Renault 20 − kort R20 − var en øvre mellemklassebil bygget af Renault mellem oktober 1975 og januar 1984. En identisk model med V6-motor (med undtagelse af turbodieselen) var Renault 30.

Renault 20
Renault 20 (1975−1984)
Produktion
ProducentRenault
Model20
Andre navneDacia 2000
Produktionsår10/19751/1984
(på licens til 1996)
ProduktionsstedSandouville, Frankrig
Ştefănești, Rumænien
Valencia, Venezuela
Karrosseri og platform
TypeØvre mellemklassebil
Karrosseriformer5-dørs combi coupé
TeknikLangsliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeRenault 30
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,6−2,2 liter (72−85 kW)
Diesel:
2,1 liter (48−63 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2660−2665 mm
Længde4520 mm
Bredde1726 mm
Højde1350 mm
Egenvægt1250 kg
Kronologi
ForgængerRenault 16
EfterfølgerRenault 25

Historie

redigér

Renaults daværende topmodel, Renault 16, havde i 1975 været på markedet i 10 år, så en efterfølger for modellen var under forberedelse. R16 solgte dog for godt til at man vil lade produktionen indstille.

I marts 1975 introduceredes Renault 30, som i den første tid kun fandtes med V6-motorer (PRV). For at lukke det opståede hul mellem R16 og R30 og forberede afløsningen af R16, introduceredes R20 i november 1975 med karrosseri og teknik fra R30, men firecylindret motor fra R16 TX. R16 blev dog fortsat bygget sideløbende med R20 og R30 indtil starten af 1980.

Hvor R30 udelukkende fandtes med V6-motorer (med undtagelse af den i 1982 introducerede turbodieselversion), omfattede R20-programmet udelukkende firecylindrede rækkemotorer.

 
Bagfra

Modellen kom på markedet i Frankrig i november 1975, og adskilte sig udvendigt fra R30 gennem en modificeret front med bredbåndsforlygter i stedet for runde, dobbelte forlygter. Biler til det svenske marked havde dog de runde forlygter, da loven der krævede forlygteviskere. Ellers var R20 og R30 på nær tekniske bagateller som hjul, forskærme, bremser og brændstoftype samt detaljer i kabinen stort set identiske.

I september 1977 introduceredes R20 TS med en nyudviklet motor med i starten 82 kW (112 hk). Udstyret med servostyring, el-ruder og centrallåsesystem næsten identisk med R30 TS. Til købere som var ligeglade med V6-motoren, var den et billigere alternativ til Renault 30, men solgte dog ikke lige så godt som den.

Versionerne R20 L, TL og GTL havde alle den firecylindrede motor på 1647 cm³, hvor den nye 2,0-motor fra R20 TS samtidig kom til at danne basis for yderligere to meget succesfulde motorer, som først debuterede i R20 og senere blev benyttet i alle Renaults store og øvre mellemklassebiler. Fra efteråret 1980, ligeledes på basis af 2,0'eren, introducerede Renault en firecylindret 2165 cm³-motorer med en effekt på 115 hk i R20 TX.

I 1979 bevægede Renault sig ind i dieselsegmentet. På basis af 2,0-liters benzinmotoren udvikledes en firecylindret dieselmotor med et slagvolume på 2068 cm³ og en maksimal effekt på 65 hk, som ved hjælp af turbolader og intercooler kunne yde 86 hk og blev benyttet i R30 TurboD. R20 TurboD kom i 1982, men solgtes dog officielt kun i Frankrig.

Diesel-/turbodieselmotoren på 2,1 liter og benzinmotorerne på 2,0 og 2,2 liter blev frem til slutningen af 1996 i modificeret form også benyttet i modellerne R18, Fuego, R25, Espace og R21.

Versioner

redigér
 
Renault 20 TS
Model Type Slagvolume
cm³
Maks. effekt
kW (hk) / omdr.
Maks. drejningsmoment
Nm / omdr.
Byggeperiode
Benzin
L, TL, GTL 1271 1647 72 (98) / 5750 133 / 3500 10/1975 − 10/1980
TS, LS1 1272 1995 82 (112) / 5500 168 / 3500 8/1977 − 10/1980
LS, TS 1277 1995 77 (105) / 5500 167 / 3000 10/1980 − 1/1984
TX 1279 2165 85 (115) / 5500 176 / 3000 10/1980 − 1/1984
Diesel
TD, GTD 1276 2068 48 (65) / 4500 124 / 2250 10/1980 − 1/1984
TurboD2 1270 2068 63 (86) / 4250 181 / 2000 1/1982 − 1/1984
1 LS tilgængelig fra 1979
2 Kun for Frankrig

Succes i Dakar Rally 1982

redigér

I 1982 vandt brødrene Marreau Dakar Rally i en Renault 20 Turbo 4x4 med startnummeret 150. I dette rally indgik også en anden, identisk R20 med startnummeret 151, der som den 17. nåede målet i Dakar.

Produktionstal

redigér

Af R20 blev der i knap ni år fremstillet i alt 638.000 eksemplarer.

Bilerne til det europæiske marked blev fremstillet i Sandouville, Frankrig. Biler til det latinamerikanske marked kom fra 1979 fra Automóvil de Francia i venezuelanske Valencia, et datterselskab af Renault Venezolana. Frem til 1996 blev bilen CKD-fremstillet i Mariara i Venezuela.

I foråret 1984 blev såvel R20 som R30 afløst af Renault 25.

Dacia 2000

redigér

I 1980'erne fremstillede det rumænske Dacia et mindre antal Renault 20'ere under navnet Dacia 2000. Disse biler var kun beregnet til det kommunistiske systems statsapparat.

Eksterne henvisninger

redigér