Riberhus

Resterne af et slot ved Ribe
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Riberhus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Riberhus)

Riberhus blev bygget af Kong Niels borg i 1100-tallet i Ribe, på en 8 meter høj borgbanke omgivet af voldgrave.

Riberhus, efter stik i Braunii Theatrum Urbium fra omkring 1595.

Dronning Dagmar dør ifølge folkeviserne på slottet d. 24. maj 1212.

Slottet bliver for første gang nævnt med sit navn Riberhus i 1319.

I 1428 forsøger Erik af Pommeren at forbedre slottets befæstning.

Der foregik udvidelser og tilbygninger, sidste gang i 1500-tallet under Christian 3.

Lensmænd på Riberhus Slot efter Niels Terpagers fortegnelse[1]Rediger

1499-1537, Predbjørn Podebusk. Søn af Claus Podebusk. Første ægteskab med Vibeke Rosenkrands. Andet ægteskab med Anne Gyldenstjerne. Med i opstanden mod Kong Christian den anden i 1523

1537-1539, Johan Rantzau. Der findes en del fortegnelser over Johans bedrifter. Født 12. november 1492, slået til ridder i Jerusalem i 1517. Rejste udenlands sammen med Kong Christian den tredje

1540-1542, Henrik Rantzau. Det er ikke lykkedes Niels Terpager at finde informationer om Henrik Rantzau

1543-1550, Claus Sehested. Gift med Elisabeth Juul. Døde omkring 1567

1550-1554, Jesper Krasze. Efternavnet er gennem årene både anført som Krasze og Krasse

1554-1558, Peder Bilde. Søn af Eske Bilde

1558-1559, Erik Rud. Erik var til stede under Christian den fjerde's dåb

1559-1565, Niels Lange. Søn af Hans Lange. Niels døde d. 9. juni 1565

1565-1570, Axel Tønnesen Weffart

1570-1580, Erik Lykke. Gift med Kirsten Nielsdatter. Det var under Erik Lykke, at heksebrændingerne begyndte i 1572

1550-1594, Albert Friis. Søn af Iver Friis og Sophie Glob. Gift med Fru Ingeborg Gyldenstjerne. De efterlod sig 6 døtre

1594-1597, Valdemar Parsberg. Gift med Fru Ida Lykke

1597-1601, Albert Friis for anden gang

1601-1639, Albert Scheel. Født 23. november 1572 i Fusingsø. Stavet både Scheel og Skeel. Død 9. april 1639. Rigsadmiralen Albret Skeel rådede over Riberhus fra 1601 til hans død her i 1639[2]

1639-1651, Gregers Krabbe. Født 12. januar 1594 - død 18. december 1655. Det var under Gregers Krabbe, at heksen Maren Spild blev brændt

1651-1655, Mogens Sehested. Født 13. september 1598. Død februar 1657

1655-1558, Otto Krag. Født 5. september 1611. Død 4. februar 1666

Otto Krag er den sidste lensmand, herefter overtager Grev Schack. Slottet led hårdt under Svenskekrigene og blev nedrevet i sidste halvdel af 1600-tallet.

I 1700-tallet genbruges stenene fra Riberhus til kirkereparationer og vejbyggeri.

Borgbanken, der blev undersøgt af Nationalmuseet i 1940-1941, ses endnu. Under denne undersøgelse bliver den nordlige voldgrav atter udgravet.

Statuen af Dronning Dagmar, udført af Anne Marie Carl-Nielsen, blev opstillet på d. 24. august 1913.

Plantegning[3]Rediger

A - HovedbygningenRediger

Inderst på slottet har hovedbygningen stået. Resterne af huset blev i 1803 brugt til anlæggelse af vejen til Ribe Plantage

B - Brønd?Rediger

Ud for hovedbygningen ses en cirkel, markeret med B. Der der ved udgravningen ikke er fundet antydninger af at der skulle være tale om en brønd, menes der at være tale om en vindeltrappe på siden af hovedbygnigen.[3]

C - Mindre bygningRediger

 
Plantegning Riberhus af P.T. Hanssen, 1834

Resterne er som hovedbygningen brudt op i starten af 1800 og brugt til vejen ud til Ribe Plantage.

D - E - F- G Svær grundvoldRediger

Svær grundvold der har markeret det inderste af slottet

H-J - Svær grundvoldRediger

Der er også tale om en mindre svær grundvold, der dog ikke menes at være helt så lige, som stregen på kortet antyder

 
Riberhus grundtegning oversat

K - OvergangenRediger

Overgangen til slottet menes at være samme sted, som vi ser det i dag. Her byggede Ribe Turistforening i 1903 en bro over volden.

L - Svært armeret portRediger

Ved udgravninger i 1792 fandt man to svært armerede mure parallelt med hinanden. Der menes at været en port mellem de to mure.

M - Slottets tårnRediger

Her lå et tårn, der skulle forsvare indsejlingen fra kanalen til voldgraven

N - Slottets kloakRediger

Mod slottets sydvestlige side var slottets kloak, der løb ud i voldgraven

O - VoldgravenRediger

De fire O'er indikerer voldgraven

P - Slottets yderset forsvarsværkRediger

De fire store P'er indikerer slottets yderste forsvarsværk, der har været en svær mur

p - Slottets inderste forsvarsværkRediger

De fire små p'er indikerer slottets inderste forsvarsværk

q - VoldgravenRediger

q - de fire q'er viser grænsen på voldgraven, der også var beskyttet af svære kampesten på modsatte side af slottets fysiske placering

R - forbindelsen til Ribe ÅRediger

Forbindelsen til Ribe Å gik mod syd, den del der i dag kaldes Stampemølleåen

S - BorgestuehusetRediger

S - var en større bygning, der lå ud for overgangen til slottet og menes at have været en form for borgestuehus

Se ogsåRediger

  1. ^ Ripenser-bladet Nr.9, September 1937
  2. ^ Albret Skeel i Dansk Biografisk Leksikon
  3. ^ a b Riberhus Slotsbanke, Chr. Axel Jensen, Fra Ribe Amt, 1942
 Spire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 55°19′50″N 8°45′25″Ø / 55.33056°N 8.75694°Ø / 55.33056; 8.75694