Wikipedia

Ribe

by i Sydvestjylland

Ribe er en by i Sydvestjylland med 8.365 indbyggere (2023)[1], hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark. Ribe er Danmarks ældste by, og fejrede sit 1300 års jubilæum i 2010. Byen ligger i et fladt marskområde ikke langt fra Vesterhavet og har gennem historien været præget af oversvømmelser. Ribe Å slynger sig gennem Ribe ad flere grene, videre over marsken og gennem Kammerslusen ud i Vadehavet.

Ribe
Byvåben Brostensgade

Skibbroen med domkirken i baggrunden
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Esbjerg Kommune
Sogn Ribe Domsogn
Grundlagt 704-710
Postnr. 6760 Ribe
Demografi
Ribe by 8.365[1] (2023)
Kommunen 115.758[1] (2023)
 - Areal 742,5 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort
Ribe ligger i Region Syddanmark
Ribe
Ribe
Ribes beliggenhed 55°19′41″N 8°46′31″Ø / 55.32806°N 8.77528°Ø / 55.32806; 8.77528Koordinater: 55°19′41″N 8°46′31″Ø / 55.32806°N 8.77528°Ø / 55.32806; 8.77528

Ribe var sandsynligvis allerede en handelsplads under vikingetiden, i begyndelsen af 700-tallet. Der blev bygget en kirke her i slutningen af 800-tallet - den tredjeældste kirke i Skandinavien - og i 948 er der et bispesæde. Byen voksede og blev stor og vigtig både for kirken og som handelscentrum, og var i middelalderen blandt landets største byer. Da Ribe Å blev ufarbar for skibe i slutningen af 1600-tallet gik det dog stærkt tilbage, og med Esbjergs grundlæggelse i 1868 blev byens industri også udfordret.

Ribe Katedralskole har en poetisk tilknytning til den skolestue der fandtes ved domkapitlet i 1145,[2] og Ribe Domkirke står som et monumentalt centrum i det rige turistmiljø blandt restaurerede gademiljøer og flere museer, herunder to som beskæftiger sig med vikingetiden. Tusindvis af turister fra hele verden valfarter hvert år til byen for at opleve den gamle købstads atmosfære.

Historie Rediger

Morten Søvsø forbinder navnet med det latinske ripa, der betyder flodbred.[3] Ribes indbyggere kaldes ripensere.

To store udgravninger, 1973-1975, og 2008-2012, har understreget den frisiske indflydelse i Ribes tidlige historie, mens et utroligt metaldetektorfund i 2018, af en møntskat ved Damhus umiddelbart syd for Ribe med 262 nyslåede mønter fra 800-tallet, endnu er ret ubeskrevet.[4]

Vikingetiden Rediger

Ribe anses for Danmarks ældste by,[5] med en historie der strækker sig tilbage til mellem 704 og 710, hvor der sandsynligvis lå en handelsplads på stedet - den nær eksakte datering skyldes en dendrokronologisk undersøgelse af tømmer i et brøndanlæg.[6] Placeringen var god til handel, da der var adgang til havet via Ribe Å, og der kunne rejses over land både mod nord og syd, og til den jyske østkyst.[7] Også nævneværdigt er handlen med mennesker - olddansk træl; slaver. Der er ikke fundet spor efter handlen med trælle, som typisk kun levner få spor i det arkæologiske materiale, så det er et vanskeligt tema.[8] Jordundersøgelser har vist spor efter store mængder husdyrgødning, og analysen af "frø, frugter og andre makrofossiler" indikerer også en lokal agerdyrkning.[9] Det arkæologiske fundmateriale består for det meste af keramikskår, hornsplinter og glasstykker. En del keramik er fortolket som støbeforme til kobbergenstande, blandt andet bæltespænder, mens horn og glas tyder på en produktion af hornkamme og glasperler, der er kendte handelsvarer på den tid. Hundredevis af vævevægte, der bruges i en opstadsvæv, samt forekomsten af knogler efter får tyder på der har været en tekstilproduktion på stedet. Der er også fundet et stort antal ravstykker, mest uforarbejdet, men mængden tolkes som tegn på forarbejdelsen af ravsmykker. Slaggerester fra jernsmedning, og 117 hvæssesten, heraf 17 fra Eidsborg, fuldender billedet af den sammensatte produktionsvirksomhed, der nok har haft sin livligste fase omkring midten af 700-tallet.[10] Endelig har fundet af i alt 218 mønter af typen sceatta og deres stratigrafiske placering ført til formodningen om tilstedeværelsen af en eller anden slags kontrol af møntfoden. Hos Claus Feveile tænkes denne kontrol at være hos den danske konge, mens blandt andre Kirsten Bendixen synes mere forbeholden.[11]

