødevareministeriet, at der manglede lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet. I de efterfølgende dage gav myndighederne landets minkavlere besked om, at deres dyr skulle aflives. 8. november orienterede fødevareminister Mogens Jensen Folketingets partier om den manglende lovhjemmel. Regeringen forsøgte derpå at få vedtaget et minkforbud som en hastelov, men der var ikke flertal for den fremgangsmåde i Folketinget, og først 21. december blev en lov om aflivning og forbud mod minkavl vedtaget. På det tidspunkt var stort set alle mink allerede blevet aflivet, og Mogens Jensen var som følge af sagen fratrådt som fødevareminister den 18. november.[17][18]

I december 2020 besluttede et bredt flertal i Folketinget at nedsætte en granskningskommission, der skulle kulegrave håndteringen af minksagen.[19] Granskningskommisionen, som gik under navnet Minkkommissionen, bestod af tre medlemmer med landsdommer Michael Kistrup som formand. Den begyndte sit arbejde i april 2021 og offentliggjorde sin beretning 30. juni 2022.[20] Kommissionen konkluderede, at statsministerens udtalelser på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set havde været groft vildledende, men at hun selv havde været uvidende herom. Mogens Jensen fik kritik for at have givet urigtige oplysninger til Folketinget om, hvornår han fik besked om den manglende lovhjemmel, og en række embedsmænd, herunder departementscheferne fra Statsministeriet, Justitsministeriet og Fødevareministeriet samt rigspolitichefen, fik skarp kritik af deres optræden i sagen.[21] Derpå tildelte et folketingsflertal bestående af de fire partier i regeringens eget parlamentariske grundlag inklusive Socialdemokratiet en næse til Mette Frederiksen og Mogens Jensen for deres rolle i minksagen. Oppositionspartierne i blå blok samt Frie Grønne lavede en mindretalsudtalelse, hvor de opfordrede statsministeren til at trække sig og udskrive valg til Folketinget.[22]

Økonomisk politikRediger

Regeringen har hovedsageligt indgået sine finanslovsforlig med sit parlamentariske grundlag. Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet indgik i december 2019 forlig om finansloven for 2020. Finansloven indebar bl.a. indførelse af minimumsnormeringer i børnehaver, højere afgifter på cigaretter og bæreposer samt flere pædagoger og flere penge til folkeskolen.[23][24] I december 2020 blev samme forligskreds enige om finansloven for 2021. Den var præget af coronaepidemien, men satte blandt andet også penge af til såkaldte generationsforureninger (dvs. større og langvarige forureningsproblemer[25]), flere penge til ungdomsuddannelserne og hurtigere indfasning af minimumsnormeringer.[23][26] I december 2021 indgik samme forligskreds samt Kristendemokraterne forlig om finansloven for 2022. Udover en grøn delaftale og en såkaldt coronavinterpakke med en styrkelse af sundhedsvæsenet prioriterede finanslovsforliget blandt andet udbygning af havvindmølleparker, en styrkelse af læreruddannelsen og gratis tandpleje for 18-21-årige.[27]

I maj 2020 indgik regeringen en aftale med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet om en reform af det kommunale udligningsssystem. Udligningsreformen justerede en række stilleskruer i den kommunale udligning og tilførte samtidig flere statslige penge til kommunerne. I alt omfordelte reformen knap 20 mia. kr. imellem kommunerne. Generelt fik kommuner i landets yderområder flere penge på bekostning af især områderne omkring København og Aarhus.[28][29]

Regeringen nedsatte i 2020 en ekspertkommission for såkaldte andengenerationsreformer, ledet af professor og tidligere vismand Nina Smith.[30] Kommissionen, der senere blev døbt Reformkommissionen, præsenterede i april 2022 sine første anbefalinger til andengenerationsreformer, der især fokuserede på uddannelsessystemet, blandt andet større vægt på voksen- og efteruddannelse.[31]

