Wikipedia

Ringbuge

Ringbuge[1] eller ringbugfamilien[2] (Liparidae), også kendt som sneglefisk,[3] er en familie af havlevende strålefinnede fisk.

Ringbuge
Ringbug (muligvis Elassodiscus tremebundus) fanget i det østlige Beringshav
Ringbug (muligvis Elassodiscus tremebundus) fanget i det østlige Beringshav
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata
(Chordater)
KlasseOsteichthyes
(Benfisk)
OrdenScorpaeniformes
(Panserkindede fisk)
FamilieLiparidae
(Ringbuge)
T. N. Gill, 1861
Hjælp til læsning af taksobokse
Liparis marmoratus
Liparis catharus
Liparis fabricii

Ringbuge er vidt udbredt i alle oceaner. Familien har mere end 30 slægter og omkring 410 beskrevne arter,[4] og et antal ubeskrevne arter.[5] Ringbuge kan findes fra lavt overfladevand til mere end 8.000 meters dybde, og arter af familien er fundet i syv oceangrave.[6]

Taksonomi

redigér

Det videnskabelige navn Liparidae blev først foreslået af den amerikanske biolog Theodore Gill i 1861.[7] Den 5. udgave af Fishes of the World klassificerer familien i overfamilien Cyclopteroidea, som er en del af underordenen Cottoidei i ordenen Scorpaeniformes (ulkefisk eller panserkindede fisk).[8] Andre autoriteter anerkender ikke denne overfamilie og klassificerer de to familier inden for denne, Cyclopteridae (stenbiderfamilien) og Liparidae, i underordenen Cottales, inden for ordenen Perciformes (pigfinnefisk eller aborreordenen).[9] En osteologisk analyse har fundet, at slægten Bathylutichthys var mellem Psychrolutidae (paddeulkefamilien) og de to familier, der udgør Cyclopteroidea, hvilket betyder, at disse to familier ikke ville blive støttet som en overfamilie inden for Cottoidei.[10]

Beskrivelse

redigér

Ringbuge har en haletudse-lignende krop og ligner i profil langhaler (Macrouridae). Deres hoveder er store i forhold til kroppen, og de har små øjne. Kroppen er slank og spidser til mod en meget lille hale. De udstrakte ryg- og gatfinner kan vokse sammen eller næsten vokse sammen med halefinnen. Ringbuge er skælløse med en tynd, løs geléagtig hud, der omgiver rygsøjlen, og kan variere i størrelse og form fra art til art. Det geléagtige lag har et højt vandindhold og et lavt protein-, lipid- og kulhydratindhold, og det kan derfor gøre det nemmere for fisken at vokse med en forholdsvist lille energiforbrug.[11] Nogle arter, såsom Acantholiparis opercularis, har også spidse pigge. Deres tænder er små og enkle med stumpe ender. Dybhavsarterne har fremtrædende, veludviklede sanseporer på hovedet, som er en del af dyrenes sidelinjesystem.[12]

Brystfinnerne er store og er ringbugernes primære bevægelsesmiddel, selv om de er skrøbelige. Hos nogle arter, såsom den antarktiske Paraliparis devriesi, har brystfinnerne et udvidet sensorisk system, herunder smagsløg.[13] Ringbuge er bentiske fisk med bugfinner modificeret til at danne en sugeskive; denne næsten cirkulære skive er dog fraværende hos nogle arter i slægterne Paraliparis og Nectoliparis. Forskning har vist en sammenhæng mellem den maksimale levedybde og tab af sugeskive hos visse arter. Baseret på fylogenetisk analyse er dette kendetegn gået tabt tre forskellige gange hos ringbuge.[14] Det danske navn ringbug henviser til sugeskiven.[1]

De varierer i størrelse fra Paraliparis australis på 5 cm til Polypera simushirae på ca. 77 cm i længden. Sidstnævnte art kan nå en vægt på 11 kg, men de fleste arter er mindre. Ringbuge er ikke af interesse for kommercielt fiskeri.

Forekomst og levested

redigér

Ringbugens levesteder varierer meget. De findes i verdenshavene over hele verden, fra lavvandede tidevandszoner til dybder på over 8.000 m. Dette er et større dybdeområde end nogen anden fiskefamilie.[15] Det er blevet konstateret, at de vandrer fra den abyssale til hadalzonen i løbet af deres levetid.[16] De findes udelukkende i kolde farvande, hvilket betyder, at arter fra tropiske og subtropiske områder udelukkende er dybhavsarter.[5][15][17]

De er almindelige i de fleste kolde havområder og er meget modstandsdygtige, idet nogle arter, såsom Liparis atlanticus og Liparus gibbus, har type 1 antifrost-proteiner.[18] Det er den mest artsrige fiskefamilie i Antarktis, oftest i relativt stor dybde (de mindre dybe antarktiske farvande domineres antarktiske isfisk).[13]

Den lille Liparis inquilinus fra det nordvestlige Atlanterhav er kendt for at leve sit liv inde i kappehulen hos kammuslingen Placopecten magellanicus. Liparis tunicatus lever i tangskovene i Beringstrædet og Saint Lawrence-bugten. Den eneste art i slægten Rhodichthys er endemisk i Norskehavet.[19] Andre arter findes på mudder- eller siltbund på kontinentale skråninger.

