Wikipedia

Rudolf Steiner

østrigsk antroposof (1861-1925)

Rudolf Steiner (født 27. februar 1861, Kraljevic, Østrig-Ungarn (nutidigt Kroatien), død 30. marts 1925, Dornach nær Basel i Schweiz) var østrigsk filosof, okkultist, Goetheforsker, pædagog, arkitekt, dramatiker, social tænker og esoteriker.[1][2] Han er bedst kendt som grundlægger af antroposofien, biodynamikken og Steinerpædagogikken.

Rudolf Steiner

Personlig information
Født Rudolf Joseph Lorenz Steiner Rediger på Wikidata
27. februar 1861 Rediger på Wikidata
Donji Kraljevec, Kroatien Rediger på Wikidata
Død 30. marts 1925 (64 år) Rediger på Wikidata
Dornach, Schweiz Rediger på Wikidata
Gravsted Dornach Rediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Bopæl Østrig-Ungarn Rediger på Wikidata
Ægtefælle Marie von Sivers Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universität Rostock,
Wien Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Okkultist, musikolog, esoteriker, selvbiograf, dramatiker, koreograf, skribent, lærer, litteraturkritiker, arkitekt med flere Rediger på Wikidata
Fagområde Teosofi, Okkultisme, alternativ behandling, metafysik, kristendom med flere Rediger på Wikidata
Deltog i Antroposofisk Selskab Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Wien Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
Arbejdssted Wien, Berlin Rediger på Wikidata
Bevægelse Antroposofi Rediger på Wikidata
Påvirket af Karl Julius Schröer, Helena Petrovna Blavatsky, Josef Hoëné-Wronski, Johann Wolfgang von Goethe, Christian Rosencreutz med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Subba Row Medal (1909) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bidrag redigér

Rudolf Steiner var en østrigsk-født filosof, forfatter, pædagog, kunstner og åndelig lærer. Han grundlagde en filosofi og en pædagogisk tilgang, der er kendt som antroposofi, hvilket betyder "visdom om mennesket"[3].

Steiner var oprindeligt tilknyttet teosofien, men han skilte sig senere ud for at grundlægge antroposofien i begyndelsen af det 20. århundrede[3]. Antroposofien søger at integrere åndelighed og videnskab og omfatter en bred vifte af områder, herunder pædagogik, kunst, arkitektur, medicin, landbrug og sociale organisationer.

En af Steiners mest kendte bidrag er Waldorf-pædagogik, som er en pædagogisk tilgang, der lægger vægt på helhedsudvikling af individet. Waldorf-skoler over hele verden er baseret på Steiners pædagogiske principper.

Ud over hans pædagogiske bidrag skrev Steiner om esoteriske emner, filosofi, kunst, arkitektur, landbrug og medicin. Han grundlagde også det antroposofiske samfund, som er en international organisation dedikeret til studiet og praktiseringen af antroposofi. Steiner har haft betydelig indflydelse på en række områder, selv om hans ideer og tilgange ikke nødvendigvis er accepterede i det konventionelle.

Filosofi redigér

Kernen i Rudolf Steiners filosofi, antroposofi, kan opsummeres som en integreret tilgang til åndelighed og videnskab[3]. Steiner betonede idéen om "visdom om mennesket," hvor han søgte at forstå og beskrive menneskets åndelige natur og dets forhold til den fysiske verden. Nogle af de centrale elementer i Steiners filosofi omfatter troen på reinkarnation og karma og hans pædagogiske tilgang, Waldorf-pædagogik, der fokuserer på helhedsudviklingen af individet[4]. Steiners filosofi strækker sig også til kunst, arkitektur og landbrug, hvor han integrerede åndelige principper i hans æstetiske og praktiske tilgange. Alt i alt udgør Steiners antroposofi en kompleks og omfattende filosofisk ramme, der forsøger at forbinde og integrere åndelige og materielle aspekter af tilværelsen.

Pædagogik redigér

Kernen i Rudolf Steiners pædagogik, kendt som Waldorf-pædagogik, er baseret på en helhedsforståelse af individets udvikling[5]. Denne tilgang søger at fremme en balanceret udvikling, der inkluderer fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle og åndelige aspekter. En særlig vægt lægges på fri leg og kreativ udfoldelse i de tidlige år som vigtige elementer for social, kognitiv og følelsesmæssig udvikling.

Waldorf-pædagogik betoner en sen start med formel indlæring, og Steiner mente, at børn først bør have en periode med fri udforskning, før de introduceres for formel akademisk viden[5]. Kunst, musik og håndværk integreres i undervisningen for at fremme kreativitet og give en holistisk forståelse af emner. Læreren anses som en vejleder og inspirator, og relationen mellem lærer og elev stræber efter at være nært forbundet.

Undervisningen er ofte struktureret omkring tematiske enheder, der integrerer forskellige fagområder for at fremme dybere forståelse og sammenhæng i læringen. Waldorf-pædagogik tager også hensyn til naturens rytmer og årstider, og skolerne kan have en biodynamisk tilgang til landbrug og havebrug.