OverførselsindkomsterRediger

I oktober 2020 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om at indføre en ny tilbagetrækningsordning kaldet tidlig pension for personer, der har tilbragt mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Ydelsen, der også blev kendt under navnet "Arnepension", havde været et centralt socialdemokratisk valgløfte i valgkampen inden folketingsvalget i 2019. Ordningen blev finansieret ved en kombination af flere forskellige tiltag, blandt andet indførelsen af en særlig beskatning af den finansielle sektor og en besparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats.[32][33]

Indførelsen af tidlig pension vurderedes ved indførelsen at reducere beskæftigelsen med ca. 10.000 personer på længere sigt. Ifølge forståelsespapiret skulle initiativer, der reducerer beskæftigelsen, modsvares af andre initiativer, der forøger beskæftigelsen i mindst samme omfang.[34] I september 2021 fremlagde regeringen et udspil med navnet "Danmark kan mere I", og med udgangspunkt heri indgik den i januar 2022 et forlig med Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om en reformpakke, der blandt andet indebar lavere dimittendsatser for nyuddannede ledige, midlertidigt højere dagpenge for ledige med mindst to års beskæftigelse og fire års akassemedlemskab, samt lempelse af modregningsreglerne i sociale pensioner. Reformpakken beregnedes at forøge den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 personer.[35]

Et af punkterne i forståelsespapiret var nedsættelsen af en ydelseskommission, der skulle afhjælpe problemer med børnefattigdom, understøtte, at flere kommer i beskæftigelse, og samtidig indrette ydelsessystemet mere enkelt, altsammen indenfor en udgiftsneutral ramme. Ydelseskommissionen blev nedsat i december 2019 med forskningsdirektør, tidligere vismand Torben Tranæs som formand, og den afleverede en rapport med sine anbefalinger i maj 2021.[36] På baggrund heraf blev der i juni 2022 indgået en aftale mellem de fire partier bag forståelsespapiret samt Alternativet og Kristendemokraterne om et nyt kontanthjælpssystem.[37] Aftalen gav større tilskud til børnefamilier, afskaffede det eksisterende kontanthjælpsloft og indførte i stedet en indkomsttrappe med faste niveauer for den maksimale offentlige støtte til kontanthjælpsmodtagere. Aftalen blev delvis finansieret ved at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb. Størstedelen af aftalen forudsattes dog finansieret indenfor de samlede finanspolitiske rammer i forbindelse med finansloven for 2023.[38]

KlimapolitikRediger

Klimapolitikken havde en fremtrædende placering i forståelsespapiret,[39] og i december 2019 indgik regeringen en bred aftale i Folketinget om en ny klimalov. Loven indførte officielt et dansk mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 og opnå fuld klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig skal der ifølge loven indføres bindende delmål undervejs, første gang for 2025. Klimaministeren skal hvert år i september redegøre for regeringens planer for at nå målene, og Folketinget skal vurdere, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.[40][41] Klimaloven har dermed indført et fast årshjul for Danmarks klimapolitik.[42][43]

I de efterfølgende år blev der indgået en række forskellige aftaler på klimaområdet.[44] Det største enkeltstående bidrag kom fra en aftale om en grøn skattereform i juni 2022 mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Aftalen indførte en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030 for virksomheder udenfor EU's kvotehandelssystem og 375 kr. for virksomheder indenfor. Aftalen forventedes ved indgåelsen i sig selv at reducere udledningen med 4,3 mio ton CO2 i 2030, mens øvrige aftaler mv. i regeringens embedsperiode forventedes at bidrage med reduktioner på tilsammen 8,8 millioner ton CO2. Der resterer dermed pr. 1. juli 2022 ifølge regeringens beregninger en manko på 5,8 mio. ton CO2 for at nå reduktionsmålet i 2030.[45]