I oktober 2008 opdagede et britisk-japansk hold en stime af Pseudoliparis amblystomopsis på ca. 7.700 m dybde i Japangraven.[20] De var på det tidspunkt de dybeste levende fisk, der nogensinde var optaget på film. Rekorden blev slået af en ringbug, der blev filmet i en dybde på 8.145 m i december 2014 i Marianergraven,[21] og yderligere i maj 2017, da en anden rinbug blev filmet i en dybde på 8.178 m i Marianergraven.[15][22] Arten i disse rekorddybe optagelser er fortsat ubeskrevet. Den dybeste beskrevne art er Pseudoliparis swirei, også fra Marianergraven, som er blevet registreret til 8.076 m.[15][23] I 2023 blev en ringbug filmet på 8.336 meters dybde syd for Japan.[3]

Generelt er ringbuge (især slægterne Notoliparis og Pseudoliparis) den mest almindelige og dominerende fiskefamilie i hadalzonen.[23] Gennem genomanalyse er det fundet, at Pseudoliparis swirei besidder flere molekylære tilpasninger til at overleve det intense tryk i et dybhavsmiljø, herunder tryktolerant brusk, trykstabile proteiner, øget aktivitet af transportproteiner, højere væskefylde i cellemembranen og tab af synet og andre visuelle egenskaber som f.eks. farve.[6] Der er tegn på, at larverne af i hvert fald nogle hadal-ringbugarter tilbringer tid i åbent vand på relativt lav dybde, mindre end 1.000 m.[24]

Slægter og arter

redigér

Ringbugfamilien inddeles i disse slægter per 2020:[4]

I danske farvande findes arterne:

De danske arter er små fisk på 10-15 cm.[1]

  •  
    Acantholiparis opercularis
  •  
    Careproctus ovigerus (unge)
  •  
    Crystallichthys cyclospilus
  •  
    Elassodiscus tremebundus
  •  
    Liparis fabricii
  •  
    Nectoliparis pelagicus
  •  
    Paraliparis bathybius
  •  
    Rhodichthys regina
  •  
    Temnocora candida