Ligesom i Dorestad er sporene efter den tidlige handelsplads fundet langs vandbredden og de repræsenterer formentlig handelsboder. Boderne lå langs åens nordvestlige bred, i en henved 400 meter lang og relativt smal strimmel, og tæt vest herfor lå en stor gravplads. Såvel anlægskonstruktion, møntfund og Mainzer-vintønder brugt som brøndindsats viser en sammenhæng med handelstederne ved Rhinen og Elben's flodmundinger, langs kysten mod England samt den sydengelske vestkyst.[12]

En 'rigtig', eller altså skriftlig, historisk sammenhæng viser sig i Vita Anskarii, skrevet mod slutningen af 800-tallet.[13] Her nævnes bynavnet i kapitel 32, latin: vico regni sui Ripa vocato similiter locum, hvor det berettes om kongen Horik, der netop har genvundet kontrollen over Slesvig - dengang Hedeby - og nu også er villig til at lade en kirke bygge i Ribe. Hændelsen hvor Uffe fordrives fra Slesvig finder sted omkring årene 853-855. Vidnesbyrd om at der faktisk blev bygget en kirke bringer historien tilbage til de arkæologiske resultater. Den kristne gravplads i Ribe kom til syne i forbindelse med udgravningerne i 2008-2012, på den sydøstlige side af åen, og sandsynliggør der har været en kirke mod 800-tallets slutning, måske endda på det sted hvor domkirken har sin plads i dag.[14] Følger man den skriftlige kilde - altså "Vita Anskarii" - som ledetråd bliver kirken i Ribe til Skandivaniens tredjeældste, næst efter kirkerne i Hedeby og Birka.

I 948, ved en kirkesamling i Ingelheim, omtales de tre bisper i Ribe, Aarhus, og, ifølge Petrus Olai, i Slesvig, så at Ribe nu må være bispesæde, et par årtier før Jellingestenene blev rejst.[15][16]

Middelalderen Rediger

  Dansk middelalder, 1050-1537. Se også: Danmarks historie (1047-1397)
 
Christoffer 1.s grav i Ribe Domkirke.

Ribebispens ældgamle ret til halvdelen af kongens indtægter i Ribe hævdes at være givet af Knud den Store. I altfald er privilegiet bekræftet af Knud d. 6. i 1196, overleveret til vor tid som den første tekst i Ribe Oldemoder.[17]

I 1127 blev kong Niels' søn Magnus den Stærke gift med Richiza af Polen i Ribe.[18] Ti år senere bliver Erik Emune dræbt ved Urnehoved, og senere gravlagt i Ribe Domkirke.[19]

Riberhus borganlæg blev påbegyndt i starten af 1100-tallet og her holdt kongen hof når han besøgte området. Ribe Domkirke blev påbegyndt i slutningen af 1100-tallet og indviet i 1250.

Dominikanerordenen stiftede et sortebrødrekloster i Ribe i 1228.[20] I 1259 døde Christoffer d. 1. i Ribe og blev begravet i domkirken. På den tid havde ærkebiskop Jacob Erlandsen holdt synode i Vejle, og der besluttet at riget skulle være i interdikt hvis kongen mishandlede eller fængslede en biskop. Ærkebiskoppen blev fængslet af kong Christoffer 1259, og det siges det var abbeden i Ryd kloster, Arnfast, der fandt lejlighed til at forgifte kongen. Kongegraven findes midt under domkirkens store kuppel.[21]

Den 26. juni 1269 blev Ribe Stadsret udstedt på danehoffet i Nyborg af kong Erik 5. Klipping.[15] Det er netop sådanne kongelige stadfæstelser der senere associeres til betegnelsen 'købstad' - egentlig 'købsted', henholdsvis 'købstedret'.[22] Byen blev en af landets største, og havde en god handel med eksport af okser.[15]

Ribe hørte til kongens og Ribebispens jurisdiktion - de kongeligt privilegerede borgere satte deres byret og i bispens domæner forvaltedes kirkeretten - men appelsager gik så til landstinget i Viborg. Det galdt også bispegods og kongeligt eje som lå sydligere - dvs. i hertugdømmet Slesvig - der på den måde blev til en slags enklaver. Af den grund, eller måske fordi dronning Margrethe d. 1. i sin tid havde handlet sig til Trøjborg gods (nu Trøjborg Slotsruin), blev enklaverne eftertiden kendt som de kongerigske enklaver.[23]

Moderne tid Rediger

 
Nuværende rester af Riberhus, der blev ødelagt i 1643-44.