Udenrigs- og forsvarspolitikRediger

Mette Frederiksens politiske fokus som oppositionsleder i 2015-2019 var først og fremmest nationalt, og Danmarks internationale politik, herunder ikke mindst EU-politikken, havde en meget begrænset plads. Socialdemokratiets politik pegede i retning af et mindre engagement i EU.[9] Det var derfor udtryk for et markant kursskifte, da regeringen i marts 2022 på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine indgik et såkaldt "nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik" med Venstre, SF, Konservative og Radikale Venstre.[46] Kompromisset medførte et markant løft af udgifterne til Forsvaret, som senest i 2033 skal udgøre 2 % af Danmarks bruttonationalprodukt, udskrivning af en folkeafstemning om ophævelsen af Danmarks forsvarsforbehold og en målsætning om, at Danmark skulle gøres uafhængigt af russisk gas.[47] Folkeafstemningen blev afholdt den 1. juni 2022 og resulterede i et stort ja med 66,9 % af stemmerne for afskaffelse af forsvarsforbeholdet.[48]

Andre tiltagRediger

Regeringen indgik i december 2020 et flerårigt politiforlig med et bredt flertal bestående af Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige. Politiaftalen medførte blandt andet 450 ekstra stillinger som politibetjent.[49]

I juni 2021 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at ændre kriterierne for at fordele ansøgere til landets gymnasiale uddannelser. Formålet var at modvirke etnisk og social opdeling af elever i byerne og et faldende elevtal på en række udkantsgymnasier, og aftalen byggede på et forslag fra en ekspertgruppe året før. En nyhed i aftalen var, at elevernes forældres indkomst fremover udover transporttid og elevernes egne ønsker ville indgå som et af kriterierne i fordelingen.[50] Aftalen blev debatteret meget både af politikere, eksperter og i befolkningen, og den blev mødt med stor kritik generelt.[51]

I maj 2022 præsenterede regeringen et nyt fireårigt medieforlig indgået med SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen medførte en forøget bevilling til DR, omfordelte samtidig den offentlige mediestøtte fra de store landsdækkende til lokale og regionale medier samt indførte en afgift på streamingtjenester på 6 % af deres danske omsætning.[52]

Folketingsvalget 2022 og afskedsbegæringRediger

Som konsekvens af Minkkommissionens beretning samme måned oplyste Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, i juli 2022, at hvis ikke Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg senest ved Folketingets åbning 4. oktober, ville partiet vælte regeringen ved et mistillidsvotum. Dette kunne imidlertid i praksis først lade sig gøre efter Folketingets åbningsdebat 6. oktober, hvorfor Radikale udskød fristen.[53] 5. oktober udskrev Frederiksen valg til afholdelse 1. november.[54]

Meningsmålinger forud for valget antydede, at Socialdemokratiet ville få dets dårligste valgresultat i knap 120 år efter procentdel af stemmer; med 27,5 % af stemmerne endte partiet dog med at få sit bedste resultat siden valget i 2001.[55][56] Dette gav dem 50 mandater, en fremgang på to i forhold til valget i 2019.[55] Rød blok fik et snævert flertal på 90 mandater – men fordi Radikale Venstre ikke længere støttede Socialdemokratiets etpartiregering, var regeringens flertal baseret på dens hidtidige parlamentariske grundlag væk,[57] og 2. november indgav Mette Frederiksen derfor regeringens afskedsbegæring med henblik på at danne en regering over den politiske midte.[58] Regeringen fortsætter som forretningsministerium, indtil en ny regering bliver indsat.[57]

