René Toft Hansen

dansk håndboldspiller (født 1984)

René Toft Hansen (født 1. november 1984 i Rybjerg[1]) er en dansk håndboldspiller der spiller for den danske klub Bjerringbro-Silkeborg, som stregspiller. Han fik debut for Danmarks håndboldlandshold i 2005.

Rene Toft Hansen
Rene Toft Hansen i kamp for KIF Kolding i 2009.
Personlig information
Fulde navn René Toft Hansen
Født 1. november 1984 (39 år)
Rybjerg, Danmark
Højde 200 cm
Vægt 112 kg
Klubinformation
Positioner Stregspiller
Nuværende klub Bjerringbro-Silkeborg
Trøjenummer 19
Ungdom
HRH 74 Roslev
Skive fH
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
0000–2003 HF Mors 2000
2003–2007 Viborg HK
2007–2010 KIF Kolding
2010–2012 AG København
2012–2018 THW Kiel
2018–2019 Telekom Veszprém
2019–2020 Sporting Clube de Portugal
2020- Bjerringbro-Silkeborg
Landshold2)
2005– Danmark 147 (205)

2) Antal landskampe
opdateret pr. 15. januar 2020.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Privat redigér

Han er storebror til Henrik Toft Hansen, Majbritt Toft Hansen, Allan Toft Hansen og Jeanette Toft Hansen.[2]

Klubhold redigér

Rene Toft begyndte at spille håndbold i Salling hos Hjerk-Harre-Roslev Håndboldklub af 1974, og rykkede senere til Skive fH og HF Mors i Nykøbing Mors.

Viborg HK redigér

I 2003 kom han til Viborg Håndboldklub der netop var rykket ned i 1. division. Træner Ulrik Wilbek skiftede i sommeren 2003 klubbens damehold ud med herreholdet, og han skulle stå i spidsen for en hurtig tilbagevenden til den bedste række. Her hentede han blandt andet Andreas Toudahl, Per Leegaard og René Toft Hansen som nye spillere til Viborg HK.[3][4] I oktober 2004 forlængede Rene Toft og VHK kontrakten så den nu var gældende til sommeren 2008.[5]

4 år efter Rene Tofts ankomst til Viborg kom klubben i finalen om Danmarksmesterskabet 2006/07 mod GOG Svendborg, men tabte samlet og fik sølvmedaljer. Rene Toft Hansen havde forinden meddelt at KIF Kolding havde købt ham fri af kontrakten med Viborg HK et år før den udløb.[6]

KIF Kolding redigér

Rene Toft Hansen tiltrådte i KIF Kolding efter sommerpausen i 2007. I 2009 vandt han sammen med klubben det danske mesterskab og fik sølvmedaljer i 2010. I sæsonerne 2007/08 og 2008/09 spillede Toft europæiske kampe i Cup Winners' Cup. I hans sidste sæson i klubben deltog han i EHF Champions League turneringen, men Kolding blev slået ud i 1/8 finalen af det franske storhold Montpellier HB med en samlet score på 49–54.[7]

AG København redigér

Den 10. februar 2010 offentliggjorde AG København og Rene Toft Hansen, at de fra sommeren 2010 have indgået en 2-årig kontrakt. AG København var på det tidspunkt en fusionsklub der fra sæsonen 2010-11 overtog de fleste af F.C. København Håndbolds spillere efter dennes lukning. [8]

Landshold redigér

Rene Toft Hansen fik debut på ynglingelandsholdet 29. juni 2001 og spillede frem til 2004 37 kampe og scorede 80 mål. Et halvt år efter skiftet til Viborg HK kom han på ungdomslandsholdet, da han 17. januar 2004 debuterede og Rene Toft nåede i alt at blive noteret for 39 kampe og 99 mål for U-holdet.

Han fik debut på det danske A-landshold den 7. september 2005.

I december 2010 blev han af landstræner Ulrik Wilbek forhåndsudtaget til den spillertrup der repræsenterede Danmark ved Verdensmesterskaberne 2011 i Sverige.[9]

Referencer redigér

  1. ^ Hansen, Jens Gjesse (2010-12-21). "René Toft Hansen: Den generte jyde". DR. Hentet 2015-09-08.
  2. ^ "Alle fem Toft-søskende er elitespillere: Hjemmelavet rugbrød er opskriften". Jyllandsposten. 15. maj 2017. Hentet 3. juli 2018.
  3. ^ Pilegaard, Ib (2003-05-14). "Bryllupsklokker ringer for Heidi". B.T. Hentet 26. december 2010.
  4. ^ JP/Politikens Hus (2003-01-12). "Saskia Mulder til Viborg". Politiken. Hentet 26. december 2010.
  5. ^ CHS (2004-10-19). "Viborg HK forlænger med Rene Toft Hansen". Haandbold.com. JP/Politikens Hus. Hentet 26. december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Jensen, Espen (2007-05-18). "Sidste nat med kliken". Dagbladet Arbejderen. Arkiveret fra originalen 17. juni 2020. Hentet 26. december 2010.
  7. ^ European Handball Federation. "Europæisk spillerstatistik" (engelsk). eurohandball.com. Hentet 26. december 2010.
  8. ^ Dam, Camilla (2010-02-10). "Rene Toft Hansen til AG København". DR Sporten. Hentet 26. december 2010.
  9. ^ T. Jensen, Finn (2010-12-14). "14 mand udtaget til VM". Dansk Håndbold. Hentet 26. december 2010.

Eksterne henvisninger redigér