Den 3. september 1580 rammes byen af "Den store brand", en fatal brand, hvor 213 huse i 11 gader brændte.[24] Branden opstod hos rigmanden Kristen Borg i Stenbogade, hvor der, efter sigende, netop den aften var hentet meget hø ind i baggården, der lå op til Torvet og over mod Peder Dovns Slippe. Høet mentes nu selvantændt, men trods en frikendelsesdom af 21. februar 1581 måtte Borg søge kongens beskyttelse, inden han blev fri for mistanke.[25]

Efter reformationen af de kirkelige institutioner i 1500-tallet formåede byen at bevare både handel og velstand, men mødte også andre, på sin vis naturlige, udfordringer. Således blev det i løbet af 1600-tallet vanskeligt at holde Ribe Å sejlbar, og Fanø og Mandø blev derfor brugt som ladeplads til byen,[15] og under "den anden store manddrukning" den 11-12. oktober 1634 steg vandet i Ribe til 6,1 meter over dagligt vande. I domkirken ses forsat et mærke, hvor vandet stod 1,7 m over gulvet.[26]

En af landets mest omtalte hekseafbrændinger fandt sted i Ribe, da skrædderdatteren Maren Splids blev dømt som heks i 1641.[27]

Under Torstenssonfejden i 1643-44 bliver Riberhus borganlæg lagt øde,[24] og med enevælden's tid svandt nu byens handel med udlandet til fordel for København og Aalborg. I 1700-tallet var byens storhedstid forbi, selvom håndværket stadig trivedes og byen efterhånden blev kendt for kniplings- og lærredsfremstilling.[15]

Nyere moderne tid Rediger

I midten af 1800-tallet kom de første industrivirksomheder, og i 1885 jernbanen, da Bramming-Tønder-banen blev indviet, og to år senere forlænget til den tyske grænse, og videre mod Hamborg.

Anlæggelsen af Esbjerg i 1868, en splinterny industriby med direkte adgang til havet, fik sin indflydelse på erhvervene i Ribe. Der var dog fortsat fabrikker, heriblandt Crome & Goldschmidts Tekstilfabrik, Sct. Nicolaj Gade der havde ca. 120 beskæftiget i slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1900-tallet havde Ribe Jernstøberi 520 ansatte. En god del af byens arbejdsstyrke var beskæftiget som tjenestemænd, da Ribe, helt frem til strukturreformen 2007, husede administrationen af Ribe Kommune, Ribe Stift, og Ribe Amt. Med de nyliberale strømninger i statsforvaltningen fulgte også flere jobs til brancherne i servicesektoren. Herefter blev byen en del af Esbjerg Kommune.[15]

Infrastruktur og transport Rediger

 
Ribe Station hvorfra der går tog mod Esbjerg og Tønder.

Ribe Station er stop på Bramming-Tønder-banen, og i 1985 åbnede Ribe Nørremark Station i den nordlige del af byen.

Mod nordvest går Primærrute 24 mod Esbjerg, og mod nordøst går Primærrute 32 til Kolding. Mod syd går Primærrute 11 mod Tønder. Mod øst går primærrute 24 mod Gram.

Ringvejen er en omfartsvej vest om byen, der er en del af rute 11. Der er foreslået etableret en omfartsvej øst om byen.[28]

En god del af den indre bys gadenet er uforandret. Blandt byens gamle gader er Badstuegade, Bispegade, Fiskergade, Hundegade, Præstegade, Puggaardsgade, Sct. Nicolaj Gade, Skibbroen, Stenbogade og Sønderportsgade samt Torvet.

Erhverv Rediger

En af byens store fremstillingsvirksomheder er Mineralvandsfabrikken Frem, der blevet etableret i 1949. I 2016 blev den overtaget af Bryggeriet Fuglsang.[29]

Pladestudiet Hansen Studio ligger i Ribe. Det drives af den danske producer Jacob Hansen, og bliver især brugt af til indspilning af rock og heavy metalbands.[30] Blandt de bands, der har indspillet albums her er bl.a. Dizzy Mizz Lizzy og Volbeat.

Byens detailhandel er især centreret omkring Torvet og gågadestrækningen Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen.