Ministre i regeringenRediger

Nr. Ressortområde Minister Tiltrådt posten Forlod posten Parti Valgt som
1Statsminister Mette Frederiksen27. juni 2019NuværendeSocialdemokratietMF
2Finansminister Nicolai Wammen27. juni 2019NuværendeSocialdemokratietMF
3Udenrigsminister Jeppe Kofod27. juni 2019NuværendeSocialdemokratietMEP[b]
4Justitsminister Nick Hækkerup27. juni 20192. maj 2022SocialdemokratietMF
 Mattias Tesfaye2. maj 2022NuværendeSocialdemokratietMF
5Social- og indenrigsminister
Social- og ældreminister		 Astrid Krag27. juni 201921. januar 2021SocialdemokratietMF
 Astrid Krag21. januar 2021NuværendeSocialdemokratietMF
6Skatteminister Morten Bødskov27. juni 20194. februar 2022SocialdemokratietMF
 Jeppe Bruus4. februar 2022NuværendeSocialdemokratietMF
7Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen27. juni 2019NuværendeSocialdemokratietMF
8Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri		 Mogens Jensen27. juni 201919. november 2020SocialdemokratietMF
 Rasmus Prehn19. november 2020NuværendeSocialdemokratietMF
9Sundhedsminister og ældreminister
Sundhedsminister		 Magnus Heunicke27. juni 201921. januar 2021SocialdemokratietMF
 Magnus Heunicke21. januar 2021NuværendeSocialdemokratietMF
10Transportminister
Transportminister og minister for ligestilling		 Benny Engelbrecht27. juni 20194. februar 2022SocialdemokratietMF
 Trine Bramsen4. februar 2022NuværendeSocialdemokratietMF
11Minister for udviklingssamarbejde
Minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde		 Rasmus Prehn27. juni 201919. november 2020SocialdemokratietMF
 Flemming Møller Mortensen19. november 2020NuværendeSocialdemokratietMF
12Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil27. juni 2019NuværendeSocialdemokratietMF
13Forsvarsminister Trine Bramsen27. juni 20194. februar 2022SocialdemokratietMF
 Morten Bødskov4. februar 2022NuværendeSocialdemokratietMF
14Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen27. juni 201916. august 2021SocialdemokratietMF
 Jesper Petersen16. august 2021NuværendeSocialdemokratietMF
15Erhvervsminister Simon Kollerup27. juni 2019NuværendeSocialdemokratietMF
16Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye27. juni 20192. maj 2022SocialdemokratietMF
 Kaare Dybvad2. maj 2022NuværendeSocialdemokratietMF
17Beskæftigelsesminister
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling
Beskæftigelsesminister		 Peter Hummelgaard27. juni 201919. november 2020SocialdemokratietMF
 Peter Hummelgaard19. november 20204. februar 2022SocialdemokratietMF
 Peter Hummelgaard4. februar 2022NuværendeSocialdemokratietMF
18Boligminister
Indenrigs- og boligminister
Indenrigs- og boligminister		 Kaare Dybvad27. juni 201921. januar 2021SocialdemokratietMF
 Kaare Dybvad21. januar 20212. maj 2022SocialdemokratietMF
 Christian Rabjerg Madsen2. maj 2022NuværendeSocialdemokratietMF
19Miljøminister Lea Wermelin27. juni 2019NuværendeSocialdemokratietMF
20Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen27. juni 201915. august 2021SocialdemokratietByrådsmedlem[c]
 Ane Halsboe-Jørgensen16. august 2021NuværendeSocialdemokratietMF

Nuværende ministre kan ses i Ministre i regeringen, Folketinget, hentet 18. maj 2022; udskiftede ministre kan ses i § Ministerrokader

MinisterrokaderRediger

19. november 2020Rediger

Som konsekvens af minksagen indgav minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen, den 18. november 2020 sin afskedsbæring. Statsminister Mette Frederiksen lavede derfor en mindre regeringsrokade dagen efter, hvor nogle af ministeriernes ressortområder blev ændret.

Rasmus Prehn, der hidtil havde været minister for udviklingssamarbejde, skulle stå i spidsen for et nyoprettet Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Flemming Møller Mortensen indtrådte som ny minister i regeringen som minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde. Ligestillingsområdet blev overført til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, således at han også blev minister for ligestilling. Miljø- og fødevareministeriet skiftede navn til Miljøministeriet og bliver ledet af Lea Wermelin. Dermed blev Mogens Jensens fire ressortområder splittet op.[61]

21. januar 2021Rediger

Der skete en mindre regeringsrokade 21. januar 2021. Der var ingen ændringer i hvem der var ministre, men tre ministres ressortområder blev ændret. Der blev oprettet et nyt Indenrigs- og Boligministerium med den hidtidige boligminister Kaare Dybvad som minister. Ifølge regeringen skal det ministerium sikre "bedre sammenhæng mellem land og by". Endvidere blev ældreområdet flyttet fra Sundhedsministeriet til Socialministeriet, således at Astrid Krag som tidligere var social- og indenrigsminister, blev udnævnt til ny social- og ældreminister, Magnus Heunicke som tidligere var sundheds- og ældreminister, blev ny sundhedsminister.[62]

