Riksgränsen er en by, der ligger på den svenske side af grænsen mellem Sverige og Norge, i Jukkasjärvi församling, Kiruna kommune. Byen ligger ved Malmbanan. En populær sport i byen er skisport, hvor løjperne er åbne fra februar til midsommer.

I Riksgränsen by

Indtil 1925 var der en jernbanestation til udveksling af lokomotiver og mandskab på grænsen mellem Norge og Sverige. Den station blev flyttet til den nuværende placering cirka 1 kilometer længere inde på den svenske side af grænsen til Riksgränsen station, med togforbindelser til Narvik i Norge, og i Sverige med Kiruna, Boden og Stockholm[1].

Byen er bygget op omkring stationen og skisportsturismen. Den er hjemsted for Sveriges ældste skiskole, etableret i 1934[2].

8. og 9. april 2008 afholdt Nordisk Ministerråd mødet Nordisk Globaliseringsforum om Nordens rolle i globaliseringen, hvor statsministre fra de nordiske lande underskrev en fælles erklæring under titlen The Riksgränsen Declaration, som lagde grundlaget for en fælles nordisk indsats for at fremme forskning og innovation med fokus på klima, energi og miljø[3][4] .

Nord for Riksgränsen ligger søen Vassijaure.

Galleri

redigér
  1. ^ Jernbaneverket. "Riksgrensen (Sverige)". Arkiveret 15. August 2007
  2. ^ History. Riksgransen.se. Hentet 12. marts 2025
  3. ^ AFR Nordisk Globaliseringsforum. Stm.dk. Hentet 12. marts 2025
  4. ^ Solving the Climate Crisis. Norden.org. Hentet 12. marts 2025

Ekstern henvisning

redigér
Spire
Denne artikel om Sveriges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

68°25′40″N 18°07′20″Ø / 68.427777777778°N 18.122222222222°Ø / 68.427777777778; 18.122222222222