Samlet set stræber Waldorf-pædagogik efter at udvikle karakter, kreativitet og et dybt engagement i samfundet ud over blot at levere akademisk viden. Målet er at skabe meningsfuld, levende og relevant undervisning, der støtter den enkelte elevs fulde udvikling[6].

Kunst redigér

Rudolf Steiner havde et dybtfølt syn på kunst, hvor han integrerede det som en essentiel del af sin filosofi og pædagogiske tilgang. For Steiner var kunst mere end blot dekorativt eller æstetisk; det tjente som et kraftfuldt middel til åndelig erkendelse og vækst. Han identificerede tre hovedformer af kunstnerisk udtryk - billedkunst, musik og litteratur (poesi/drama) - og troede, at hver form udtrykte forskellige aspekter af den menneskelige sjæl og ånd.

Steiner understregede, at kunstneriske udtryk skal udvikles organisk ud fra kunstnerens indre nødvendighed og åndelige inspiration. Han betragtede kunst som en kanal for åndelige impulser og mente, at kunstneren skal være åben over for disse impulser under skabelsesprocessen. Farver og former spillede en særlig rolle i billedkunst, og Steiner udviklede en antroposofisk farveteori, der forbinder farver med åndelige realiteter.[7]

I sin pædagogiske tilgang, Waldorf-pædagogik, indarbejdede Steiner kunst som en central del af undervisningen. Han anså kunst for at være en katalysator for kreativitet, fantasi og følelsesmæssig forståelse, og dermed en nøglekomponent i dybere læring og udvikling. Sammenfattende så Rudolf Steiner kunst som et magtfuldt redskab til åndelig erkendelse og forbandt det med en holistisk forståelse af den menneskelige tilstand, hvor kunst fungerede som en vej til at forbinde det jordiske med det åndelige.

Kritikere af Rudolf Steiner redigér

Peter Staudenmaier: Staudenmaier er en historiker, der har skrevet om forholdet mellem okkultisme og politik, især i forbindelse med antroposofien og nazismen. I sin bog Between Occultism and Nazism: Anthroposophy and the Politics of Race in the Fascist Era analyserer han forbindelser mellem visse antroposofiske ideer og den nazistiske ideologi[8]. Han udforsker spørgsmålet om, i hvilket omfang visse aspekter af antroposofien kan have påvirket eller været på linje med nazistiske forestillinger om race.

Nicholas Goodrick-Clarke: Den britiske historiker og forfatter Goodrick-Clarke er kendt for sit arbejde inden for okkultisme og esoteriske bevægelser. Han har skrevet om Rudolf Steiner og antroposofien i bogen Rudolf Steiner[9]. Mens han ikke nødvendigvis er en kritiker i den forstand, at han aktivt angriber Steiner eller antroposofien, er hans arbejde en del af den akademiske litteratur, der forsøger at forstå og placere antroposofien i en bredere kontekst af okkulte og esoteriske bevægelser.

Kronologisk biografi redigér

1879 Studier i biologi, kemi og fysik på den Tekniske Højskole i Wien,
1883 Arbejde med på "Deutschen Nationalliteratur" om Johann Wolfgang von Goethe,
1884-1890 Privatlærer
1898-1900 Udgiver af "Magazin für Literatur" i Berlin og lærer på Arbeiterbildungsschule,
1902 Leder af den tyske sektion af ”Teosofisk Selskab”,
1906 Opretter logen Mysteria Mystica Aeterna (efter tilladelse fra grundlæggerne af den okkulte loge O.T.O. – Ordo Templi Orientis).
1909 i værket "Geheimwissenschaft" lagde R.S. grundtankerne til antroposofien,
1913 Bryder med det tyske "Teosofiske Selskab" og grundlægger sit eget "Antroposofisk Selskab", der fik tilslutning fra mange teosofiske grupper i andre lande,
1913 Grundstensnedlægning på "Goetheanum" i Dornach nær Basel , et "Haus der Sprache"(Talens Hus) eller "Haus des Wortes"(Ordenes Hus), senere "Hochschule für Geisteswissenschaft",
1914 Gift med sin medarbejder Marie von Sievers (Marie Steiner),
1919 Udvikling af Waldorf-pædagogik (også kaldet Steinerpædagogik) og grundlæggelse af den første "Freien Waldorfschule" i Stuttgart, eller Rudolf Steiner-skole,
1922 Nytårsnat nedbrændte træbygningen Gotheanum, formodentlig pga. en kortslutning i elinstallationerne.
1923 grundlæggelse af "Allgemeine Anthroposophische Gesellschaft" (på dansk: Antroposofisk Selskab)
1924 grundstensnedlægning på det andet, større Gotheanum i Dornach
Rudolf Steiner boede 1903 til ca. 1914 i Berlin-Schöneberg, Motzstraße 30, hvor der hænger en mindetavle.
I Stuttgart finder man "Rudolf-Steiner-Haus"
Rudolf Steiner har også givet anvisninger/inspiration til biodynamisk jordbrug, Kristensamfundet (på tysk: die Christengemeinschaft), helsepædagogik (arbejde med udviklingshæmmede), Camphill-bevægelsen, eurytmi, den sociale tregrening og antroposofisk medicin.

