Vertumnus (maleri)
Vertumnus eller Rudolph II som Vertumnus er et maleri af den manieristiske italienske maler Giuseppe Arcimboldo.[1]
| Vertumnus | |
|---|---|
| 'Rudolph II som Vertumnus' | |
 | |
| Giuseppe Arcimboldo 1590 | |
| Olie på lærred | |
| 70,0 × 58,0 cm | |
| Skoklosters slot, Håbo kommun | |
Giuseppe Arcimboldo var siden 1562 hofportrættør ved hoffet i Prag, hvor han malede portrætter af de habsburgske kejsere Ferdinand I, Maximilian II og Rudolf II.[2] Maleriet er det mest berømte af Arcimboldos værker og er et portræt af kejser Rudolf II, fra omkring 1590-91 i Milano, afbildet som Vertumnus, den romerske gud for haven og årets gang. Frugter og grøntsager symboliserer overflod fra den guldalder, der mentes at være indtrådt med kejserens tiltrædelse.
Motivet redigér
Set på afstand kan maleriet ligne et portræt, men tæt ser man, at det er sammensat af billeder af grøntsager, bøger, planter, køkkenredskaber, frugt, havdyr, landdyr og trærødder, således at hver enkelt ting er valgt for at give indtryk af en anatomisk detalje i et ansigt. Kejserens portræt er skabt af blomster og frugter fra forskellige vækstsæsoner: pærer, æbler, kirsebær, druer, hvede, artiskokker, majs, løg, jordskokker, kålblade, hestekastanjer, figner, morbær, blommer, granatæbler, forskellige græskar og oliven. Rudolf II's portræt skal symbolisere balance og harmoni med naturen som hans styre blev anset for at repræsentere. Denne type portræt var et udtryk for renæssancemenneskets fascination af gåder, puslespil, og det bizarre. Arcimboldos mere traditionelle religiøse værker gled senere bort i glemslen, men hans portrætter af ansigter, der består af objekter blev beundret af samtiden og har bevaret sin værdi for eftertiden.
Proveniens redigér
16. juli 1648, i trediveårskrigens sidste dage, udførte den svenske hær under kommando af Hans Christoff Königsmarck et overraskelsesangreb på Prag og erobrede Malá Strana, herunder slottet. Svenskerne plyndrede denne del af byen og fik et stort bytte. Arcimboldos portræt af Rudolf II var en del af dette. Maleriet efterfølgende historie indtil 1800 er ikke klart, men det har været på Skoklosters slot i det mindste siden 1845, hvor det hang i et af værelserne på biblioteket. Det kunne muligvis være det maleri der er nævnt i opgørelsen i 1680 af Per Brahe den yngres dødsbo på Bogesunds slot "en målning av frukter som satts samman", og som blev arvet af hans nevø, der var gift med en datter af Carl Gustaf Wrangel. Med betegnelsen "ett blomsteransikte, delvis skadats" er et kunstværk beskrevet i 1728 ved skifte efter Abraham Nilsson Brahe, der arvede Bogesund og Skokloster i 1701.[3]