16. august 2021Rediger

Den 15. august 2021 meddelte kultur- og kirkeminister Joy Mogensen, at hun gik af som minister. Mogensen blev erstattet af Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, og den nye Uddannelses- og forskningsminister blev Socialdemokratiets politisk ordfører Jesper Petersen.[63]

4. februar 2022Rediger

Den 3. februar 2022 trak regeringens støtteparti Enhedslisten sin støtte til transportminister Benny Engelbrecht, som derved trak sig.[64] Dagen efter præsenterede statsminister Mette Frederiksen derfor en ministerrokade for Dronningen. Forsvarsminister Trine Bramsen blev ny transportminister og minister for ligestilling, skatteminister Morten Bødskov blev ny forsvarsminister og Socialdemokratiets politiske ordfører Jeppe Bruus blev ny skatteminister. Samtidig blev ligestillingsområdet overført fra beskæftigelsesministeriet til transportministeriet, således at beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard fremover kun var beskæftigelsesminister.[65]

2. maj 2022Rediger

Den 1. maj 2022 meddelte daværende justitsminister Nick Hækkerup offentligt, at han pr. 1. juli 2022 skulle være ny direktør i Bryggeriforeningen og derfor ville trække sig som justitsminister, træde ud af Folketinget og forlade dansk politik.[66] Den 2. maj kom således en ministerrokade, hvor tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i stedet blev justitsminister. Kaare Dybvad blev udlændinge- og integrationsminister og overdrog sit tidligere ministerium, Indenrigs- og Boligministeriet, til Socialdemokratiets politiske ordfører, medlem af Folketinget Christian Rabjerg Madsen.[67][66]