Referencer

redigér
  1. ^ a b c Jørgen Nielsen (7. november 2022), "ringbuge", Den Store Danske – via Lex.dk
  2. ^ "familie: Ringbugfamilien - Liparidae", arter.dk
  3. ^ a b Ida Meesenburg (2. april 2023), Slimet sneglefisk filmet på 8.336 meters dybde, hentet 2. april 2023
  4. ^ a b "Liparidae". FishBase. Ed. Ranier Froese and Daniel Pauly. February 2015 version. N.p.: FishBase, 2015.
  5. ^ a b Gardner, J.R.; J.W. Orr; D.E. Stevenson; I. Spies; D.A. Somerton (2016). "Reproductive Parasitism between Distant Phyla: Molecular Identification of Snailfish (Liparidae) Egg Masses in the Gill Cavities of King Crabs (Lithodidae)". Copeia. 104 (3): 645-657. doi:10.1643/CI-15-374. S2CID 89241686.
  6. ^ a b Wang, Kun; Shen, Yanjun; Yang, Yongzhi; Gan, Xiaoni; Liu, Guichun; Hu, Kuang; Li, Yongxin; Gao, Zhaoming; Zhu, Li; Yan, Guoyong; He, Lisheng (2019). "Morphology and genome of a snailfish from the Mariana Trench provide insights into deep-sea adaptation". Nature Ecology & Evolution (engelsk). 3 (5): 823-833. doi:10.1038/s41559-019-0864-8. ISSN 2397-334X. PMID 30988486.
  7. ^ Richard van der Laan; William N. Eschmeyer & Ronald Fricke (2014). "Family-group names of Recent fishes". Zootaxa. 3882 (2): 001-230. doi:10.11646/zootaxa.3882.1.1. PMID 25543675.
  8. ^ J. S. Nelson; T. C. Grande; M. V. H. Wilson (2016). Fishes of the World (5th udgave). Wiley. s. 467-495. ISBN 978-1-118-34233-6. Arkiveret fra originalen 8. april 2019. Hentet 2. april 2023.
  9. ^ Ricardo Betancur-R; Edward O. Wiley; Gloria Arratia; et al. (2017). "Phylogenetic classification of bony fishes". BMC Evolutionary Biology. 17 (162): 162. doi:10.1186/s12862-017-0958-3. PMC 5501477. PMID 28683774.
  10. ^ Voskoboinikova, O.S. (2015). "Comparative osteology of Bathylutichthys balushkini and relationship of the family Bathylutichthyidae (Cottoidei)". Journal of Ichthyology. 55: 303-310. doi:10.1134/S0032945215030157.
  11. ^ Gerringer, Mackenzie E.; Drazen, Jeffrey C.; Linley, Thomas D.; Summers, Adam P.; Jamieson, Alan J.; Yancey, Paul H. (december 2017). "Distribution, composition and functions of gelatinous tissues in deep-sea fishes". Royal Society Open Science (engelsk). 4 (12): 171063. doi:10.1098/rsos.171063. ISSN 2054-5703. PMC 5750012. PMID 29308245.
  12. ^ Chernova, Natalia (2006). "New and rare snailfishes (Liparidae, Scorpaeniformes) with the description of four new species from the Southern Hemisphere and tropical east Pacific". Journal of Ichthyology. 46: S1-S14. doi:10.1134/S0032945206100018. hdl:1834/17070. S2CID 10286241.
  13. ^ a b Eastman, J.T.; M.J. Lannoo (1998). "Morphology of the Brain and Sense Organs in the Snailfish Paraliparis devriesi: Neural Convergence and Sensory Compensation on the Antarctic Shelf". Journal of Morphology. 237 (3): 213-236. doi:10.1002/(sici)1097-4687(199809)237:3<213::aid-jmor2>3.0.co;2-#. PMID 9734067. S2CID 29489951.
  14. ^ Gerringer, M. E.; Dias, A. S.; von Hagel, A. A.; Orr, J. W.; Summers, A. P.; Farina, S. (december 2021). "Habitat influences skeletal morphology and density in the snailfishes (family Liparidae)". Frontiers in Zoology (engelsk). 18 (1): 16. doi:10.1186/s12983-021-00399-9. ISSN 1742-9994. PMC 8052763. PMID 33863343.
  15. ^ a b c d Gerringer, M.E.; T.D. Linley; P.H. Yancey; A.J. Jamieson; E. Goetze; J.C. Drazen (2016). "Pseudoliparis swirei sp. nov.: A newly-discovered hadal snailfish (Scorpaeniformes: Liparidae) from the Mariana Trench". Zootaxa. 4358 (1): 161-177. doi:10.11646/zootaxa.4358.1.7. PMID 29245485.
  16. ^ Gerringer, Mackenzie E.; Linley, Thomas D.; Nielsen, Jørgen G. (2021-10-22). "Revision of the depth record of bony fishes with notes on hadal snailfishes (Liparidae, Scorpaeniformes) and cusk eels (Ophidiidae, Ophidiiformes)". Marine Biology (engelsk). 168 (11): 167. doi:10.1007/s00227-021-03950-8. ISSN 1432-1793.
  17. ^ Sakurai, H.; G. Shinohara (2008). "Careproctus rotundifrons, a New Snailfish (Scorpaeniformes: Liparidae) from Japan". Bull. Natl. Mus. Nat. Sci. A (Suppl. 2): 39-45.
  18. ^ Evans, R.E.; G.L. Fletcher (2001). "Isolation and characterization of type I antifreeze proteins from Atlantic snailfish (Liparis atlanticus) and dusky snailfish (Liparis gibbus)". Biochimica et Biophysica Acta (BBA) - Protein Structure and Molecular Enzymology. 1547 (Suppl. 2): 235-244. doi:10.1016/S0167-4838(01)00190-X. PMID 11410279.
  19. ^ Hogan, C.M. (2011): Norwegian Sea. Encyclopedia of Earth. Eds. Saundry, P. & Cleveland, C.J. National Council for Science and the Environment. Washington DC
  20. ^ Morelle, Rebecca (2008). "'Deepest ever' living fish filmed". BBC News.
  21. ^ Morelle, Rebecca (2014-12-19). "New record for deepest fish". BBC News. Hentet 2017-08-26.
  22. ^ "Ghostly fish in Mariana Trench in the Pacific is deepest ever recorded". CBC News. 2017-08-25. Hentet 2017-08-26.
  23. ^ a b Linley, T.D.; M.E. Gerringer; P.H. Yancey; J.C. Drazen; C.L. Weinstock; A.J. Jamieson (2016). "Fishes of the hadal zone including new species, in situ observations and depth records of Liparidae". Deep Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers. 114: 99-110. Bibcode:2016DSRI..114...99L. doi:10.1016/j.dsr.2016.05.003.
  24. ^ Gerringer, M.E.; A.H. Andrews; G.R. Huus; K. Nagashima; B.N. Popp; T.D. Linley; N.D. Gallo; M.R. Clark; A.J. Jamieson; J.C. Drazen (2017). "Life history of abyssal and hadal fishes from otolith growth zones and oxygen isotopic compositions". Deep Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers. 132: 37-50. Bibcode:2018DSRI..132...37G. doi:10.1016/j.dsr.2017.12.002.
  25. ^ Stein D.L. (2012). "A Review of the Snailfishes (Liparidae, Scorpaeniformes) of New Zealand, Including Descriptions of a New Genus and Sixteen New Species". Zootaxa. 3588: 1-54. doi:10.11646/zootaxa.3588.1.1.
  26. ^ Balushkin A.V. (2012). "Volodichthys gen. nov. New Species of the Primitive Snailfish (Liparidae: Scorpaeniformes) of the Southern Hemisphere. Description of New Species V. solovjevae sp. nov. (Cooperation Sea, the Antarctic)". Journal of Ichthyology. 52 (1): 1-10. doi:10.1134/s0032945212010018. S2CID 12642696.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ringbuge&oldid=11569698"