Ribe har en række hoteller, herunder Hotel Ribe og Hotel Dagmar. Sidstnævnte er en del af Danske Hoteller A/S. Kæden Danhostel driver et vandrerhjem i byen.

Ribes turisme er international, men ser også mange tyske turister, da byen ligger nær den tyske grænse.

Demografi Rediger

Tabellen viser befolkningsudviklingen i Ribe (Ribe Kommune - nedlagt 2007). Data fra før det 18. århundrede er estimater. 2006-2013 Folketal fra Danmarks Statistik. Fra 2015 officielle tal fra Esbjerg Kommune.

År Befolkningstal
1500 ~5.000
1591 ~4.500
1641 ~3.500
1672 ~2.000
År Befolkningstal
1769 1.827
1801 1.994
1850 2.984
1901 4.243
År Befolkningstal
1917 5.105
1931 5.895
1955 7.606
1958 7.679
År Befolkningstal
1974 8.256
1980 18.051
1982 18.126
1983 18.248
År Befolkningstal
1985 17.981
1990 17.872
1995 18.234
1999 18.191
År Befolkningstal
2000 18.112
2003 18.107
2006 8.081
2007 8.192
År Befolkningstal
2008 8.229
2009 8.210
2010 8.188
2011 8.192
År Befolkningstal
2012 8.187
2013 8.142
2015 8.126
2019 8.316

Uddannelsesinstitutioner Rediger

Tidligere uddannelsesinstitutioner

Kulturliv Rediger

Ribe kaldes "Storkenes by". Storkene har kun været på visit de senere år og har ikke ynglet i byen, men byens storkereder klargøres stadigt hvert år.

Ribe blev valgt til "Europe's Best Big Time Small Destination" af Global Grasshoppers i 2014.[32]

Sport Rediger

Ribe Fritidscenter er et idrætsanlæg med bl.a. svømmehal og sportshaller. Det er hjemmebane for håndboldklubben Ribe-Esbjerg HH.[33] Desuden findes håndboldklubben Ribe Håndboldklub.

Ribe Boldklub er byens fodboldklub. I 1970'ern havde den en meget stærkt kvindehold, der vandt danmarksmesterskaberne fem gange.[34]

Museer Rediger

Ribe Kunstmuseum er indrettet i en stor villa, som blev opført i 1860'erne. Museet blev grundlagt i 1891 og fremviser dansk kunst fra 1750 og frem til 1950.

Museet Ribes Vikinger blev grundlagt i 1992, og er et kulturhistorisk museum med arkæologiske fund, der særligt fokuserer på vikingetiden. Sammen med Ribe Domkirkemuseum drives det af Sydvestjyske Museer.[35]

Hos det arkæologiske frilandsmuseum Ribe Vikingecenter ved Lustrup 2 km syd for Ribe, findes blandt meget andet rekonstruerede bygninger, opført i konsultation med Sydvestjyske Museer og centeret har såvel et praktisk samvirke med gymnasiet og folkeskolerne, samt flere revival-foreninger.[36]

Jacob A. Riis Museum er dedikeret til journalisten Jacob A. Riis, der var aktiv i New York City i slutningen af 1900-tallet. Museet åbnede i 2019.

I sommeren 2020 åbnede HEX! Museum of witch hunt, der omhandler Maren Splids og heksejagten i Ribe og Europa. Åbningen blev udskudt 10 dage, da coronakrisen havde forsinket arbejdet med at restaurere de gamle bygninger.[37][38]

Ved Vester Vedsted 7 km sydvest for byen ligger desuden Vadehavscentret der har som erklæret formål at "øge kendskabet til og forståelsen for Vadehavet og marsken" gennem udstillinger om områdets geologi og biologi.

Bygninger Rediger

 
Taarnborg er blandt byens fredede huse.

Ribe ligger på den europæiske rute for teglstensgotik.

  • Ribe Domkirke er blandt landets ældste kirker, og den eneste femskibede kirke i Danmark.[39]
  • Riberhus borganlæg blev opført af kongen i 1100-tallet, men i dag er kun borgbanken og nogle få rester af fundamentet bevaret.[40]
  • Sankt Catharinæ Kirke blev grundlagt i 1250, og er opført i forbindelse med et dominikansk kloster i byen. I 1300-tallet blev der foretaget store ombygninger, og den nuværende kirke er fra omkring 1450.[41] Det er blandt landets mest komplette klosterbyggerier.
  • Ribe gamle Rådhus på Von Støckens Plads, et stenhus bygget 1496, fungerede som rådhus fra 1709 helt frem til 2007.[42]
  • Den Gamle Arrest blev opført som kapellanbolig for hjælpepræsten i 1546.
  • I Puggårdsgade ligger Taarnborg, en bispebolig fra slutningen af 1500-tallet og et af de bedst bevarede eksempler på renæssance-arkitektur i landet.[43]