Bibliografi redigér

Udover 20 bøger har R.S. offentliggjort en lang række skrifter og artikler og afholdt omkring 5.900 foredrag i ind- og udland. Mange af disse er oversat til en række sprog – herunder dansk eller norsk.

Philosophie der Freiheit, 1894
Rätsel der Philosophie, 1900
Das Christentum als mystische Tatsache, 1902
Wie erlangt man Erkenntnisse der höheren Welten, 1904
Theosophie, 1904
Die Geheimwissenschaft, 1909
Das Johannesevangelium, 1909
Vier Mysteriendramen, 1910-1913
Wendepunkte des Geistelebens, 1911
Wege zu einem neuen Baustil, 1914
Vom Menschenrätsel, 1916
Von Seelenrätseln, 1917
Aufruf an das Deutsche Volk, 1919
Die Kernpunkte der sozialen Frage, 1919
Allgemeine Menschenkunde als Grundlage der Pädagogik, 1919
Geisteswissenschaft und Medizin, 1920
Westliche und östliche Weltgegensätzlichkeit, 1922
Über das Wesen der Bienen, 1923
Mein Lebensgang, 1924
Eurythmie als sichtbare Sprache, 1924
Das Initiatenbewußtsein, 1924

Litteratur på dansk redigér

Primærlitteratur redigér

  • Steiner, Rudolf (1971): Pædagogik og erkendelse af mennesket. Antroposofisk forlag
  • Steiner, Rudolf (1981): Åndsvidenskabelige betragtninger med henblik til Goethes Faust. Antroposofisk Forlag. Oversat fra tysk af Karl-Henry Jensen.
  • Steiner, Rudolf (1982): Kristusimpulsen og jeg-bevidsthedens udvikling : syv foredrag holdt i Berlin 25. oktober 1909 til 8. maj 1910. Antroposofisk Forlag
  • Steiner, Rudolf (1985): Åndens virksomhed i naturen. Antroposofisk Forlag. Oversat fra tysk af Karl-Henry Jensen.
  • Steiner, Rudolf (1985): Den højere erkendelses udviklingstrin. AF, Oversat af Ilse Marie Harris.
  • Steiner, Rudolf (1989): Almen menneskekundskab som grundlag for pædagogikken. Antroposofisk forlag. Oversat fra tysk af Ilse Marie Harries og Kate Larsen.
  • Steiner, Rudolf (1996): “Det helsepædagogiske kursus : tolv foredrag holdt i Dornach fra den 25. juni til den 7. juli 1924 for læger og helsepædagoger”. Jupiter
  • Steiner, Rudolf (1999): “Kærligheden og dens betydning i verden: et foredrag holdt i Zürich den 17. december 1912”. Audonicon
  • Steiner, Rudolf (2012): Frihedens filosofi. Klim

Sekundærlitteratur redigér

  • Johannes Hemleben, Rudolf Steiner, Sankt Ansgars Forlag, 1984. ISBN 87-87505-64-9.
  • Finn Nørlev, Åndsvidenskabelig organlære fra et Rosenkreuzer synspunkt, Finn Nørlev, 2009. ISBN 978-87-92587-00-8.

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ Goulet, P: “Les Temps Modernes?”, L'Architecture D'Aujourd'hui, December 1982, pp. 8-17; Architect Rudolf Steiner at GreatBuildings.com; Rudolf Steiner International Architecture Database; Brennan, M: Rudolf Steiner ArtNet Magazine, March 18, 1998; Blunt, R: Waldorf Education: Theory and Practice — A Background to the Educational Thought of Rudolf Steiner. Master Thesis, Rhodes University, Grahamstown, 1995; Ogletree, EJ: Rudolf Steiner: Unknown Educator, Elementary School Journal, 74(6): 344-352, March 1974; Nilsen, A:A Comparison of Waldorf & Montessori Education, University of Michigan; Rinder, L: Rudolf Steiner's Blackboard Drawings: An Aesthetic Perspectiveand , at Berkeley Art Museum, October 11, 1997 – January 4, 1998; Aurélie Choné, “Rudolf Steiner's Mystery Plays: Literary Transcripts of an Esoteric Gnosis and/or Esoteric Attempt at Reconciliation between Art and Science?”, Aries, Volume 6, Number 1, 2006, pp. 27-58(32), Brill publishing; Christopher Schaefer, “Rudolf Steiner as a Social Thinker”, Re-vision Vol 15, 1992; and Antoine Faivre, Jacob Needleman, Karen Voss; Modern Esoteric Spirituality, Crossroad Publishing, 1992.
  2. ^ ""Who was Rudolf Steiner and what were his revolutionary teaching ideas?" Richard Garner, Education Editor, The Independent". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2008. Hentet 23. september 2009.
  3. ^ a b c Hemleben 1984
  4. ^ Steiner 198
  5. ^ a b Steiner 1971
  6. ^ Steiner 1989
  7. ^ Steiner 1981
  8. ^ Staudenmaier 2014
  9. ^ Seddon 2004
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Spire
Denne biografi om en østriger er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Rudolf_Steiner&oldid=11610743"