Åbn hovedmenuen

Baggrund og lovgrundlagRediger

Baggrunden for retningsplaner var ønsket om at sikre at de veje, som private grundejere lod udlægge ved udstykning, lod sig indpasse i vejnettet på en hensigtsmæssig måde og i forhold til den tilknyttede bebyggelse[1].

Retningsplaner indførtes ved byplanloven 1938 og gentoges i landsbyggeloven 1960[1].

Retningsplaners indholdRediger

Retningsplanen har karakter af et matrikelkort, hvorpå planlagte nye vejskel er vist[2].

GyldighedRediger

En retningsplan har efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet vejskellene tinglyses på de berørte ejendomme[3].

OphævelseRediger

En tinglyst retningsplan kan kun ændres ved ny detailplanlægning (i dag i form af en lokalplan).

Magelægsplaners omfangRediger

Retningsplaner har i praksis kun fundet anvendelse i København, hvor der frem til 1965 blev godkendt mere end 100 sådanne planer[1].

LitteraturRediger

  • Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

NoterRediger

  1. ^ a b c Kaufmann, s. 115
  2. ^ Kaufmann, s. 117
  3. ^ Kaufmann, s. 116