ReferencerRediger

Uddybende noter
  1. ^ Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.[2] Alternativets dengang fem mandater og desuden en fra Færøerne og to fra Grønland er ikke talt med.[3]
  2. ^ Som konsekvens af ministerudnævnelsen udtrådte Jeppe Kofod af Europa-Parlamentet. Marianne Vind indtrådte derfor i stedet dér.[59]
  3. ^ Mogensen var borgmester i Roskilde Kommune indtil ministerudnævnelsen, men trådte tilbage fra denne post 27. juni 2019.[60]
Kilder
  1. ^ "Ministre i regeringen", ft.dk, arkiveret fra originalen 21. september 2019, hentet 21. september 2019
  2. ^ Olsen, Martin Lyngbæk; Lønstrup, Katrine Falk; Lauritzen, Daniel Bue (6. juni 2019), "Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019", Altinget, hentet 7. juni 2019
  3. ^ Ritzau (6. juni 2019), "Højborg og Papes hjemmebane gav kanonvalg til De Konservative", Berlingske, hentet 7. juni 2019
  4. ^ "Regeringsdannelse", kongehuset.dk, 26. juni 2019, hentet 28. juni 2019
  5. ^ Ny regering: Her Mette F.'s ministerrække, TV 2 Nyheder, 27. juni 2019
  6. ^ Overblik: Se den politiske aftale for den ny regering og læs, hvad den indeholder, DR Tema, hentet 29. juni 2019
  7. ^ Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet
  8. ^ a b "Regeringen fortsætter oprustningen: Snart er der 14 politiske sekretariater", Altinget, 5. februar 2021
  9. ^ a b c d e Olesen, Thorsten Borring, "Mette Frederiksen", Den Store Danske, hentet 12. juli 2022
  10. ^ Smidt, Poul, "Martin Rossen", Den Store Danske, hentet 12. juli 2022. – via Lex.dk
  11. ^ "Mette F.: Martin Rossen bliver ikke vicestatsminister", Berlingske, 11. september 2019
  12. ^ "Statsministeriets nye chef følger sin minister i tykt og tyndt – og det er præcis, hvad Mette Frederiksen ønsker sig", Information, hentet 16. marts 2020
  13. ^ "Efter massiv kritik: Rossens afløser mister plads i magtfulde udvalg", Berlingske, 28. august 2020
  14. ^ Benfield, Thomas, "COVID-19", Den Store Danske, hentet 12. juli 2022 – via Lex.dk
  15. ^ Da covid-19 ramte verden og Danmark - se tidslinjen her, Statens Serum Institut, 25. april 2022
  16. ^ Holst, Bengt; Degn, Ole; Hansen, Mogens, "mink", Den Store Danske, hentet 12. juli 2022 – via Lex.dk
  17. ^ a b Tidslinje: Få overblikket over mink-sagen, DR, 7. oktober 2021
  18. ^ Mogens Jensen trækker sig som fødevareminister efter minkskandale, DR, 18. november 2020
  19. ^ "Tidslinje: Sådan blev en smittet mink i Nordjylland til et nedlagt erhverv og en væltet minister", Altinget, 14. oktober 2021
  20. ^ Hvor finder jeg materialerne fra Minkkommissionen?, Folketinget, hentet 12. juli 2022
  21. ^ "OVERBLIK: Her er de vigtigste pointer fra Minkkommissionens beretning", nyheder.tv2.dk, hentet 12. juli 2022
  22. ^ Mette Frederiksen får en næse for sin rolle i minksagen, DR, 5. juli 2022
  23. ^ a b Økonomisk-politisk kalender, Danmarks Statistik, hentet 11. juli 2022
  24. ^ "Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven", Altinget, 2. december 2019
  25. ^ Generationsforureningerne, Miljøstyrelsen, hentet 11. juli 2022
  26. ^ "Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven", Altinget, 6. december 2020
  27. ^ "Klasseloft, drikkevand og fødegange: Her er hovedpunkterne i finansloven for 2022", Altinget, 6. december 2021
  28. ^ "Se kortet: Her er vinderne og taberne af den nye udligningsreform", Altinget.dk, 5. maj 2020
  29. ^ "Fem nedslag i aftalen om ny kommunal udligning", Altinget, 6. maj 2020
  30. ^ Schou, Poul, "andengenerationsreformer", Den Store Danske, hentet 12. juli 2022 – via Lex.dk
  31. ^ "Reformkommissionen præsenterer sine første anbefalinger", Reformkommissionen.dk, 6. april 2022
  32. ^ Ny ret til tidlig pension, Beskæftigelsesministeriet, hentet 12. juli 2022
  33. ^ Greve, Bent, "Tidlig pension", Den Store Danske, hentet 5. juli 2022 – via Lex.dk
  34. ^ "Hans Andersen (V) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, hvordan regeringen agter at modvirke faldet i beskæftigelse som følge af »Aftale om en ny ret til tidlig pension«", Altinget, 22. oktober 2020
  35. ^ Danmark kan mere I, Beskæftigelsesministeriet, hentet 12. juli 2022