Der findes mange bygninger fra den tidlige moderne tid, heriblandt flere restaurerede bindingsværkshuse. Derudover findes Den Gamle Avlsgård i Ribe fra slutningen af 1800-tallet, og to vandtårne: Dagmarsgade Vandtårn opført 1887 der fungerede indtil 2011 samt Tangevej Vandtårn bygget 1907 og i drift indtil 1990.

Venskabsbyer Rediger

  Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Følgende byer er venskabsbyer med Ribe:

Venskabsbyforeningen i Ribe er en privat forening, som blev stiftet i 1983. Dens formål er at være igangsættende og rådgivende for udveksling og kontakt med de af Ribe byråd etablerede venskabsbyforbindelser.

Kendte ripensere Rediger

Æresborgere i Ribe
Andre kendte personer

Galleri Rediger

Ribe i malerkunsten
Malerier fra Ribe Kunstmuseum

Se også Rediger

Kilder Rediger

  • Jansson, Henrik (2014), "Ansgar und die frühe Geschichte des Erzbistums Hammaburg", i Klammt, Anne (red.), Mythos Hammaburg, Hamburg: Archäologisches Museum Hamburg, s. 262-268, ISBN 9783931429270
  • Körber-Grohne, Udelgard (1987), "[Besprechungen] Hans Arne Jensen, Seeds and other Diaspores in Soil Samples from Danish Town and Monastery Excavations, dated 700-1536 AD", Bonner Jahrbücher: 862-863, ISSN 2509-7733, hentet 23. august 2021 – via journals.ub.uni-heidelberg.de
  • Nielsen, S.M.H. (1922), "De kongerigske Enklaver", Fra Ribe Amt, Historisk Samfund for Ribe Amt: 487-553
  • Olsen, Olaf (2012), "[Anmeldelser] Mogens Bencard m.fl. (red.): Ribe Excavations 1970-76, Vol. 1-6, 1981-2010.", KUML: 268-272, hentet 23. august 2021
  • Rosenstand, K.H. (15. august 1947), "Ribehus skånet af branden 1580", Kronik, Vestkysten
  • Skov, Hans (2011), "[Anmeldelser] Søren Bitsch Christensen (red.): Ribe Bys Historie, bd. 1-3Søren Bitsch Christensen (red.): Ribe Bys Historie, bd. 1-3", KUML: 319-320, hentet 23. august 2021
  • Søvsø, Morten (2014), "Ansgars Kirche in Ribe", i Klammt, Anne (red.), Mythos Hammaburg, Hamburg: Archäologisches Museum Hamburg, s. 245-254, ISBN 9783931429270
  • Søvsø, Morten (2018), "Emporias, sceattas and kingship in 8th C. "Denmark"" (PDF), i Hansen, Jesper; Bruus, Mette (red.), The fortified viking age, Kulturhistoriske studier i centralitet, vol. 3, Research Centre Centrum ; Odense Bys Museer ; Syddansk Universitetsforlag, s. 75-86, hentet 23. august 2021
Webressourcer
Ordbøger og opslagsværker
  • Verner Dahlerup; H. Juul-Jensen; Johannes Brøndum-Nielsen; Jørgen Glahder; Aage Hansen; Paul V. Rubow; Peter Skautrup; Aage Rohmann, red. (1929), "Købstad", Konisk-Købsvend, Ordbog over det danske Sprog, vol. 11, København: Gyldendalske Boghandel ; Nordisk Forlag ; Det danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 23. august 2021
  • Molbech, Christian (1859), "Kiøbstad, eller Kiøbsted", A-L, Dansk Ordbog, vol. 1, København: Gyldendalske Boghandel, hentet 23. august 2021 (side 688 i pdf-filen)----
  • Kinch, J. (1869), Ribe bys historie og beskrivelse indtil reformationen, København ; Ribe: G.E.C. Gad ; Jydske historisk-topografiske Selskab, hentet 23. august 2021
  • Manitius, Max (1911), "124. Karolingische Heiligenleben: Vita S. Leodegarii. Vita S. Liudgeri. Vitae metricae von Cassian, Benedikta und Quintinus. Vita S. Lamberti. Rimberts Vita S. Anskarrii", Geschichte der lateinischen Literatur des Mittelalters - Von Justinian bis zur Mitte des zehnten Jahrhunderts, Handbuch der klassischen Altertüms-Wissenschaft in systematischer Darstellung mit besonderer Rücksicht auf Geschichte und Methodik der einzelnen Disziplinen, vol. 9, München: O.H. Beck'sche Verlagsbuchhandlung, s. 701-707

