Regres (eller regreskrav)[1] er et betalingskrav som fremsættes af en skyldner eller kautionist over for en eller flere andre personer.[2] Ordet kommer fra det latinske regressus, som betyder tilbagegang.[3] Hvis f.eks. flere personer skal betale en samlet erstatning, og det fulde beløb i første omgang betales af den ene person, kan denne person bagefter fremsætte regres mod de øvrige erstatningsansvarlige.[4] Tilsvarende gælder for en kautionist, som har betalt en bankgæld for en hovedmand.

Regres er nævnt i erstatningsansvarsloven (EAL) § 17 og ment i samme lovs § 23, stk. 1 “kan kun kræves betalt af denne ...”[5]

Et forsikringsselskabs regresret er nævnt i EAL § 22.[6] Efter CMR-loven § 46 kan der anlægges regressøgsmål.[7]

Regres kan forekomme ved forsikring.[8] Regres kan gennemføres som enten overskudsregres eller brøkdelsregres.[9]

Ved springende regres rettes kravet mod et tidligere led i en aftalekæde.[10]

Regres ved flere skadevoldere redigér

Regres er især relevant for solidarisk hæftelse (EAL § 25), hvor en skadevolder kan rejse regreskrav mod en anden skadevolder i deres indbyrdes mellemværende.[11] En skadevolder kan ikke fremsætte regreskrav mod en anden skadevolder i en sag, hvor der gælder pro rata hæftelse.[12]

Videre læsning redigér

side 382 i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4

Litteratur redigér

Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0

Referencer redigér