  36. ^ Ydelseskommissionen: Samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem (rapport), Beskæftigelsesministeriet, maj 2021
  37. ^ "Kontanthjælpsaftale er på plads: "Det er børnenes kontanthjælpsreform" ", Altinget, 14. juni 2022
  38. ^ "Nyt permanent børnetillæg og afskaffelse af kontanthjælpsloft: Her er den nye aftale om kontanthjælp", Altinget, 14. juni 2022
  39. ^ "Den nye regering har for første gang nogensinde klima øverst på Danmarks dagsorden. Her er dens politik, endevendt", Zetland, 27. juni 2019
  40. ^ "Danmark får en ny klimalov", nyheder.tv2.dk, 6. december 2019
  41. ^ "Regeringen lander bred aftale om ny klimalov: "I dag har vi skrevet danmarkshistorie" ", Altinget, 6. december 2019
  42. ^ Køreplan for et grønt Danmark, Regeringen, september 2021
  43. ^ "Forslag til Lov om klima" (lovforslag nr. L 117), fremsat 26. februar 2020, Folketingstidende
  44. ^ Aftaler og politiske udspil, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hentet 12. juli 2022
  45. ^ Regeringen indgår bred aftale om en ambitiøs grøn skattereform, Finansministeriet, 24. juni 2022
  46. ^ Ida Marie Lomholt Wismann; Anne Klejsgaard Friis (27. maj 2022), "Socialdemokratiets kovending: Fra ubetydeligt til afgørende på få måneder", nyheder.tv2.dk
  47. ^ "Overblik: Her er forsvarsaftalen", Altinget, 6. marts 2022
  48. ^ "Historisk resultat: For første gang smider Danmark et af vores EU-forbehold", Berlingske, 1. juni 2022
  49. ^ "Dagens overblik: Venstre står udenfor bredt politiforlig, mens Enhedslisten for første gang er med", Altinget, 16. december 2020
  50. ^ "Forstå ny aftale: Sådan skal gymnasieeleverne fordeles", Altinget, 11. juni 2021
  51. ^ Laura Friis Wang (9. juni 2022), "Børne- og undervisningsminister: Sammenblanding af gymnasieelever er en dannelsesrejse for dem", Information, hentet 18. november 2022
  52. ^ Afgift på streamingtjenester, omfordeling af mediestøtten og flere penge til DR: Få overblik over medieforliget her, Altinget, 21. maj 2022
  53. ^ Ritzau (4. oktober 2022), "Radikale Venstre giver Mette F. en ekstra dag til at udskrive valg", TV 2, hentet 4. oktober 2022
  54. ^ Eller, Emil (5. oktober 2022), "Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg: Afholdes 1. november", DR, hentet 5. oktober 2022
  55. ^ a b Bilgrav, Lisa Maria (2. november 2022), "Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften", Berlingske, hentet 3. november 2022
  56. ^ "Grønland sikrer rødt flertal efter gyser", Politiken, 2. november 2022, hentet 3. november 2022
  57. ^ a b Jørgenssen, Steen A. (2. november 2022), "Mette Frederiksen har indgivet sin afsked – her er, hvad der sker nu", Jyllands-Posten, hentet 3. november 2022
  58. ^ Laurtizen, Daniel Bue (2. november 2022), "Mette Frederiksen bejler over midten: "Jeg udelukker ikke nogen"", Altinget, hentet 3. november 2022
  59. ^ "Her er Jeppe Kofods afløser i Parlamentet", Altinget, arkiveret fra originalen 28. juni 2019, hentet 28. juni 2019
  60. ^ "Poul Andersen bliver fungerende borgmester i Roskilde Kommune", roskilde.dk, Roskilde Kommune, arkiveret fra originalen 28. juni 2019, hentet 28. juni 2019
  61. ^ "Nye ministre i regeringen", Regeringen.dk, 19. november 2020
  62. ^ Anders Byskov Svendsen (21. januar 2021), Mette Frederiksen holder flyttedag på ministerholdet, DR, hentet 24. januar 2021
  63. ^ Holm, Christian; Andersen, Mette Viktoria Pabst (16. august 2021), Ane Halsboe-Jørgensen bliver ny kultur- og kirkeminister, DR, hentet 12. juli 2022
  64. ^ "Benny Engelbrecht trækker sig som transportminister", Berlingske, 3. februar 2022, hentet 12. juli 2022
  65. ^ Nye ministre i regeringen, Statsministeriet, 4. februar 2022
  66. ^ a b Karen Klærke (1. maj 2022), Mette Frederiksen laver ministerrokade: Her er de tre nye ministre, DR, hentet 2. maj 2022
  67. ^ Ændringer i regeringen, 2. maj 2022, Statsministeriet, hentet 2. maj 2022
Foregående: Danmarks regeringer Efterfølgende:
Regeringen Lars Løkke Rasmussen III
28. november 2016 – 27. juni 2019 		Nuværende
siden 27. juni 2019
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Regeringen_Mette_Frederiksen&oldid=11340594"