Supplerende litteratur Rediger

  • Otto Smith & V. Hermansen, Ribe Bys Historie, 2 bind, 1936-1946.
  • Dansk Center for Byhistorie og Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Redaktør: Søren Bitsch Christensen, flere forfattere Ribe Bys Historie. Bind 1-3. Udkommet 2010

Referencer Rediger

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Kinch 1869, s. 609-611
  3. ^ Søvsø 2018, s. 80
  4. ^ kulturarv.dk: Damhus-skatten
  5. ^ Persson 2015 ; Olsen 2012, s. 272 ; Skov 2011, s. 319
  6. ^ Skov 2011, s. 320
  7. ^ Søvsø 2014, s. 246-247
  8. ^ Olsen 2012, s. 272 ; se evt. Springer 2021
  9. ^ Olsen 2012, s. 269, citat herfra ; se også Körber-Grohne 1987
  10. ^ Olsen 2012, s. 269-271 ; se også Søvsø 2018, s. 80
  11. ^ Søvsø 2014, s. 246-247, med ref. til Feveile "Ribe studier" (Aarhus 2006); se også Søvsø 2018, s. 80ff ; forbeholden: Olsen 2012, s. 271 ; Bendixen 1985
  12. ^ Søvsø 2018, s. 77-80 ; Olsen 2012, s. 271
  13. ^ Vita Anskarii som historisk kilde: Jansson 2014, s.262, med n.1 ; Manitius 1911, s.705-706
  14. ^ Søvsø 2014, s. 245-246,250ff
  15. ^ a b c d e f Den Digitale Byport, Ribe
  16. ^ Kinch 1869, s. 7 med ref. Langebek (1772), SRD vol.I s.116 ; se også Søvsø 2014, s. 255
  17. ^ Kinch 1869, s. 32
  18. ^ Kinch 1869, s. 15
  19. ^ Kinch 1869, s. 18
  20. ^ Kinch 1869, s. 47
  21. ^ Kinch 1869, s. 69-70
  22. ^ Molbech: Kiøbstad, eller Kiøbsted ; se også ODS: Købstad
  23. ^ Nielsen 1922, s. 508-510
  24. ^ a b Ribes historiske tidslinie
  25. ^ Vestkysten 1947
  26. ^ naturstyrelsen.dk
  27. ^ Holst 2003
  28. ^ Jydske Vestkysten 2013
  29. ^ Frem bliver en del af Fuglsang Gruppen, Frem Arkiveret 2016-12-28 hos Wayback Machine
  30. ^ History. Webarchive - Jacob Hansen. Hentet 29/9-2015
  31. ^ ribekatedralskole.dk
  32. ^ Winner: Europe’s Best Big-Time Small Destination. globalgrasshopper.com. Hentet 22/10-2020
  33. ^ Spillested for Ribe-Esbjerg HH, dhf.dk
  34. ^ Dameguld og sammenhold blandt Ribe BKs højdepunkter. Ugeavisen Ribe. Hentet 22/10-2020
  35. ^ Ribe Domkirkemuseum. Hentet 22/10-2020
  36. ^ ribevikingecenter.dk: Viden ogribevikingecenter.dk: Om os
  37. ^ Åbningen af HEX! Museum of Witch Hunt udskydes. Ugeavisen Ribe. Hentet 22/10-2020
  38. ^ Nyt museum fortæller om en mørk tid i Danmark. TV Syd. Hentet 2/10-2020
  39. ^ Ribe Domkirke - ribe-domkirke.dk. Hentet 1/5-2023
  40. ^ "Oldtidsminder og ruiner i Ribe", Ribe-Esbjerg-Fanø > Oplev Ribe, Destination Vadehavskysten – via vadehavskysten.dk
  41. ^ Ribe S. Katrine Kirke p.696 danmarkskirker.natmus.dk hentet 17. januar 2019
  42. ^ kulturarv.dk: Ribe gamle Rådhus
  43. ^ realdania.dk

Eksterne henvisninger Rediger

 
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
 
 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ribe&oldid=11479371"